Naturen gør os godt – hvis vi kan komme ud i den
Et nyt forskningsprojekt med blandt andet forskere fra Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter dokumenterer naturens gavnlige effekt på både krop og sind hos mennesker med rygmarvsskade. Vi har talt med forsker Anders Orup Aaby om resultaterne – og om, hvad der skal til for, at flere mennesker med funktionsnedsættelse får adgang til de gode oplevelser i det fri.
Når livet bliver vendt på hovedet af en ulykke, kan det føles som om mange døre lukker. Men naturen behøver ikke at være en af dem. Tværtimod kan den åbne for nye veje – både fysisk og mentalt.
Et nyt forskningsprojekt, ledet af ph.d. og forsker Anders Orup Aaby fra Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, har samlet den internationale viden om, hvad udendørsliv betyder for mennesker med rygmarvsskade.
Resultatet er en systematisk gennemgang af hele 89 videnskabelige studier, som tilsammen tegner et klart billede: Naturen kan spille en afgørende rolle for livskvalitet, identitet og sundhed – hvis altså man kan komme ud i den.
- Vi ved, at det at være ude i naturen kan have en positiv effekt på både ens fysiske og mentale helbred, men der har manglet en samlet oversigt over forskningen på området, fortæller Anders Orup Aaby og fortsætter:
- Samtidig ville vi finde ud af, hvilke forhindringer folk møder, når de prøver at komme mere ud i naturen.
Udendørsliv giver mere end motion
De 89 studier viser, at det at deltage i udendørsaktiviteter som håndcykling, kajakroning, vandring, sejlads eller blot at opholde sig i grønne omgivelser ofte forbindes med følelser af frihed, glæde og velvære. Flere deltagere oplevede øget selvværd, styrket identitet og en følelse af at kunne mere, end de troede muligt.
For mange bliver aktiviteterne et vigtigt skridt i genopbygningen af livet efter skaden – både fysisk og socialt. Nogle oplever endda, at naturen hjælper dem med at slippe den tidligere opfattelse af sig selv og finde ind i en ny identitet.
- Aktiviteter som håndcykling, vandring og kajakroning giver ikke bare fysisk motion, men også en følelse af frihed og selvstændighed, fortæller Anders Orup Aaby og supplerer:
- Vi fandt også, at bare det at være i grønne omgivelser kan have en positiv effekt på humøret.
Der er altså ikke kun tale om fysisk træning. Naturen i sig selv – lydene, lyset, luften – har en virkning på både psyken og kroppen. Og dét gælder også, når aktiviteterne foregår i det små, som for eksempel havearbejde, gåture eller blot det at være udenfor.
“Bare det at være i grønne omgivelser kan have en positiv effekt på humøret.”
Anders Orup AabyBarrierer, der kan fjernes
Selvom naturen rummer mange muligheder, viser studiet også, at der er barrierer, der forhindrer deltagelse. Det kan være fysiske forhindringer som ujævnt terræn, mudder eller sne. Det kan være mangel på det rette udstyr – og ikke mindst mangel på viden om, hvad der overhovedet er muligt.
Samtidig oplever mange, at det kræver meget planlægning og ofte hjælp fra andre at komme ud. Det kan i sig selv være en stopklods. Og nogle oplever ligefrem, at de ikke føler sig velkomne i naturen, fordi omgivelserne ikke er tilpasset dem.
- Mange af de barrierer, folk møder – som svært terræn eller manglende udstyr – kan faktisk løses med bedre tilgængelighed og støtte, forklarer Anders Orup Aaby.
Han understreger, at støtte ikke nødvendigvis handler om store investeringer, men i lige så høj grad om at tænke tilgængelighed ind i naturforvaltning, have viden og skabe rammer, hvor flere kan deltage.
Fra forskning til handling
Forskergruppen håber, at deres arbejde kan få indflydelse – ikke kun på rehabiliteringstilbud, men også på, hvordan kommuner og organisationer tænker tilgængelighed og sundhed.
- Vi håber, at flere får øjnene op for, hvor vigtigt det er at komme ud i naturen – også når man har en rygmarvsskade, siger Anders Orup Aaby og fortsætter:
- Vi ønsker, at rehabilitering i højere grad inkluderer udendørsaktiviteter, fordi de kan styrke både fysisk og mental sundhed.
Afslutningsvist understreger han, at der fortsat mangler forskning, der konkret måler effekten af at flytte rehabilitering ud i naturen. Men meget tyder på, at naturen kan være en vigtig og undervurderet del af vejen videre.
Hvad viser studiet?
Studiet konkluderer, at udendørsliv har en bred vifte af positive effekter for mennesker med rygmarvsskade:
- Mange oplever stor glæde og øget livskvalitet ved udendørsaktiviteter som håndcykling, kajakroning og vandring.
- Naturen giver en følelse af frihed, selvstændighed og identitet.
- Selv det at opholde sig i grønne omgivelser har en positiv effekt på humør og velvære.
- Udendørsliv kan styrke både fysisk og mental sundhed – og bør tænkes ind i rehabilitering.
Samtidig peger studiet på barrierer som:
- Utilgængelige stier og terræn.
- Manglende eller dyrt udstyr.
- Behov for støtte, ledsagelse og viden om muligheder.
- Frygt for fald og smerter ved aktivitet.
Kom ud i naturen med UlykkesPatientForeningen
Drømmer du om at komme mere ud i naturen? Vores nye naturprojekt gør det lettere for mennesker med handicap at få gode naturoplevelser. Vi tilbyder tilgængelige naturture over hele landet – og inden du tager afsted, kan du se en video med ruten og faciliteterne på stedet. Så kan du selv vurdere, om turen passer til dine behov.
Om studiet
Titel: Outdoor experiences and outdoor-based activities and interventions for individuals with spinal cord injury: A systematic scoping review
Udgivet I: Journal of Rehabilitation Medicine i januar 2025
Forskerteam:
- Anders Orup Aaby Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet
- Samuel David Williamson Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet
- Louise Sofia Madsen DEFACTUM, Region Midt, MarselisborgCentret
- Thomas Maribo DEFACTUM, Region Midt, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
- Sophie Lykkegaard Ravn Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet
Studiet er en systematisk kortlægning (scoping review) af international forskning i udendørsoplevelser og -aktiviteter blandt voksne med rygmarvsskade. 89 studier fra primært Nordamerika, Europa og Australien er inkluderet i analysen.