Derfor er naturen god for os

Hele vores system bliver påvirket positivt, når vi er i naturen. Utallige teorier, studier og forskning bakker op om de gavnlige effekter.

Det er sandsynligvis kun en flig af naturens goder for os som mennesker, vi i dag er bevidste om. Alligevel bugner det med teorier, studier og forskning på området, fortæller Eva Skytte, der er naturvejleder, naturterapeut og psykoterapeut. Hun uddyber:

”Der er nok at tage fat i. Man kan for eksempel fremhæve Attention Restoration Theory, som siger, at når vi går ud i naturen, så slapper vores hjerne af på en helt anden måde end i by- og indendørsrum. Det er fordi, vi helt grundlæggende er evolutionært tilpasset til et liv i naturen. Der sker noget med vores nervesystem, så vores puls og hjerterytme faktisk falder, og samtidig tænker vi flere positive tanker. Teorien siger også, at vi styrker vores koncentration i naturen og genoplader vores kognitive batterier.”

Eva Skytte har vejledt og behandlet mennesker med mange forskellige årsager til at søge naturen mere. Et eksempel er en ulykkesskadet kvinde, som havde et stærkt ønske om at bruge naturen i forbindelse med et genoptræningsforløb.

”Hun havde ligget det meste af et år i sengen, og hun var nået til et punkt, hvor hun simpelthen havde brug for noget andet. Derfor deltog hun på et hold, hvor vi gik ud i naturen sammen. Ret hurtigt gav hun udtryk for, at det virkelig gjorde noget positivt for hendes krop, men det gjorde også meget mentalt,” lyder det fra Eva Skytte, som fortsætter:

”Vi stod en dag ved en sø, og der var fuld af guldsmede. Jeg fortalte, at det er tankevækkende, at det er ret kort tid af deres liv, de faktisk flyver rundt og er så smukke. Det er der, vi lægger mærke til guldsmeden. Men det meste af livet lever de faktisk som larver i vandet, nogle helt op til tre år. Det gav associationer og noget mening, hun kunne overføre til sit eget liv. En fornemmelse af at nyde nogle af de her billeder, som naturen kommer med.”

Der sker noget med vores nervesystem, så vores puls og hjerterytme faktisk falder, og samtidig tænker vi flere positive tanker. Teorien siger også, at vi styrker vores koncentration i naturen og genoplader vores kognitive batterier.”

Hjernen reagerer på naturens design

En nøgle til at forstå lidt af vores tiltrækning til naturen er dens fraktaler. Ringer det ikke umiddelbart en klokke, så er den helt korte version, at fraktaler er særligt komplicerede geometriske figurer eller mønstre. De kan virke kaotiske og findes i overflod i naturen og står i kontrast til klassisk og ofte symmetrisk geometri, som man vil se i bygninger og byer i det hele taget.

”Når vi ser naturens farver og mønstre, så gør det noget for vores system. Man kan sige, at naturens design tiltaler os og giver os en ro,” forklarer Eva Skytte.
Flere andre undersøgelser og teorier stammer fra Japan, hvor der blandt andet måles på effekten af at opholde sig i naturen.

”I Japan taler de meget om skovbadning og er meget optaget af, hvordan vi fysiologisk og biologisk er en del af naturen. Det vil sige, at det ligger i vores gener, at vi er tilpasset naturen. Når man skovbader, går man ud i naturen og bliver badet i en masse sanseindtryk. Nogle taler endda om vitamin N; at man simpelthen går ud og får et boost i naturen,” forklarer Eva Skytte og tilføjer:

”Der er undersøgelser, der påviser, at træer udsender duftstoffer, som påvirker vores immunforsvar positivt. Og det samme når vi roder i jorden, så bliver der frigivet duftstoffer, som virker beroligende på vores system.”

”Når vi ser naturens farver og mønstre, så gør det noget for vores system. Man kan sige, at naturens design tiltaler os og giver os en ro,”

Visualisering gav fredfyldthed

Endnu et bevis for, at det er gavnligt for os at tænke naturen ind i vores tilværelse findes i et efterhånden ældre studie fra 1980’erne, som psykolog Roger Ulrichs stod bag.

”Forskningen tog udgangspunkt i galdeblæreopererede mennesker på et hospital. Her sammenlignede han to grupper af patienter, hvor den ene gruppe lå på en stue med udsigt til et grønt område. Den anden gruppe kunne ikke se natur. Dem, der kunne nyde de grønne områder hver dag, kom sig hurtigere. Det vil sige, at de blev hurtigere udskrevet, brugte mindre medicin og beklagede sig mindre. På alle måder er det jo en ret værdifuld information at have, at bare det at kunne se et grønt område kan give os så meget.”

Lignede studier findes også, hvor det i stedet er arbejdsglæden, der stiger, hvis der er adgang til et grønt område i arbejdstiden.

”Så overordnet set, synes jeg, at der er utroligt mange grunde til at bruge naturen mere. Det gælder egentlig for alle mennesker, men jeg er overbevist om, at det for ulykkesskadede har et rigtig stort potentiale. Det er nogle stærke kræfter, vi har med at gøre,” siger naturterapeut Eva Skytte og slutter med et eksempel:

”En anden kvinde, jeg havde med i et forløb, beskrev, hvordan hun kunne visualisere sit yndlingssted i naturen, når hun ikke selv kunne komme derud. Alene den visualisering kunne hjælpe hende og give en fredfyldthed. Det siger da en del.”