Gå til hovedindhold
Kvinde sidder ned

Vi skal ændre vores syn på kroniske smerter

I sundhedssystemet handler det alt for lidt om mennesket bag de kroniske smerter, mener smerteforsker Morten Høgh og smertebehandler Simon Kirkegaard. De efterlyser, at man begynder at anerkende kroniske syge som eksperter på egen situation.

Skrevet af
Martin Hungeberg Journalist
Publiceret 8. juni 2022

For at tydeliggøre en pointe om livet med kroniske smerter begynder Simon Kirkegaard med et håndgribeligt eksempel:

”Tænk, hvis jeg sagde, at du de næste 14 dage skulle have et konstant fokus på din venstre lillefinger. Hvordan tror du, fingeren har det, når tiden er gået? Jeg tror ikke, det vil blive et godt resultat,” siger Simon Kirkegaard, der er fysioterapeut, smertebehandler samt indehaver af Smertevidenskab, som er et behandlingssted for mennesker med kroniske smerter. Han fortsætter:

”Når du har fokus på dele af din krop hele tiden, skabes der en ekstrem sensitivitet og hyperårvågenhed, som mange kroniske syge oplever. I det etablerede behandlingssystem får man samtidig at vide, at man skal passe på og skåne sig. Så det sted på kroppen, hvor du føler smerte, får det kun værre og føles svagere med tiden, når du samtidig ikke bruger det. Bliver man også bange for det, man mærker, så forstærkes det, og kroppens alarmsystem vil være i konstant beredskab. Det bliver en ond cirkel.”

Simon Kirkegaard tager blandt andet udgangspunkt i, at kroniske smerter ikke er en uforanderlig størrelse.

”Oftest har de mennesker, vi behandler, haft kroniske smerter i to til ti år. De fleste har prøvet mange, mange forskellige behandlinger for deres smerter før de kommer til os. Én af de første ting, jeg lægger vægt på i en behandling, er, at magten til at få det bedre ligger i dig selv og ikke hos andre.”

Ingen forskel på fysisk og psykisk ondt

Lider du af kroniske smerter, har du muligvis oplevet, at omverdenen stiller spørgsmålstegn ved, hvor grænsen mellem fysisk og psykisk smerte går, hvis der ikke er en entydig årsag. Men det er en forældet måde at forstå smerte på, lyder det fra Morten Høgh, der er ph.d. i smerteforskning og lektor på Aalborg Universitet:

”Det er et problem, hvis man tror, at én type smerte er mere rigtig end andre. Smerte er en oplevelse. Det betyder, at enhver oplevelse af smerte er rigtig, og at smerten kan opstå som følge af mange forskellige faktorer. Samtidig er den smerte, vi oplever, altid påvirket af blandt andet vores erfaringer og den situation, vi befinder os i.”

Morten Høgh underviser blandt andet PLO (Praktiserende Lægers Organisation) i at kommunikere om kroniske smerter i patientkonsultationer. Han uddyber:

”Hvis lægen siger, du ikke har brækket noget, og du svarer, at det føles sådan, så er der et kommunikativt arbejde i at skabe forståelse mellem parterne. Det er naturligvis ikke en nem situation at have kroniske smerter, hvis man leder efter svar, man ikke kan få. Omvendt er det svært for en læge at udtrykke sig om kroniske smerter, når der ikke findes et svar på, hvad smerterne skyldes.”

Et paradigmeskifte er i gang

Hos Smertevidenskab møder Simon Kirkegaard mennesker med kroniske smerter, som til trods for mange forsøg ikke har oplevet bedring i årevis.

”Tilgangen ser man desværre stadig mange steder: At man afleverer sin krop til sin læge eller sin behandler, og når man så får den tilbage, er ens krop fixet. Sådan er virkeligheden bare ikke,” fortæller Simon Kirkegaard.

Lektor og smerteforsker Morten Høgh supplerer:

”Skal vi lægge os i tråd med den forskning, der er på området, skal man i sundhedssystemet i højere grad begynde at se patienten som ekspert. At de ved meget mere om deres egne smerter end andre. Det kræver også, at man som eksempelvis fysioterapeut eller læge lytter mere til patienten og tager det hele menneske med i betragtningerne.”

Helhedstankegangen og patienten som ekspert praktiserer Simon Kirkegaard også i sit daglige arbejde. Han ser den moderne forståelse af smerter som en del af et paradigmeskifte:

”Det gamle perspektiv var, at kroppen ligeså stille bliver slidt ned, og at smerter er et resultat af en skade. Det nye perspektiv er, at vi i langt højere grad ser kroppen som stærk, robust og tilpasningsdygtig, mens smerter er en beskyttelsesrespons, som kan have mange årsager. Det sætter andre krav til behandlingen.”

Kroniske smerter passer ikke i kasser

Selvom både Morten Høgh og Simon Kirkegaard oplever, at flere og flere begynder at arbejde ud fra en videnskabelig forståelse af smerter, så mangler der stadig afgørende skridt.

”Der er flere ting, som halter, for eksempel i vores arbejdsliv og i sundhedssystemet. Ser vi på sidstnævnte, så kræver det blandt andet, at man begynder at anerkende, at kroniske smerter ikke kan puttes i kasser, men er individuelle og komplekse størrelser. I sundhedssystemet er det ofte lettere at blive anerkendt og få hurtig hjælp, hvis man har en synlig lidelse, som kan behandles succesfuldt med medicin, kirurgi eller træning. Desværre er der alt for mange med usynlige lidelser, som bliver overset i den måde, vores system fungerer på i dag,” siger smerteforsker Morten Høgh.

Simon Kirkegaard, fysioterapeut og indehaver af Smertevidenskab, er enig:

”Vi skal ændre vores syn på kroniske smerter. Alt for meget behandling er fokuseret på at aflaste, beskytte og undgå at bruge kroppen for at spare den. Eller på quick fixes, hvor vi på magisk vis kan fjerne smerterne. Det giver et maskinelt blik på smerter, og det skal vi væk fra. I stedet skal vi forstå, at der er mange forskellige faktorer, der ligger til grund for kroniske smerter, og se behandling som en proces, hvor vi som sundhedsprofessionelle støtter personen med kroniske smerter, hjælper med at håndtere smerterne og faciliterer forandringer, som gør det muligt at leve livet med et minimum af begrænsninger af smerter og måske endda lede til smertefrihed.”