Jeg får mindst ligeså meget igen, som jeg giver

Har du tidligere lavet frivilligt arbejde – og i så fald hvad?

Jeg har lavet en del frivilligt arbejde gennem årene. Som barn og ung var det praktiske opgaver i skydeklub, rideklub og spejderforening. Senere blev det mere målrettet mod børn i socialt belastede familier, hvor jeg arrangerede aktiviteter for at skabe frirum for dem.

Efter min arbejdsulykke som 24-årig, som efterlod mig med en ødelagt fod og underben, måtte jeg i en periode stoppe med frivilligt arbejde for at fokusere på at få hverdagen til at fungere igen.

I dag bruger jeg blandt andet tid på at lave julegaver til børn fra udsatte familier, træne unge med psykiske handicaps i riffelskydning og være figurant ved øvelser i Forsvaret. 

Hvornår og hvorfor meldte du dig som frivillig i UlykkesPatientForeningen?

Efter ulykken prøvede jeg i flere år at leve så normalt som muligt, men jeg måtte erkende, at jeg faktisk var handicappet og havde brug for hjælp.

Da jeg endelig fik kontakt til HandicapBilistCentret, som drives af UlykkesPatientForeningen, fik jeg den konkrete hjælp, jeg havde brug for, og meldte mig derfor ind i foreningen.

I forbindelse med foreningens 75-års jubilæum deltog jeg i 2021 i generalforsamlingen – egentlig bare af nysgerrighed, men kredsformanden, Gurli Bechmann Nielsen, fik mig overtalt til at blive frivillig i bestyrelsen. 

Læs om HandicapBilistCentret

Havde du nogle betænkeligheder, før du gjorde det?

Jeg nåede faktisk ikke at have betænkeligheder, før jeg sagde ja. Dagene efter overvejede jeg, hvad jeg egentlig havde gang i, men jeg holdt fast i min mors ord: ”Det er tit det mest kaotiske og spontane, der bliver skidegodt!”.

Jeg gav det en chance med tanken om, at jeg altid kunne trække mig igen, hvis det blev for meget.

Mine tanker gik mest på, om jeg kunne overkomme det, og om arbejdet ville give mig mere energi, end det tog. 

Hvad går dit frivillige arbejde i foreningen konkret ud på?

Jeg er næstformand og sekretær i Vendsyssel kreds. Vi holder omkring otte møder om året, hvor jeg skriver referat, og af og til arrangerer jeg også aktiviteter for medlemmerne.

Derudover sidder jeg i UlykkesPatientForeningens hovedbestyrelse, deltager i møder og arbejder med strategi, hvilket motiverer mig meget.

Jeg oplever ikke arbejdet som tidskrævende, selvom transporten nogle gange kan være lang – men turene bruger jeg ofte sammen med Gurli, hvor vi hygger os og får snakket om en masse ting. 

Hvilken del af det kan du bedst lide?

Jeg ser min kredsbestyrelsespost som en indgang til det, der virkelig motiverer mig: at kunne påvirke politisk og strategisk.

Jeg kan sagtens arrangere sociale aktiviteter for vores medlemmer, men det er muligheden for at påvirke kommuner, politikere og samfund, eksempelvis gennem Danske Handicaporganisationer eller arbejdet som Danske Patienters repræsentant i Lægemiddelstyrelsens referencegruppe for medicinsk cannabis, som jeg synes giver mening og energi. 

Hvad giver det dig at arbejde som frivillig?

Selvfølgelig motiverer det mig at gøre en forskel for andre, men min største motivation kommer faktisk fra det, jeg selv får ud af det.

Frivilligt arbejde føles for mig som en fritidsinteresse, hvor jeg møder dedikerede mennesker, der brænder for det samme som jeg. Jeg har fundet et fællesskab fyldt med humor, selvindsigt og rummelighed.

Desuden får jeg mulighed for at udvikle mig selv – både menneskeligt og fagligt – og bidrage til andres udvikling.