Medicin mod neuropatiske smerter: Ny forskning giver håb

Forsker Sara E. Jager kan have fundet en mulig årsag i sin søgen efter de neuropatiske smerters opståen, og det kan have stor betydning for at udvikle den rigtige medicin.

- Målet er, at man kan tage medicin, som dækker smerterne fuldstændig, ligesom man ser med mange andre former for sygdomme, lidelser eller smerte,” begynder Sara E. Jager, forsker i nervesystemet og ph.d.

For i dag står det skidt til med medikamenter, som kan afhjælpe neuropatiske smerter, der også kaldes nervesmerter.

- Det er et meget typisk billede, at man som patient ender med at have prøvet en masse medicin, som i virkeligheden er udviklet til andre formål, uden at der rigtig er noget, der virker. Skulle man være heldig at finde noget brugbart, så er det tit, at det ikke dækker neuropatiske smerter 100 procent, fortæller Sara E. Jager.

Men for at nå tættere på målet er det nødvendigt at klarlægge meget mere om de indtil videre uforklarlige smerter. Det nytænkende i Sara E. Jagers forskning er blandt andet de celler, som hun fokuserer på i sin søgen efter kilden til de neuropatiske smerter:

- Man har før fokuseret på de nerveceller, der er gået i stykker hos mennesker med neuropatiske smerter, mens det er de færreste, der har undersøgt, hvilken rolle de såkaldte støtteceller spiller. Overordnet kan man sige, at vi skal forstå, hvordan smerterne opstår for at kunne behandle dem. Det er bestemt et håb for, at det lykkes at finde noget medicin, som virkelig virker, men min forskning er såkaldt grundforskning, så det er stadig relativ lang vej.

Som hjælperyttere i Touren

Sara E. Jagers forsøg foregår på mus og rotter, og det hun viser, som det hedder i forskningens verden, er, at immuncellerne ved neuropatiske smerter flytter sig og lægger sig tæt op af nervecellen, der hvor støttecellerne normalt ligger. Det kræver uden tvivl en uddybning for de uindviede, og her gør smerteforskeren brug af en metafor fra cykelverdenen:

- Man kan forestille sig, at støtteceller er hjælperyttere i Tour de France, og skal støtte en anden rytter, nervecellen, til at klare sig bedst muligt i løbet. Når nervecellen styrter og bliver skadet undervejs, så sender den et signal til den type støtteceller, der hedder Satellite glial, og det reagerer de så på. Problemet er, at de her støtteceller ændrer deres måde at hjælpe på, og måske stopper de helt med at støtte nervecellen, forklarer hun og fortsætter:

- Efter en nerveskade tiltrækkes celler fra immunsystemet, og min forskning har vist, at immunceller overtager støttecellernes plads. Det betyder blandt andet, at støtteceller ikke kan varetage deres normale funktioner, og det kan være årsagen til, at man får neuropatiske smerter.”

Fake news

Forskningen på området bliver ikke nemmere af, at smerter er en enormt kompliceret og individuel størrelse.

- Hvis vi to pådrager os præcis det samme piskesmæld, så kan vi sagtens ende med helt forskellige mængder af smerte, fordi vi ikke er ens. Vi er ikke mentalt ens, og vi har oplevet forskellige ting gennem vores liv, og vores hjerne husker smerten, og det påvirker alt sammen, siger Sara E. Jager.

I virkeligheden er det en fejl, at mennesker overhovedet oplever neuropatiske smerter.

- Det er fake news for at bruge et populært og aktuelt udtryk. Neuropatiske smerter starter typisk med en eller anden skade. Udover piskesmæld kan det for eksempel være i en situation, hvor man har fået knust sit ben i en trafikulykke og måske endt med at få det amputeret. Smerten fortsætter, selvom den egentlige skade ikke er der mere, lyder det fra smerteforsker Sara E. Jager, der afslutter:

- Vi ved ikke, hvorfor nervecellerne alligevel bliver ved med at sende skadessignaler til hjernen ved neuropatiske smerter. Ud over den forskning jeg laver, så er der mange spændende ting i gang i øjeblikket, så det skal nok lykkes på et tidspunkt at udvikle medicin, der vil komme en masse mennesker til gode.

Af Martin Hungeberg

Artiklen stammer fra livtag nr. 3, 2019