Vi skal være bedre til at bruge den viden om smerter, vi har

På Center for Sundhed i Muskler og Led på Syddansk Universitet (SDU) forsker de i, hvordan vi kan hjælpe mennesker med smerter og nedsat funktion til at leve et bedre liv. Det er naturligvis et meget bredt område, så professor og centerleder Jan Hartvigsen giver her et indblik:

”Vores arbejde indebærer forskning i forebyggelse, livsstil, behandling, arbejdspladser, diagnostik og i stigende grad også implementering. Altså, hvordan får vi den viden, vi har, ud at virke i sundhedsvæsnet, så den kommer de folk til gode, som kan have gavn af det. For vi ved faktisk rigtig meget mere om smerter og funktionsnedsættelse end tidligere, vi er bare ikke særligt gode til at bruge det i sundhedsvæsnet. Det går ud over mennesker med smerter, som ikke får den bedste rådgivning og behandling, men det går også ud over samfundet.”

Et område i udvikling

Center for Sundhed i Muskler og Led har eksisteret i to årtier i mindre format, men over de seneste fem-syv år er der sket noget med volumen, lyder det fra Jan Hartvigsen. I dag er de omkring 50 forskere.

”Man havde på fornemmelsen, at det her var et område, der ville ske rigtig meget indenfor, og det har også været tilfældet. Det, som vi kan se nu, er, at sygdomsbyrden og de problemer, vi har omkring smerter og funktionsnedsættelse i muskler og led, påvirker samfundet helt enormt. Så SDU var lidt en firstmover, men nu er der efterhånden kommet en meget bred erkendelse af, at vi skal gøre det bedre på området,” siger Jan Hartvigsen og fortsætter:

”Smerter og funktionsnedsættelse i muskler og led er den hyppigste grund til, at danskerne går til læge. Det er samtidig den hyppigste grund til, at folk glider ud af arbejdsmarkedet i dag og den hyppigste grund til langtidssygemeldinger.”

Det er fakta, som Jan Hartvigsen finder særligt alarmerende, når man ser på manglen på arbejdskraft lige nu og i fremtiden.

Lettest at få dårlig behandling

Som en del af løsningen udvikler Center for Sundhed i Muskler og Led programmer, som klinkere kan bruge i deres behandlinger, så de sikrer sig, at de praktiserer efter den nyeste viden og forskning, der findes.

”Vi designer programmer, som er fuldstændig grydeklare til at implementere i en klinisk sammenhæng: Kommunal rehabilitering, i en fysioterapeutklinik, hos en kiropraktor. Bruger du det som kliniker, så står vi som universitet inde for, at så praktiserer du evidensbaseret på den bedst mulige måde. Der foregår rigtig meget godt derude i forvejen, men vi har generelt været rigtig dårlige til at ændre sundhedssystemet i takt med ny viden,” siger professor og centerleder Jan Hartvigsen.

Eksempelvis viden om, at langt de fleste med smerter og funktionsnedsættelse ikke forværrer deres situation ved at være aktive, er én af de ting, som det halter med at få bredt ud Læs artiklen 'mange bliver bange for at bruge kroppen’

Én af de store barrierer i forhold til at ændre synet på smerter og behandling er medicin.

”I de fleste smerteproblematikker anbefaler man i dag, at man ikke bruger medicin som standardbehandling. Det handler om, at medicin ikke virker så godt, som vi troede, og så kan man blive afhængig af den. Der er bivirkninger, som måske overstiger de gavnlige virkninger. Alligevel er det nemt at få udskrevet medicin, og det koster ofte næsten ingenting at købe, og det er bekymrende,” fortæller Jan Hartvigsen.

Det kan også sætte en kæp i hjulet for at få igangsat det, der i virkeligheden hjælper den enkelte.

”Skal man for eksempel bruge et af de programmer, vi laver, eller have tilrettelagt et uddannelses- og træningsprogram, så koster det temmelig meget for den enkelte. Vi har altså indrettet sundhedssystemet, så vi fremmer de ikke-evidensbaserede behandlinger. Vi gør det vanskeligere for borgerne at få de gode behandlinger og lettere at få de dårlige. Det er noget, der kun kan løses politisk, og det er hundehamrende svært.”

Samtidig flugter måden at bruge ressourcer i sundhedssystemet på mange måder ikke med det, som evidensen på området fortæller.

”Vi har for eksempel herhjemme et stort fokus på scanninger og test. Problemet opstår, når det skønnes, at 60 pct. af de scanninger, vi foretager, ser ud til i bedste fald at være spild af penge og i værste fald at være skadelige. For rigtig mange med vedvarende smerter, giver en scanning ikke hjælp til at vælge den bedste behandling, og det giver ikke viden om, hvordan det vil gå patienten i fremtiden. Så det skal vi simpelthen skrue ned for, og så skal vi bruge de penge, man sparer, og flytte dem over på noget, som vi ved hjælper folk. Scanninger skal bruges der, hvor de rent faktisk gør gavn,” pointerer professor Jan Hartvigsen.

Evidensen er overvældende

Til trods for de mange hurdler, der er på vejen for at oplyse og omkalfatre et ofte forældet og fastgroet syn på kroppen og kroniske smerter, så ser professor og centerleder Jan Hartvigsen alligevel lyst på fremtiden.

”Nu har jeg været indenfor det her felt i mere end 30 år, og jeg kan huske slut-80’erne og start-90’erne, hvor alle skændtes om, hvad det rigtige var at gøre. I dag er evidensen sådan, at alle sundhedsprofessionelle faktisk er enige om budskaberne, med variation selvfølgelig, men man skændes ikke mere. Uanset hvor politikere og beslutningstagere kigger hen, så vil de få nogenlunde samme beskeder. Tallene taler meget stærkt, og der er ved at være en politisk bevidsthed om, at vi skal gøre noget, når smerteproblematikker og funktionsnedsættelse spiller så afgørende en rolle for så mange mennesker og for vores samfund som helhed.”