Meningsfulde fællesskaber kan være nøglen

Der er ikke noget quickfix, når det kommer til at rydde ensomhed af vejen. At opsøge relationer, der har samme udgangspunkt som dig selv kan dog være et afgørende skridt på vejen

Drister man sig til ærligt at fortælle om sin egen ensomhed til venner, bekendte eller andre kontakter, er det ikke altid, man bliver mødt på den mest hensigtsmæssige måde.

- Det er i hvert fald ikke alle, som kan overskue, hvis man begynder at tale om ensomhed. Samtidig lever vi i en meget løsningsorienteret tid, så er man først begyndt at tale om, at man har det svært, så er det næsten kutyme, at den anden part i samtalen hurtigt skal komme med en løsning eller tre. Oftest har det en lindrende effekt at blive lyttet til, men det kan være småstressende konstant at skulle forholde sig til alle andres råd og løsninger, siger Mette Nyrup, der er psykolog hos UlykkesPatientForeningen.

Tag det i dit eget tempo

Hun opfordrer til, at man ikke lader sig tynge yderligere af andres velmente feedback og input.

- Nej, for næste gang du møder vedkommende, skal du måske stå på mål for de der usandsynligt gode råd, du fik, men der er altså ikke noget quickfix på ensomhed. Det er bedre, hvis du kan tage det i dit eget tempo, det er jo dine følelser. Og det skal ikke gøre, at du ikke tør tale om de svære følelser, for det er enormt vigtigt, at du ikke bare fejer ensomhedsfølelsen væk. Hvis den opstår, så er det bedre at anerkende følelsen på et neutralt niveau, fordi på et eller andet tidspunkt bliver du nødt til at gøre noget ved den. På den måde har du jo åbnet op for, at du stille og roligt kan arbejde dig ud af ensomheden og finde ud af, hvad den er relateret til, lyder det fra psykolog Mette Nyrup.

En afgørende del af processen kan være at opsøge fællesskaber og sociale kontekster, der gavner dig. Der er heldigvis mange muligheder for ensomme.

- Det er jo rigtig positivt. I Danmark har vi et fantastisk foreningsliv og et stort frivilligt liv, og de er store aktører på det her område. Det handler selvfølgelig om at kunne navigere i alle de her muligheder. Der er eksempelvis mange, som får en masse ud af at indgå i fællesskaber, hvor man har samme udgangspunkt. Enten som følge af ensomhedsfølelsen i sig selv eller for eksempel kronisk sygdom eller det at være ulykkesskadet, pointerer Julie Christiansen, der er psykolog samt ph.d.-studerende

Det rigtige fællesskab

- Er du ulykkesskadet og indgår i et fællesskab eller netværk med andre ulykkesramte, så kan det give noget helt særligt og værdifuldt. For de forstår ofte, hvordan du har det, selvom udfordringerne selvfølgelig er individuelt farvede, men det handler alligevel grundlæggende om det samme, fortæller Mette Nyrup.

Også her gælder det om at mærke efter, hvad du kan rumme. For det kan være svært at opsøge andre og tale om personlige problemstillinger, hvis du står i en meget sårbar situation og måske på kanten til en depression.

- Så kan det måske være bedre at opsøge et fællesskab, hvor man er sammen af andre grunde: For eksempel madlavning eller en anden hobby, eller måske man har lyst til at engagere sig i frivilligt arbejde i en Røde Kors Butik. Det kan give et andet fokus, men du møder stadig andre mennesker. Så det kan være et sted at starte, hvor det ikke handler om grundproblematikker og dermed ikke overskrider noget, du ikke var klar til, lyder det fra UlykkesPatientForeningens psykolog, Mette Nyrup.

Træk i håndbremsen

Dykker man ned i forskning på området, så er det vanskeligt at give et endegyldigt svar på, hvad der er bedst at gøre for mennesker, der føler sig ensomme, fortæller psykolog og ph.d.-studerende Julie Christiansen. Hun uddyber:

- Man har tidligere arbejdet med forskellige strategier, som handlede om at øge social støtte, øge det sociale netværk, arbejde med sociale færdigheder og til sidst med social kognition, det vil sige tanker om social interaktion. Der hvor vi i højere grad bevæger os hen nu, det er at se på, hvem der har brug for hvilken type hjælp.

Er man overbevist om, at ensomhedsfølelsen ikke forsvinder igen, eller har man haft den i adskillige måneder, så er det en god idé at søge professionel hjælp.

- Hvis du synes, at du i mere end en måned har haft det dårligt, det vil sige fysisk eller psykisk ubehag, som du ikke plejer at have, så skal du trække i håndbremsen. Det kan være, at du oplever søvnproblemer, ændringer i spisevaner eller måske ændrede alkoholvaner relateret til ensomhed. Så er det en god idé at søge rådgivning enten hos os eller din privatpraktiserende læge, som eventuelt kan henvise videre, lyder det fra Mette Nyrup.

Artiklen er skrevet af Annette Aggerbeck og har været bragt i vores medlemsmagasin Livtag, nr. 4 2020