Coronavirus: Bliv hjemme, hvis du har rejst i berørte områder

For at forhindre smitte med coronavirus hos udsatte og sårbare patienter, er der ingen adgang for personer, som i de seneste 14 dage har besøgt risikolande.

Sundhedsstyrelsen har skærpet deres krav til institutioner på sundheds- og ældreområdet. 

Det betyder, at alle - både patienter, medlemmer og medarbejdere i PolioForeningen, UlykkesPatientForeningen, Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter samt HandicapBilistCentret - der inden for de seneste uger har befundet sig i et af de særligt berørte risikoområder, ikke har adgang til faciliteterne i Rødovre og Aarhus.

Risikoområderne opdateres løbende, og pr. 9. marts 2020 er de angivet som:

  • Italien (Regionerne Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte, Veneto, Valle d’Aosta og Marche)
  • Iran (Hele landet, da usikkerhed om indrapportering)
  • Kina (Hele landet, undtagen Hong Kong, Macau, Taiwan)
  • Sydkorea (Provinsen Gyeongbuk med storbyen Daegu)

Har man rejst i et af de berørte områder, skal man blive hjemme i 14 dage regnet fra det tidspunkt, man er udrejst af området.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer og krav justeres løbende, og ovenstående kan derfor med kort varsel blive ændret. Vi opfordrer alle til at holde sig orienteret på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Har du ikke været ude at rejse, er du naturligvis velkommen som normalt.

Senest opdateret d. 9. marts 2020.