Heidi er aktiv udendørs: Ser naturen gennem en kameralinse

Naturen hjælper Heidi til at glemme smerter og begrænsninger. Men havde hun ikke sit kamera med, når hun går ture, ville det være svært for hende at holde motivationen.
Heidi bliver fuldstændig draget af naturen; en fjer, der vejrer i vinden, en solnedgang, en ugle eller måske en spætte.


Inden Heidi Röhl begiver sig udenfor, plejer hun at gøre ophold på sin trappe til hjemmet i Skibby ved Roskilde Fjord. Foran døren står altid en pakket rygsæk med hendes kamera i.

”Så funderer jeg lidt over vejret, for det må ikke være for koldt, hvis jeg skal gå. Men jeg lytter også til min krop og tager en prognose på den. Det kommer samlet til at afgøre, hvilken tur jeg tager på, og om der er overskud til at gå ud og udforske lidt,” forklarer 46-årige Heidi Röhl, der har dobbelt piskesmæld.

Hun har konstant hovedpine og smerter i overkroppen, og det har ikke været nemt at finde en måde at være aktiv på, som passede til kroppens begrænsninger og som samtidig gav mening i hendes resterende liv. Men det ændrede en opfordring fra hendes egen læge på.

”Hun mente, at jeg skulle gøre noget, jeg holdt af, så hun spurgte, hvad det kunne være. Sigtet var, at jeg skulle bevæge mig noget mere. Det gav god mening. Jeg svarede, at jeg fotograferede, og at jeg altid har holdt meget af at gå ture i naturen,” siger Heidi.

Glemmer problemer

Kombinationen af natur og fotografering viste sig at være ideel for Heidi. Der kan snildt gå et par timer og blive tilbagelagt tre-fire kilometer, før hun er hjemme igen fra sine gåture.

”Jeg bliver fuldstændig draget af naturen; en fjer, der vejrer i vinden, en solnedgang, en ugle eller måske en spætte. Men jeg ville ikke nyde det på samme måde, hvis jeg ikke havde mit kamera med mig. Så ville det ende med at blive en sur pligt, og til sidst ville jeg måske miste motivationen helt,” fortæller Heidi.

Turene bliver gradvist længere og længere.

”Så der er ingen tvivl om, at der er en fysisk gevinst for mig i at gå så meget. Jeg skal gerne ud at røre mig hver anden dag. Regningen kommer efterfølgende, for min krop skal nok stritte imod, det ved jeg på forhånd. Men jeg nyder det, og jeg prøver at indfange de her fantastiske øjeblikke med mit kamera. Det gør, at jeg glemmer alle problemer.”

Det er virkelig en stor del af mit liv at gøre gode ting for min krop, som samtidig påvirker mig positivt mentalt. For der skal være plads til små glæder og små sejre i dit liv, så det hele ikke går op i smerter og funktionsnedsættelse.

Deler billederne

”Når jeg er hjemme igen, er jeg godt brugt, og så ligger jeg mig i sengen med computeren og uploader de bedste af dagens billeder til Facebook. Det er en vigtig del af det. Noget af det sværeste for mig har været, at jeg ikke længere har en arbejdsidentitet efter mit andet piskesmæld. Jeg får en snert af det ved at dygtiggøre mig, vise mine billeder og få ros for mine evner med kameraet,” lyder det ærligt fra Heidi.

Udover sine gåture bruger hun også åndedrætstræning og yoga, ligesom hun to gange i ugen svømmer i varmvandsbassin gennem UlykkesPatientForeningen.

”Når jeg er i vandet, så føler jeg, at jeg kan løbe et halvmaraton. Varmvandstræningen gør min krop træt og øm på en god måde. Det minder mig lidt om, inden jeg fik piskesmæld,” forklarer Heidi Röhl, som slutter:

”Det er virkelig en stor del af mit liv at gøre gode ting for min krop, som samtidig påvirker mig positivt mentalt. For der skal være plads til små glæder og små sejre i dit liv, så det hele ikke går op i smerter og funktionsnedsættelse.”