Reportage fra Ukraine: Mennesker med funktionsnedsættelse er særligt udsatte i krigen

Ved firetiden om morgenen den 24. februar 2022 blev 30-årige Viktoria Mishchenko vækket af eksplosioner. Biler chokstartede og kørte af sted udenfor etageejendommen, hvor hun bor med sin mand i byen Brovarv i udkanten af Ukraines hovedstad Kyiv.

- Så begyndte mobilen at bippe, og jeg fik at vide, at Rusland havde angrebet Ukraine. Mine forældre ringede og forsøgte at overtale mig til at komme hjem til dem. De var urolige for, at beskyttelsesrummene ikke ville være tilgængelige her, siger Viktoria Mishchenko.

Forældrenes bekymring var velbegrundet. Viktoria har cerebral parese og nedsat bevægelsesevne i benene. Der er gået knapt et halvt år, siden krigen startede, da vi mødes i en blomstrende park i nærheden af hendes hjem. Udover fuglekvidder og glade råb fra nogle legende børn, så er der stille og fredeligt. Men krigen er aldrig langt væk. Når som helst kan sirenerne gå i gang, og folk skal skynde sig hen til nærmeste beskyttelsesrum. Det er dog umuligt for Viktoria at løbe eller gå hurtigt. Nogle gange har man kun nogle minutter til at søge beskyttelse.

- Derudover kan man kun komme ned i beskyttelsesrummene via trapper. Det er værst for kørestolsbrugere, men det er også svært for mig, tilføjer Viktoria.

Utilgængelige beskyttelsesrum

Beskyttelsesrummene er ikke bunkere, der er bygget til at beskytte mod bomber. Det drejer sig i stedet om underjordiske parkeringshuse, undergrundsstationer og gangtunneller. De har sjældent ramper, elevatorer eller ledelinjer. Viktoria bliver derhjemme under luftalarmen. Nogle gange lyder de flere gange i døgnet.

- De fleste i mit hus søger beskyttelse i kælderen, men det tager lang tid for mig at komme derned. Der er en høj kant ved kældertrappen og derefter en trappe. Jeg følger i stedet ’tovægsreglen’ og søger beskyttelse i vores badeværelse, siger hun.

Tovægsreglen indebærer, at man søger beskyttelse i et vinduesløst rum, som har mindst to vægge, der skiller det fra gaden. Viktoria opholdt sig særligt meget på badeværelset under krigens første måned. Der var hårde kampe i Kyiv-området. Skønhedssalonen, som hun arbejder på og administrerer, holdt lukket.

- På det tidspunkt var der mange raketangreb og eksplosioner her. Jeg var bange hele tiden, siger hun.

Den russiske præsident Vladimir Putins mål var at indtage Kyiv og indsætte en regering, der stod i linje med hans egen. Planen mislykkedes. I starten af april 2022 trak de russiske tropper sig tilbage fra Kyiv-området, og Viktoria begyndte at arbejde igen i skønhedssalonen. Hun arbejder desuden i et rehabilitringscenter for mennesker med funktionsnedsættelse.

- Jeg er blevet tvunget til at vænne mig til luftalarmen, men i skønhedssalonen og i centret findes der tilgængelige beskyttelsesrum i kælderen, siger hun.

Ingen sikre steder

Omkring 40 procent af personerne, der var på rehabiliteringscentret før krigen, har forladt landet.

- Men for mig er det vigtigt at blive og arbejde. En procentdel af indtægterne fra min arbejdsplads går til den ukrainske hær, siger Viktoria.

Hun tilbringer det meste af sin fritid i parken. Risikoen for russiske raketangreb, ser hun som mindre der end andre steder. Dog findes der ingen sikre områder. Det betoner 69-årige Valerii Sushkevych, da vi mødes på hans kontor i Sport- og Ungdomsministeriet i Kyiv.

- Der er ingen regioner i Ukraine, der ikke har en risiko for at blive beskudt af russiske raketter. De, der løber størst risiko for at blive dræbt, er personer med funktionsnedsættelser. Det er umuligt for os hurtigt at søge beskyttelse, siger Valerii Sushkevych.

Han er polioramt og lam i benene. Samtidig er Valerii kørestolsbruger og ordfører i Ukraines Paralympiske Komité samt tidligere parlamentsmedlem. Valerii var den drivende kraft bag Ukraines ratificering af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (CRPD). Der er sket mange forbedringer siden da, men der er stadig meget tilbage at arbejde på.

- Og nu berøver Rusland os vores liv og rettigheder, siger Valerii.

Akutte problemer

I dag er ca. 20 procent af Ukraines land besat af Rusland. Ingen ved med sikkerhed, hvordan situationen for personer med funktionsnedsættelser er der. I det øvrige Ukraine bliver vigtig infrastruktur, såsom kraftværker, regelmæssigt beskudt af raketter. Valerii fortæller om kørestolsbrugere, der har siddet fast i højhuse i flere dage, fordi elektriciteten forsvandt og elevatorerne holdt op med at fungere. Han bor selv i et højhus med sin kone.

- Når luftalarmen går i gang, er det umuligt for mig at komme hurtigt hen til elevatoren for at komme ned på jorden og derfra komme ned til nærmeste metrostation. Jeg smider mig i stedet på gulvet på badeværelset og håber, jeg overlever, hvis huset bliver ramt, siger han.

Hvis luftalarmen går i gang, når Valerii er udenfor, spørger han forbipasserende om, hvor nærmeste beskyttelsesrum er.

- Der plejer at være en underjordisk parkeringskælder indenfor nogle hundrede meters afstand. Men når jeg kommer derhen, bliver jeg altid mødt af trappetrin, siger han.

I den udstrækning der findes ramper, er de ofte i dårlig stand og tilegnet barnevogne, ikke kørestole.

- Personer med funktionsnedsættelser havde problemer inden krigen brød ud, men nu er de mere akutte, siger Valerii.

Liv eller død

Krigen viser, at et tilgængeligt miljø og tilgang til moderne hjælpemidler handler om liv og død. I en anden del af Kyiv møder jeg 30-årige Anastasia Kotsar, som er slemt synsskadet. Hun har en app på sin mobil, hvor hun får advarsler om raketangreb, information om nærmeste beskyttelsesrum med mere, men hun forlader aldrig området ved hendes hjem og arbejdsplads.

- Jeg forsøger aldrig at komme ned i et beskyttelsesrum, og jeg er bange for at være ude under luftalarmen, siger Anastasia.

Hun tager det sikre fremfor det usikre og bliver indenfor under luftalarmen. Anastasia undviger så vidt muligt at gå ud. Hun har hørt mareridtshistorier om blinde mennesker, der forvildet har løbet desorienterede rundt på gaden under raketangreb. Hun har dog bestemt sig for at blive i Kyiv, hvor hun arbejder som jurist i Det Ukrainske Blindeforbund.

- Jeg har et job, og der er brug for mig i Ukraine. Jeg arbejder først og fremmest med sociale sager og flere og flere synsskadede har brug for social hjælp, siger synsskadede Anastasia.

Det gælder også folk med funktionsnedsættelser. Det fortæller Larysa Bayda og Viktoriia Nazarenko, der er henholdsvis programchef og generalsekretær i Nationalforsamlingen for Personer med Funktionsnedsættelser i Ukraine, NAPD. Priserne på alt er øget under krigen.

- Nu lever mange under fattigdomsgrænsen. Funktionsnedsættelsesbidraget ligger kun på ca. 45 euro (ca. 355 kr., red.) om måneden, siger Larysa Bayda.

Krigsskadede

En del har mistet deres job eller været tvunget til at flygte fra deres hjem. Mange er flygtet til udlandet.

- Det er fremfor alt gamle mennesker og dem med alvorlige funktionsnedsættelser, der bliver tilbage, fortæller Larysa.

I august 2023 blev over 9.000 civile ukrainere dræbt. Tæt på 16.600 blev skadede. En del har fået funktionsnedsættelser som følge, herunder mange soldater. Som veteraner får man ca. 1.800 kr. i måneden i funktionsnedsættelsesbidrag. Altså mere end fem gange så meget, som en person med funktionsnedsættelse får.

- Veteraner får endda en del andre privilegier. De kan for eksempel få 25 procent af deres beboelsesudgifter betalt, siger Larysa.

En lov er blevet indført om, at civile, der har fået funktionsnedsættelser som følge af krigen, skal modtage højere erstatning. Den er imidlertid ikke blevet implementeret. På trods af krigen fortsætter NAPD med at udføre lobbyarbejde for, at CRPD (FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap) skal blive implementeret. Udfordringerne er dog mange.

- Allerede i 2014 pressede vi regeringen til at inkludere personer med funktionsnedsættelser i beredskabs- og evakueringsplaner, men det har ikke fungeret godt i praksis. Information når ikke ud til alle, fordi de mangler smartphones eller ikke ved, hvordan man bruger internet, siger Larysa.

International støtte

På NAPDs hjemmeside bliver der udgivet nyheder, information om evakueringsplaner, hvor man kan få hjælp og meget mere. De, som ikke har adgang til internet, kan ringe til organisationens hotline.

- De fleste, der ringer, spørger, hvor de kan få psykologisk og humanitær hjælp, eller hvordan de kan komme til udlandet, siger Viktoriia Nazarenko.

Selvom personer med funktionsnedsættelser skal inkluderes i internationale hjælpeorganisationers arbejde, så får de ikke altid del i den hjælp, de bør. NAPD arbejder derfor for at få større indflydelse på, hvordan hjælpen fordeles. Også tilgængelighed er som tidligere nævnt et stort problem. Personlig assistance er ikke en rettighed, hvilket gør det svært at komme til evakueringsstederne. De er desuden sjældent tilpassede. Det samme gælder beboelser for interne flygtninge. NAPD udgav for nylig retningslinjer om, hvordan sygehuse og beskyttelsesrum skal gøres tilgængelige.

- NAPD gør det, der egentlig er statens ansvar. Vi bistår folk med funktionsnedsættelser med information, humanitær hjælp, støtte, rådgivning med mere. Manglen på støtte fra staten er forbløffende. Uden international support havde vi aldrig klaret os, siger Viktoriia.

Hundredtusindvis af bygninger er blevet skadet eller ødelagt under krigen. Selvom intet tyder på, at freden er nær, så er en del af dem begyndt at blive genopbygget.

- Derfor stiller vi os selv nu spørgsmålet, hvordan vi kan sikre os, at bygningerne, der bliver genopbygget, bliver tilgængelige for alle, afslutter Larysa Bayda.