Hjælp os med at komme i kontakt med pårørende

Du kan hjælpe ved at sende en kort spørgeskemaundersøgelse videre til din nærmeste pårørende.

Foreningen sætter i den kommende tid fokus på livet som pårørende til en sygdoms- eller ulykkesramt. Derfor gennemfører vi en kort spørgeskemaundersøgelse. Hvis du ikke selv er pårørende til en sygdoms- eller ulykkesramt, vil det være en kæmpe hjælp, hvis du vil sende undersøgelsen videre til den, du opfatter som din nærmeste pårørende.

Det kan fx være din ægtefælle eller kæreste, en af dine søskende, en forældre eller måske en god ven eller veninde?

(Linket er kun til pårørende)

Hvis du som pårørende allerede har deltaget i undersøgelsen, så skal du ikke deltage igen.

Vi trækker lod om tre gavekort á 200 kr. til gavekortet.dk blandt dem, der deltager i undersøgelsen.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen indeholder en række spørgsmål, som belyser den generelle trivsel blandt pårørende. Det skal pointeres, at det er de pårørendes egne subjektive vurdering, der ligger til grund for besvarelsen.

Resultaterne fra undersøgelsen anonymiseres og vil fortrinsvis blive brugt i medlemsbladet Livtag, hvor vi til jul bringer en artikelserie om det at være pårørende. Derudover skal tallene også bruges som baggrundsviden for de initiativer målrettet pårørende, som vi arbejder på i foreningen.

Vi giver ikke dine kontaktinformationer videre til tredjepart.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte redaktør Kira Orloff, projektchef Mette Lundstrøm eller presseansvarlig Mogens F. Andersen på tlf. 36 73 90 00.