Sådan finder du balancen: Hvornår skal du bede om hjælp?

Du kigger på dagens opgaver – måske at tage tøjet af tørresnoren eller ordne køkkenet. Kroppen er træt, og kræfterne rækker ikke som før ulykken. Skal du bide tænderne sammen og klare det selv – eller bede om hjælp fra en ven eller et familiemedlem?

Tanken om at række ud føles svær. Du vil helst klare dig selv, men du ved, at hvis du presser dig selv, risikerer du at blive udmattet resten af dagen.

Det dilemma kender mange, der lever med følgerne af en ulykke. På den ene side er der en stolthed og et ønske om at bevare selvstændighed. På den anden side er der et reelt behov for hjælp.

Psykolog Charlotte Jensen, der ofte arbejder med mennesker med handicap og deres familier, forklarer, at netop dette spændingsfelt ofte er en af de største udfordringer efter en ulykke.

- Mange ender med sjældent eller aldrig at bede om hjælp. De presser sig selv alt for hårdt. I vores kultur hyldes idealet om selvstændighed, og derfor kan det føles som et nederlag at række ud – også når hjælpen ville være en stor lettelse, siger hun.

Når du aldrig beder om hjælp

At bede om hjælp handler om mere end praktiske gøremål – det vækker også følelser og gamle mønstre. Skamfølelsen kan fylde, måske fordi det opleves som et identitetstab, når en ulykke ændrer livet, og du ikke længere kan klare alting selv.

Nogle vil bevise, at de stadig kan stå på egne ben – især hvis de altid har været vant til at klare sig selv. Men den strategi kan, ifølge Charlotte Jensen, koste dyrt:

- Du kan komme til at spille superhelt. Men i virkeligheden bliver du snarere et offer, fordi du brænder ud, når du vil gøre alting selv.

Konsekvenserne er ofte alvorlige. Kroppen betaler prisen med udmattelse og smerter, og du risikerer at få stress, depression eller angst. Dine relationer tager skade, fordi du ikke giver andre lov til at være en del af dit liv.

- At bede om hjælp kan åbne for noget positivt. Relationen til den, der hjælper, kan blive dybere, hvis du tør vise sårbarhed. Når hjælpen bliver koblet med hyggeligt samvær – f.eks. ‘hvis du hjælper mig med at bage boller, så hygger vi bagefter’ – kan både den, der hjælper, og den, der modtager hjælp, få noget værdifuldt ud af situationen, fortæller Charlotte.

Når du altid beder om hjælp

Ligesom det kan tære på kræfterne at presse dig selv for hårdt, kan det også få store konsekvenser at læne sig for meget op ad andre.

Nogle ender næsten med helt at opgive at prøve selv. Det kan bunde i tillært hjælpeløshed – altså at du gennem gentagne erfaringer har lært, at det ikke nytter at prøve. 

For andre handler det mere om lavt selvværd, hvor følelsen af at være mindre værd gør det svært at tro på egne evner.

Problemet med altid at række ud efter hjælp er, at du gradvist mister både færdigheder og selvtillid. Måske begynder det med små ting – f.eks. at tage sko på – men hvis din partner altid gør det, bliver du langsomt dårligere til at klare det selv.

- Relationen bliver også skæv. Når den ene altid er hjælper, og den anden altid er hjælpeløs, skaber det en ulighed, hvor du kan komme til at føle dig mindre værd. Det slider både på dig selv og på relationen. Den hjælpende kan blive irriteret over at skulle hjælpe med ting, du selv kan klare, siger Charlotte Jensen.

Det er derfor vigtigt at holde fast i de opgaver, du stadig kan klare – også selvom de tager længere tid eller kræver ekstra kræfter. Succesoplevelsen i at kunne selv er afgørende for at bevare følelsen af værdighed og handlekraft.

Hvordan finder jeg balancen?

Nøglen ligger i at udvikle et realistisk forhold til, hvad du selv kan, og hvornår du har brug for hjælp. Det kræver, at du lærer at mærke din krop og dine følelser, så du kan bruge dem som pejlemærker.

- Hvis du presser dig selv for meget, vil kroppen ofte reagere med udmattelse, smerter eller uro. Disse signaler udløser følelser – måske irritation, frustration eller modløshed. Her er det vigtigt at tage signalerne alvorligt i stedet for at overhøre dem. Du må spørge dig selv: Hvad kan jeg klare uden at slide mig selv ned? Og hvornår er det nødvendigt og helt legitimt at bede om hjælp? siger Charlotte Jensen.

En praktisk tommelfingerregel er at overveje konsekvenserne: Hvis en opgave kun koster dig kortvarig træthed, kan det være gavnligt at gøre den selv. Hvis den derimod udmatter dig i flere dage, er det et tegn på, at du skal bede om hjælp. Her kan det være hjælpsomt at sætte delmål. 

- Måske skal du starte med at tage blusen på selv, selvom det tager længere tid. Når det lykkes, styrker det selvfølelsen, og så kan du efter lidt tid klare flere ting uden at udmatte dig selv. Og så skal du til gengæld bede om hjælp til større opgaver, så kræfterne rækker.

Sådan kan du bede om hjælp på en god måde

At bede om hjælp er i sig selv en form for selvhjælp. Når du frigør ressourcer ved ikke at gøre alting selv, får du overskud til andre ting, der giver livskvalitet. Men for at det skal fungere, er det, ifølge Charlotte Jensen, vigtigt at være konkret og respektfuld.

- Du kan hjælpe både dig selv og andre ved at være specifik: ‘Kan du tage med mig til lægen på torsdag?’ eller ‘Vil du hjælpe mig med at bage boller, når børnebørnene kommer på besøg?’ Det gør det lettere for andre, når de ved præcis, hvad de skal hjælpe dig med.

Det kan også være en god idé at lave en gruppe på Messenger, hvor du skriver, når du har brug for hjælp til indkøb eller praktiske opgaver. Fordelen er, at anmodningen ikke bliver rettet mod én enkelt person, og det føles derfor mindre sårbart.

I lokale Facebook-grupper kan du også finde mennesker, der gerne vil hjælpe – måske med at lufte din hund eller køre dig til lægen.

At bede om hjælp kan føles svært, men det er hverken et nederlag eller et tegn på svaghed. Tværtimod kan det være en vej til dybere relationer, mere energi og større livskvalitet.

- Vi kommer tættere på hinanden, når vi får lov til både at give og modtage. At vise sårbarhed skaber mulighed for mere meningsfulde relationer – og det gør os stærkere sammen, siger Charlotte Jensen.