Klumme: Jeg fik kontrol over smerterne

"Jeg ved, at jeg ikke er den eneste smertepatient, der i mange år har sejlet rundt i egen sø uden kompas." Sådan siger Bodil Møller Christensen, der her deler ud af sin erfaring med at finde en måde at lindre sine smerter.
Bodil Møller Christensen har mange års erfaring i at leve med følgerne efter et forkert løft og et whiplash.

Når jeg tænker over, hvad der hjalp på mine smerter, har det været en kombination af rigtig mange ting. Jeg kan ikke pege på én behandling eller én træningsform, der gjorde hele udslaget. Det var summen af alle tiltagene, der gav resultater.

Jeg har haft smerter i min ryg og nakke i rigtig mange år og må nok være det, man kalder kronisk smertepatient. Før jeg erkendte dette, ledte jeg med lys og lygte efter den helt rigtige mirakelkur og prøvede alverdens behandling, medicin og træning. Jeg fandt aldrig den gyldne mirakelkur, men jeg fandt ud af, hvor vigtigt det var at blive uddannet i, hvordan man skulle tage hånd om sig selv.

En uddannelse i af have whiplash

Noget af den bedste hjælp, jeg fik i mit forløb, var på et sted, der hed Daghøjskolen i Centrum, hvor de havde forløb for whiplash- og hjernerystelsespatienter (desværre eksisterer stedet ikke mere). Her fik vi faglig viden om whiplash og hjernerystelse samt råd og vejledning i, hvordan vi kunne håndtere skaderne.

Desuden var der mulighed for individuelle samtaler med bl.a. neuropsykolog og socialrådgiver samt mulighed for blid træning og alternativ behandling.  Det var på en måde en uddannelse i at være whiplashpatient.

Jeg har haft smerter i min ryg og nakke i rigtig mange år og må nok være det, man kalder kronisk smertepatient. Før jeg erkendte dette, ledte jeg med lys og lygte efter den helt rigtige mirakelkur og prøvede alverdens behandling, medicin og træning.

Da vi til sidst skulle evaluere forløbet, kan jeg huske, at en af kursisterne sagde, at hun egentlig ikke syntes, hun havde fået det bedre af at gå der. Jeg havde ikke lige set sådan på det selv, men det var jo en ret relevant betragtning. Fik man det overhovedet bedre af at gå på kurset?

Jeg synes selv, jeg fik det bedre. Men ikke lige fra den ene dag til den anden. Det var ikke et ’quick fix’. Men jeg fik det bedre på den lange bane af at blive klogere på mine skader og hvad min krop kunne tåle og ikke tåle. Jeg fik input og idéer til at se mit forløb udefra. Fik jeg f.eks. den rigtige behandling? Den rigtige kost? Trænede jeg hensigtsmæssigt? Var jeg blevet ordentligt undersøgt? Jeg fik hjælp til at at sætte ind fra flere vinkler.

Jeg har fundet min pakke

På whiplashkurset havde man fokus på tværfaglighed, ligesom man har på smerteklinikker. Jeg kom desværre aldrig på en smerteklinik, da der dengang var op til 2 års ventetid. Men efter mange år med stærke smerter kom jeg endelig til en dygtig smertelæge, der fandt frem til noget medicin, der virkede. Det fjernede ikke smerterne, men det tog toppen af dem og bremsede den rullende snebold, som jeg følte, smerterne var.

Jeg ved, at jeg ikke er den eneste smertepatient, der i mange år har sejlet rundt i egen sø uden kompas. Det er ærgerligt. For det er uvurderligt med den rette vejledning, både for kroniske smertepatienter, men også for nytilskadekomne. Det afhænger meget af diagnosen, om der overhovedet findes tilbud om rehabilitering, og mange kommer først på smerteklinik, når de har været kronikere i mange år.

Jeg ville i hvert fald ønske, at jeg var kommet i et whiplash-forløb noget før. Måske det kunne have forhindret den forværring, jeg oplevede over mange år.

Jeg ville i hvert fald ønske, at jeg var kommet i et whiplash-forløb noget før. Måske det kunne have forhindret den forværring, jeg oplevede over mange år.

Men jeg er taknemmelig for, at jeg gennem patientuddannelse og egne erfaringer fandt frem til en samlet pakke, der hjalp mig til at kontrollere smerterne.

Pakken består bl.a. af den rette medicin, teknikker til smertehåndtering, dygtige behandlere, blid træning samt balance mellem hvile og aktivitet. Med disse tingkan jeg skrue ned for smerterne, så jeg kan fungere i hverdagen.

Det har været en bjergbestigning, men nu nyder jeg udsigten, og jeg synes, jeg har et rigtig godt liv i dag.

Klummen har været bragt i 3. udgave af vores medlemsmagasin, Livtag i 2020.