COVID-19 og rygmarvsskade

Læs spørgsmål og svar om COVID-19 og rygmarvsskade.

COVID-19 pandemien har nu nået alle dele af verden. Infektionen rammer hårdt på samfundets forskellige funktioner og påvirker sundhedsvæsenet med et stigende antal syge mennesker. Infektionen, der kommer fra en virus, SARS-CoV-2, angriber luftvejene og kan forårsage alvorlig lungebetændelse.

Sundhedsstyrelsen har fremsat en række anbefalinger, som gælder for alle, inklusiv personer med en rygmarvsskade, og vi anbefaler, at du holder dig opdateret i forhold til dem.

Mange af jer med rygmarvsskade er sikkert urolige for at blive indlagt på hospitaler, og har en del spørgsmål i forhold til det. Vi forsøger her at opstille mulige spørgsmål og besvare dem bedst muligt.

Påvirkningen af COVID-19 på en rygmarvskades forskellige aspekter er fortsat begrænset, så mange af svarene kan ændre sig, i takt med at vores viden om COVID-19 udvides.

Spørgsmål og svar

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at alle personer over 65 år samt yngre med sygdomme, der udgør en øget risiko for lungekomplikationer tilhører en særlig risikogruppe. Ved en rygmarvsskade er der flere faktorer, der skal overvejes:

  1. Ved en rygmarvsskade er der forringelse af immunsystemets funktion og en vis stigning i infektionsrisiko.
  2. Katerisering af urinvejene repræsenterer et potentielt indgangspunkt for infektion.
  3. Nedsat åndedrætsfunktion i tetraplegi og højere paraplegi skaber reducerede marginer for luftvejene og øget risiko for træthed i åndedrætsmusklerne.
  4. Nedsat hostefunktion gør det sværere at hoste op ved luftvejsinfektioner.

De to første faktorer involverer muligvis en øget risiko for at få en infektion. De to sidstnævnte faktorer øger risikoen for at lide af en mere alvorlig sygdom.

COVID-19 kan give en hurtig forringelse og hurtig udmattelse af luftvejsmusklerne, selv hos tidligere sunde individer og vi kan antage, at denne risiko øges af tetraplegi og høj paraplegi. Vanskeligheder med at mobilisere sekretioner kan også udgøre en øget risiko for bakteriel lungebetændelse.

Ud over selve rygmarvsskaden har mange mennesker også andre risikofaktorer såsom fedme, diabetes mellitus, højt blodtryk, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og ikke mindst alderen over 65 år. Dette kan overvejes, når du foretager en risikovurdering for din egen situation.

Hvis du er ryger, skal du holde op med at ryge. Rygere har langt større risiko for alvorlig infektion. Vi vil bestemt opfordre til at stoppe rygning. Selv på kort sigt kan det forbedre dine forudsætninger. Det bedste, du kan gøre med forebyggende formål, er at vælge en sundhedsfremmende livsstil. Dette betyder at sove godt, spise en varieret kost og dyrke motion regelmæssigt.

Hvis du ikke har mulighed for at komme udendørs, er der risiko for D-vitaminmangel. Et supplement af dette kan derfor være relevant for at styrke immunforsvaret. Det kan forhindre dig i at få en infektion og give dig bedre betingelser for at klare det.

Du kan også reducere risikoen for at blive udsat for virus. Dette gøres ved at følge Sundhedsstyrelsen:

  1. Vask hænderne med sæbe i mindst 20 sek og/eller brug håndsprit med mindst 70% alkoholindhold så ofte du kan.
  2. Prøv at undgå at røre dig selv i ansigtet.
  3. Hold afstand på mindst 1-2 meter fra andre mennesker. Mange mennesker med en rygmarvsskade sidder i kørestol, dvs på et lavere niveau end at gå i omgivelserne, og kan derfor rammes af faldende dråber fra andres udånding. Vi anbefaler derfor en afstand på 2 meter som kørestolsbruger. Naturligvis fungerer det ikke i en husstand, men du skal se dig selv som en enhed.
  4. Undgå forsamlinger. Lad en anden hjælpe dig med indkøb og lignende. Du bør dog komme ud og få luft i en passende afstand fra andre mennesker.
  5. Desinficer ofte berørte overflader som telefon, dørhåndtag, tastaturer, drivringe på kørestolen og andre hjælpemidler, hvor flere hænder berører dem.

Hvis du hører til den særlige risikogruppe som nævnt ovenfor, skal du stræbe efter at isolere dig så godt, du kan. Ofte er det dog desværre et kompromis. Eksempelvis, hvis du har børn i institutioner eller skole, der mødes med andre børn.

Hvis du tænker, at du har særligt markante risikofaktorer, anbefaler vi, at du konsulterer en af vores læger for at få vurdering af, om du skal beskytte dig selv yderligere. Det er vigtigt at indse, at de fleste af os før eller senere bliver syge af Covid-19.

For personer i risikogruppen for COVID-19 vil vi helst undgå indlæggelse om muligt for ikke at komme i kontakt med hospitalspersonale, som også kan være smittebærere.

Der er en stor risiko for, at selv hjælpere og hjemmehjælpere kan blive syge. Derfor er det vigtigt, at du har en back-up plan for andre, der kan hjælpe dig, at du har fået indkøbt mad, medicin etc til et par uger, hvis det skulle ske.

Der er endnu ikke en vaccine mod COVID-19, men der arbejdes intenst på det, men der vil gå tid, inden vi kan anbefale medicin til forebyggelse eller behandling. Forskellig medicin, der kan lindre en infektion, er i øjeblikket ved at blive testet. Vi må vente på de videnskabelige resultater, før vi kan anbefale medicin til forebyggende behandling.

Sundhedsstyrelsen tilbyder nu de borgere, der hører til en særlig risikogruppe, gratis vaccination mod pneumokokker efter en konkret lægelig vurdering. Ligeledes kan de borgere, der tilhører en særlig risikogruppe blive gratis vaccineret mod influenza. Disse vaccinationer beskytter ikke mod COVID-19, men formålet er dels at beskytte mod ”dobbelt sygdom” (dvs både almindelig influenza og COVID-19), og dels at nedbringe unødig belastning på sygehusene.

Dig, der har et træningsprogram for din lungefunktion, skal sørge for at følge det og holde dine lunger i bedst mulig tilstand.

Der er også andre åndedrætsøvelser, du kan udføre, såvel som andre fysiske øvelser for at forbedre din lungefunktion.

Alle, som er urolige, skal ringe til egen læge, 1813 eller regionens egen akuttelefon ved rådgivning om deres situation.

COVID-19 symptomer er lidt lumske. Mange patienter oplever en ganske pludselig og hurtig forværring af symptomer. Derfor skal du ikke vente for længe med at søge læge hvis du føler dig generelt påvirket.

Nogle tegn på at det er tid til at tage kontakt til læge er:

  1. Symptomerne er mere alvorlige, end dem du kender fra forkølelse.
  2. Du får åndenød under normale samtaler.
  3. Der er mere modstand i vejrtrækningen end før. Hvis du tidligere har haft brug for respirator til din vejrtrækning, på maske eller ved kanyle i halsen, så skal du kontakte hospitalsvæsenet med det samme ved nye symptomer på luftvejsinfektion.

Symptomer på COVID-19-infektion er vanskelige at skelne fra regelmæssig influenza eller forkølelse. De mest almindelige beskrevne symptomer er:

  • Forkølelse
  • Ondt i halsen
  • Hovedpine
  • Muskel- og ledsmerter
  • Tør hoste
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Feber

For personer med rygmarvsskade kan feber være svært at vurdere, da mange har en påvirket temperaturregulering pga. rygmarvsskaden. Det gælder især dem med tetraplegi eller højere paraplegi. For personer med rygmarvsskade betyder det, at påvirkning af den generelle tilstand og vejrtrækningsfunktion er indikator for behov for kontakt med sundhedsvæsenet.

Har du spørgsmål?

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores læger på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter ved at ringe til vores lægesekretær Jacob Pedersen på 3673 9055.

Sci: Infoark til at tage med på sygehus

Du kan her downloade et infoark, som du selv kan udfylde og printe. Infoarket kan du tage med på sygehuset.

Ovennævnte tekst er forfattet af læger fra Rehabiliteringsmedicinsk Klinik på Universitetssygehuset i Linköping, og efter aftale oversat og modificeret til danske forhold af overlæge Majbritt Almer og fysioterapeut Line Olsson fra Specialhospitalet.