Gå til hovedindhold
Hold styr på dine hjernepauser
Med planlægning og hjernepauser er det dig, der styrer udtrætningen – og ikke omvendt. I stedet for først at holde pause, når trætheden overmander dig, kan det have stor værdi at forebygge hjernetræthed.
Neuropsykolog Ann Charlotte Christophersen forklarer:
- Hvis du oplever hjernetræthed regelmæssigt, så er det en rigtig god idé at sørge for, at hjernen altid har lidt energi på kistebunden. Undgå derfor at køre dig selv helt træt. Normalt bliver vi trætte – og så holder vi pause. Prøv i stedet at forebygge trætheden og planlæg hjernepauser i løbet af dagen. Det er vigtigt for at foregribe negative oplevelser, reaktioner og frustrationer.
Neuropsykologen forklarer, hvad der kendetegner en god hjernepause:
- I en hjernepause kan hjernen slappe af. Den er altså ikke i gang med nogen form for aktiv problemløsning. Problemløsning kræver aktivitet i den del af hjernen, der kaldes pandelapperne eller frontallapperne – den del skal altså ikke aktiveres. En hjernepause kan bestå af fysisk ro og hvile eller beroligende aktiviteter. Det kan også være rutineprægede handlinger.
Hvad der opleves som rutine, er naturligvis individuelt.
- For nogle vil kreative hobbyer eller hjemlige sysler som at hænge vasketøj op eller luge i haven fungere som hjernepauser. Det kan også være at læse skønlitteratur, lave guidede åndedrætsøvelser eller dyrke mindfulness eller yoga. Fælles for de gode pauser er, at de ikke er behæftet med negative følelser som irritation, dårlig samvittighed, utålmodighed, skyldfølelse eller tristhed.
“I en hjernepause kan hjernen slappe af. Den er altså ikke i gang med nogen form for aktiv problemløsning.”
Neuropsykolog Ann Charlotte ChristophersenNærende aktiviteter skal også have plads
Ann Charlotte Christophersen anbefaler, at man planlægger sin tid, hvis hjernetræthed fylder i hverdagen. Målet er, at du styrer udtrætningen – frem for at den styrer dig.
- Planlægning er bedst at gøre på gode dage. Det er nemlig sådan med hjernetræthed, at når den først indtræffer, så er det sværere at styre følelser og tanker. I de tilfælde kan det være hjælpsomt at kunne konsultere en liste. For når du er hjernetræt, fungerer den del af hjernen, der skal komme med idéer, ikke optimalt.
Det kan også være en stor hjælp at sætte ting i kalenderen, som godt nok tærer på ressourcerne, men som nærer dig på den lange bane, pointerer Ann Charlotte Christophersen:
- Man behøver ikke fuldstændig at undgå hjernetræthed. Du ved for eksempel, at der vil komme en regning, hvis du tager til koncert en aften – men det giver dig livskvalitet. Det er vigtigt, at nærende aktiviteter også får plads i dit liv, selvom de er energikrævende, og at du samtidig er bevidst om og tager højde for konsekvenserne. Det kræver selvfølgelig en god sans for energiforvaltning, hvor du hele tiden tager det samlede billede i betragtning.
