Når det kræver ekstra kræfter at være med

Store fester, mærkedage og højtider samler mennesker, vi holder af. De bringer minder, traditioner og forventninger med sig. Men for mennesker, der lever med kroniske smerter, kan den slags begivenheder også tappe energien og forværre smerterne.

- Vi bliver ofte mere stressede end normalt over alt, vi skal nå. Stress kan føre til dårligere søvn. Og når vi ikke får sovet ordentligt, kan det forværre smerterne. Vi er ude af vores daglige rutiner og der er større krav til, at vi skal være aktive i længere tid, end vi plejer. Det tærer simpelthen mere på ressourcerne, fortæller overlæge Majbritt Almer fra Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.

Hun oplever, hvordan særlige begivenheder og perioder med mange sociale aktiviteter kan vælte balancen – og derfor er det nødvendigt at planlægge med kroppen i centrum.

Små greb med stor effekt

Det handler ikke nødvendigvis om at gøre mindre – men om at gøre tingene klogere. Et godt sted at starte er at planlægge tid og pauser med omtanke.

- Planlæg ekstra hvilepauser ind imellem, lyder et af Majbritt Almers konkrete råd. Hun opfordrer samtidig til at tage højde for, at alt tager længere tid, når man skal mere, end man plejer.

- Vær ikke for tidsoptimistisk. Ting tager tid. Nu skal du også have det pæne tøj på.

Ved at give sig selv ro og tid og ikke presse programmet for hårdt sammen, kan man undgå at udmatte sig selv, før festlighederne overhovedet er i gang. Det samme gælder opgaverne omkring et arrangement. Mange smerteramte har svært ved at slippe kontrollen og bede om hjælp – men det kan være nødvendigt.

- Uddeleger opgaver. Du behøver ikke stå med alt selv, siger hun. Og tilføjer:

- Bed om hjælp. Det gælder altid, men måske særligt ved større arrangementer eller højtider, hvor folk måske også er lidt mere imødekommende.

Vær opmærksom på medicin og alkohol

Bruger du stærk smertestillende medicin som opioider, skal du være særlig opmærksom, hvis du også ønsker at nyde et glas vin eller to.

- Hvis du tager stærk smertemedicin i form af opioider, vil det sammen med alkohol give en sløvende effekt. Så hvis du ikke vil falde i søvn ved bordet eller være for træt til at danse rundt senere, er det en god ide at skære ned på alkoholindtaget, siger Majbritt Almer. Hun minder også om at få styr på medicinen i god tid, hvis der er helligdage eller weekend forude.

- Planlæg at have den medicin, du har brug for hjemme. Vagtlægen kan ikke ordinere stærk smertemedicin/opioider som Tramadol o.l.

Bevægelse og natur kan mindske smerter

Hvis du ved, at bevægelse hjælper dig, så brug det aktivt – også i forbindelse med sociale begivenheder.

- Hjælper træning på dine smerter, er det en god ide at komme ud og bevæge sig, allerhelst udenfor. Når du kommer ud i det blå og det grønne, falder dit blodtryk, dit stressniveau og dermed dine smerter, lyder et simpelt råd fra overlægen.

En lille gåtur før eller efter et arrangement kan altså være med til at holde kroppen i ro og sindet i balance. 

Mentale redskaber kan styrke dig 

Mange smerteramte bliver mødt med sætningen: - Du skal bare tage dig sammen.

Men ifølge Majbritt Almer er det både forkert og skadeligt.

- Det holder ikke. Du må acceptere, at du har smerterne og tage hensyn til dem, siger hun og anbefaler i stedet mentale teknikker, der kan styrke én i situationen. Én af dem er selvhypnose – en metode, hun både bruger selv og anbefaler videre.

- Selvhypnose er noget, der virker. Jeg bruger det selv. Tandlæger bruger det. Man finder et ’safe place’ i sit hoved. Det kan være et rart sted, du har været. En strand eller skovlysning. Forestil dig, hvordan det vil være at være der uden smerter. Gentag for dig selv, at det er sådan, det er nu. Brug positive suggestioner/visualiseringer og sig de samme positive sætninger om og om igen.

- Når du er klar til at afslutte selvhypnosen, kan du evt. tælle baglæns fra fem til en og sige til dig selv, at du vil føle dig frisk og vågen, når du når til en. Når smerterne kommer, så find det sted, og du vil være bedre i stand til at tænke ’det kan jeg godt klare’. Det er noget, man skal træne sig op til, men det virker, lyder det fra overlægen.

At leve med kroniske smerter betyder med andre ord ikke, at man skal sige nej til alt det, man gerne vil være en del af. Men det kræver forberedelse, omtanke og mod til at sætte egne behov først – også når omgivelserne trækker i en.

Med overlæge Majbritt Almers råd i baghovedet kan du skabe rammer, der gør det muligt at være med på dine egne vilkår. Det handler ikke om at presse sig selv til det yderste, men om at finde balancen, så du får det bedste med – uden at det koster for meget.