Langvarige plager efter hjernerystelse kan undgås

Hidtil har mange med hjernerystelse fået at vide af deres læge, at de skal hvile og undgå skærme for at komme sig. Men det har vist sig, at for meget hvile kan forlænge symptomerne. En nyere dansk undersøgelse viser desuden, at man kan slippe for svære langvarige symptomer ved at arbejde med sin opfattelse og håndtering af symptomerne.

Hovedpine, svimmelhed, træthed og koncentrationsbesvær kan føre til nedsat livskvalitet, hvis disse symptomer efter en hjernerystelse varer i længere tid.

Sådan er virkeligheden for omkring 15 % af de flere end 25.000 danskere, der får hjernerystelse hvert år. De har symptomer i adskillige måneder eller endda år efter at have slået hovedet. Men et nyere dansk studie viser, at man kan behandle svære langvarige symptomer efter en hjernerystelse effektivt.

Mille Møller Thastum er neuropsykolog og ph.d. på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Hun er en del af forskergruppen og har fået det danske studie offentliggjort i det anerkendte britiske tidsskrift The Lancet.

I undersøgelsen afprøvede man over en treårig periode et helt nyt behandlingsprogram på 112 unge i alderen 15-30 år.

Behandlingsprogrammet ”GAIN – Get going After concussion” (Godt i gang efter en hjernerystelse, red.), fokuserede især på at ændre den måde, man opfatter og håndterer sine symptomer på i hverdagen. GAIN varede i otte uger og var et tværfagligt behandlingsforløb udført af en ergoterapeut, en fysioterapeut og en neuropsykolog.

Ser på flere faktorer ved langvarige symptomer

Grunden til, at GAIN havde succes, er ifølge Mille Møller Thastum, at langvarige symptomer efter hjernerystelse ikke kan forstås isoleret ud fra selve den påvirkning, der sker af hjernen ved stødet, men at man er nødt til at se på flere faktorer.

Inden for de seneste årtier er der blandt forskere øget enighed om, at hjernerystelse skal forstås i en bio-psyko-social sammenhæng. Det vil sige, at symptomerne skal forstås ud fra et sammenspil mellem biologiske faktorer (hjernens og kroppens funktion), psykologiske faktorer (hvordan den ramte har det psykisk) og sociale faktorer (hvordan den ramtes livssituation er, og hvilke krav der stilles fra omgivelserne).

- Lider man eksempelvis samtidigt af symptomer på angst eller depression, eller er man overbelastet i sin hverdag og lider af en kronisk stresstilstand, kan det have betydning for, hvor hurtigt man kommer sig. Og så handler det meget om, hvordan den ramte tolker sine symptomer, fordi det hænger sammen med, hvordan man håndterer symptomerne. Det er lettere at forebygge, at man udvikler langvarige symptomer end at behandle dem, når de er blevet mere kroniske, og derfor er det vigtigt at sætte tidligt ind, siger Mille Møller Thastum.

Tager hjernen skade?

Der mangler internationalt set forskning, som er metodisk og stringent, når det gælder behandling af hjernerystelse. Man ved fortsat ikke med sikkerhed, hvordan hjernen påvirkes ved en hjernerystelse.

Ud fra den viden vi har i dag, ser det ud til, at en hjernerystelse forårsager en midlertidig forstyrrelse af hjernens kemi, der gør, at man oplever symptomer, og hjernen ikke fungerer optimalt. Dog tyder meget på, at hjernens kemi relativt hurtigt kan normalisere sig.

- Man ved fra forsøg på mus og rotter, der er påført en hjernerystelse, at de kemiske processer i hjernen ser ud til at normaliseres inden for syv-ti dage og højst 1 måned efter. Selvom en hjernerystelse giver en påvirkning af hjernen, kan man med de metoder, vi har i dag, ikke dokumentere, at der opstår strukturelle varige skader på hjernevævet, siger Mille Møller Thastum.

Metoderne til at undersøge hjernen er begrænsede, hvis man leder efter mikroskopiske skader. Der er foretaget mange scanningsstudier, hvor man kan se ændringer i vandmolekylers måde at bevæge sig på i hjernen i de første uger og måneder efter en hjernerystelse.

- Nogle forskere tolker disse ændringer som tegn på betændelsestilstand i hjernen, der kan være forårsaget af mikroskopiske skader på hjernens væv, men vi ved det ikke med sikkerhed. Nogle af de samme ændringer kan eksempelvis også findes hos personer med depressionsiger Mille Møller Thastum

- De fleste langtidsstudier viser, at man efter et halvt år eller mere ikke kan genfinde de forandringer. Så spørgsmålet er, om vi er for dårlige til at se ændringer i hjernen på lang sigt, eller om der ikke er ændringer, og hjernen er helet op, siger Mille Møller Thastum og peger på, at selvom der på længere sigt skulle være små forandringer i hjernen, så kan det ikke i sig selv forklare, hvorfor nogle fungerer så dårligt, som de gør, længe efter de har fået en hjernerystelse.

Derfor må andre forhold også have betydning. Og her har undersøgelser vist, at netop måden, hvorpå man forstår og håndterer sine symptomer har betydning for, om man udvikler mere langvarige sygdomsforløb. Det, mener Mille Møller Thastum, er positivt, for det betyder, at man selv kan gøre noget for at blive symptomerne kvit.

Lig ikke for nedrullede gardiner

Mange med hjernerystelse har af deres læge og andre fået råd om at holde sig fuldstændigt i ro, undgå at se tv eller i det hele taget udsætte sig for skærme. Og hvis de laver noget, der giver dem symptomer, skal de lade være og hvile i stedet. Det har ifølge Mille Møller Thastum betydet, at for mange har været for inaktive og er endt med at være sengeliggende for nedrullede gardiner.

- Når man forsøger at undgå stimuli og aktiviteter, der fremprovokerer symptomer, handler det om, hvordan man opfatter sine symptomer. Man kan have en uhensigtsmæssig forståelse af sine symptomer, som ikke giver kontrol, men i stedet får en til at føle sig magtesløs. Sådan kan det være, hvis man opfatter symptomerne som udtryk for noget farligt, som man ikke selv kan stille så meget op overfor, andet end at håbe på at man med tiden bliver rask. Måske har man også hørt negative erfaringer fra andre med hjernerystelse, der har døjet længe med symptomer, siger Mille Møller Thastum.

- Hvis man er meget bange for symptomerne, er det vigtigt, at man kan berolige sig selv, når de opstår eller forværres. Det kan være vigtigt, at en fagperson støtter en i at få en forståelse af, at kroppen kan 'larme', og at det ikke er farligt, hvis man har været lidt for aktiv, eller hvis man efter en lang periode med meget inaktivitet begynder at udfordre sig selv igen. Det er for eksempel ikke skadeligt for kroppen at gå en tur og få lidt hovedpine bagefter. Det klinger af igen, siger Mille Møller Thastum.

Hvis man i lang tid skærmer sig selv for stimuli, så ser det ud til, at der sker noget med nervesystemets reaktion på stimuli. Så vil nervesystemet reagere voldsommere.

- Man kan sammenligne det med at gå i biografen en solrig sommerdag, hvor lyset er voldsomt, når man kommer ud bagefter, og man skal vænne sig til det. Hvis man opholder sig for nedrullede gardiner og væk fra stimuli i lang tid, vil man reagere mere voldsomt på stimuli, som for eksempel lys og lyde, fordi hjernen sandsynligvis er blevet mere sensitiv over for stimuli og derfor reagerer mere, siger Mille Møller Thastum

- Men det er ikke farligt. Så hvis du i længere tid efter en hjernerystelse har skærmet dig, så begynd gradvis at udsætte dig for stimuli igen, for du kommer ikke i gang igen uden at opleve ubehag og gener. Det er ligesom at træne op til maraton. Start langsomt op og udsæt dig for stimuli i små doser. Skru gradvist op for varigheden for lyde, lys osv., siger Mille Møller Thastum.

Find balancen

Mille Møller Thastum anbefaler, at man tager 1-2 dage med ro og rutine lige efter en hjernerystelse. Vær gerne hjemme og lav ikke så meget et par dage. Man behøver ikke lægge sig i sengen og behøver heller ikke helt undgå at kigge på skærme.

- Der er ingen dokumentation for, at skærme kan skade hjernen. Alligevel vil det være fornuftigt at tage den med ro med alle aktiviteter og derfor heller ikke bruge skærme overdrevent meget de første dage. Når de første dage er gået, kan man gradvist være mere aktiv. Det er lidt individuelt, hvor lang tid man har brug for ro. Det kan for nogle tage op til 7-10 dage, før man er klar til flere stimuli og aktivitet, siger Mille Møller Thastum.

Hvor nogle er for forsigtige med at komme i gang med hverdagen igen, har andre svært ved at følge rådene og har ikke kunnet skrue ned for eksempelvis vigtige arbejdsopgaver eller forberedelse til en eksamen. De har for hurtigt kastet sig ud i en stressende hverdag på et tidspunkt, hvor kroppen ikke var klar til det og dermed overbelastet dem selv. Det kan forlænge varigheden af symptomerne efter hjernerystelsen. Så det er ifølge Mille Møller Thastum vigtigt at undgå overbelastning.

- Læg i starten mærke til, om du skal noget ekstra udfordrende. Hvis du har været overbelastet op til din hjernerystelse, kan det være svært at vide, hvad der er hvad i forhold til symptomer. Symptomer på langvarig stress kan ligne symptomer på hjernerystelse og omvendt. Det handler om at sørge for en gradvis tilbagevenden til hverdagsaktivitet, så der er balance i, hvor meget man udfordrer sig selv. Man skal hverken passe for meget på sig selv eller overbelaste sig selv.

For tiden er Mille Møller Thastum og forskerteamet i gang med at forberede og skaffe midler til en undersøgelse af GAIN i større målestok i Region Midtjyllands kommuner.

- Vi mangler fortsat mere forskning. Der er så lidt litteratur omkring hjernerystelse, så vi vil gerne have mere viden. Vi mangler også at få bekræftet vores positive resultater fra GAIN behandlingen i nye studier, hvor behandlingen udføres andre steder og af andre terapeuter. Næste skridt er at afprøve behandlingsmetoden ude i kommunerne i Region Midtjylland på borgere over 30 år, siger Mille Møller Thastum.

Mille Møller Thastum deltager for tiden i en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykologer, som er ved at gennemgå hele den internationale litteratur om behandling af hjernerystelse for at finde ud af, hvilke metoder der ser ud til at virke bedst. Arbejdet munder ud i nationale kliniske retningslinjer for hjernerystelse og forventes at være klar sidst på året.

Gode råd ved hjernerystelse

1. Tag det roligt

Tag det roligt i et par dage, hvor du ikke laver så meget. Nogle har brug for lidt flere dage, før de er klar til mere aktivitet.

2. Skru langsomt op

Start langsomt og udsæt dig selv for stimuli i små doser. Skru gradvist op for lyde, lys osv.

3. Berolig dig selv

Øv dig i at berolige dig selv, når du får symptomer. Kroppen må gerne reagere, hvis du har været aktiv, det er ikke farligt.

4 Find balancen

Du skal finde en balance i, hvor meget du udfordrer dig selv, så du hverken passer for meget på dig selv eller overbelaster dig selv.

Behandlingsprogrammet GAIN

  • GAIN står for ”Get going After concussion” (Godt i gang efter en hjernerystelse, red.)
  • Dansk 3-årig undersøgelse af 112 unge i alderen 15-30 år med hjernerystelse.
  • Tværfagligt samarbejde mellem læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykologer.
  • Otte ugers forløb med særligt fokus på at håndtere symptomer som hovedpine, svimmelhed og træthed, koncentrationsbesvær i hverdagen.

Artiklen er skrevet af Annette Aggerbeck og har været bragt i vores medlemsmagasin Livtag, nr. 4 2020