Medlemmerne er glade for online træning

I begyndelsen af 2020 ramte COVID-19-pandemien som bekendt Danmark, og i marts lukkede store dele af det danske samfund ned. UlykkesPatientForeningen og PolioForeningen ansøgte TrygFondens akutpulje om midler til et online træningstilbud, der skulle hjælpe medlemmerne og andre til at bevare muligheden for at modtage vedligeholdende og målrettet træning. TrygFonden donerede midlerne, og projektet blev gennemført i foråret og sommeren 2020. Der er siden da lavet en rapport, hvori projektet evalueres. Artiklen her gengiver nogle af de vigtige læringspointer.

Fysisk aktivitet og træning er vigtigt både i al almindelighed og som en del af rehabilitering. COVID-19-pandemien ændrede dog rammerne for mange menneskers hverdagsliv, heriblandt muligheden for at modtage træning, som vi kendte det. Det var derfor en bekymring, om nogle af de mennesker, der lever med følger efter ulykker og sygdom, ville have forringet mulighed for at modtage vedligeholdende og målrettet træning. Samtidig er de mulige sociale og mentale konsekvenser af nedlukningen også blevet diskuteret i Danmark såvel som i udlandet. Det var derfor en bekymring, om nedlukningen kunne få længerevarende konsekvenser ikke kun fysisk, men også psykologisk og socialt. Formålet med projektet var derfor at lave et online og målrettet træningstilbud, som muligvis kunne afbøde nogle af de negative konsekvenser af nedlukningen. Samtidig ville træningstilbuddet også give mulighed for at nå ud til flere rent geografisk. 

Træningstilbuddet

I dette projekt lavede vi 90 live-træninger, 8 lydfiler med mindfulness samt 10 speciallavede træningsvideoer. Live-sessionerne blev lavet på Facebook og kunne efterfølgende tilgås via hjemmesiderne, mens de øvrige kun lå tilgængelige via hjemmesiderne. Træningerne på Facebook blev lavet 1-2 gange om dagen i hverdagene og varierede i indhold. Indholdet blev udviklet og gennemført af fysioterapeuter fra Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter med særlig viden omkring målgrupperne. Dertil udviklede en psykolog mindfulnessfilerne. Træningernes indhold var forskellige og inkluderede bl.a. styrketræning, siddende armtræning, åndedrætstræning og træning af nakke og skuldre. Projektet var målrettet mennesker med funktionsnedsættelse efter sygdom eller ulykke og blev formidlet vores egne kanaler og til en række samarbejdspartnere og var til fri afbenyttelse for alle interesserede. 

Dataindsamling

Til evalueringen af projektet indsamlede vi en lang række forskellige typer af data. Vi anvendte data fra de respektive medier, der blev anvendt, hvor man eksempelvis kunne se, hvor meget opmærksomhed nogle bestemte videoer fik. Dernæst anvendte vi også information fra deltagerne. Dette var spørgeskemaer undervejs, ligesom vi lavede nogle interviews til sidst i projektet. Endeligt brugte vi også data fra personalet. Dette var primært fokusgruppeinterviews. Tilsammen udgjorde disse forskellige datakilder vores evalueringsgrundlag. Denne artikel indeholder nogle eksempler. 

Resultater

Generelt oplevede meget stor interesse for teletræningen. Over hele projektet nåede træningsvideoerne over 800.000 visninger på Facebook. Af disse var der knapt 27.000 1-minuts-visninger, som er den bedste indikator, vi har på, at personerne har set med i længere tid og muligvis har deltaget. Samtidig blev videoerne på hjemmesiderne (mindfulness og de speciallavede videoer) vist knapt 4.000 gange. Selvom disse tal ikke fortæller os noget om, hvor mange der rent faktisk har deltaget i træningerne, nåede vi ud til flere, end vi havde forventet.

Generelt var de, der deltog i vores spørgeskemaundersøgelser, meget tilfredse med træningen. I vores midtvejs- og slutevaluering angav 73-74% at være ”meget tilfredse” med træningen og 20,8-22,2% angav at være ”tilfredse”.

I forlængelse af deltagernes generelle tilfredshed viste resultaterne også, at de fleste havde oplevet en god effekt af træningen. Det var særligt et øget velbehag og bedre funktion, deltagerne oplevede, men også færre smerter, bedre balance, større styrke, øget glæde og bedre søvn blev nævnt som positive effekter af træningen. Overordnet set har teletræningen derfor hjulpet deltagerne til at opretholde deres funktionsniveau - og muligvis forbedret det endnu mere - under nedlukningen af samfundet. Dertil viste de kvalitative interviews, at flere deltagere oplevede, at træningen havde andre positive effekter i hverdagen, herunder at det skabte en god struktur, hvor man startede dagen med god samvittighed og mere selvtillid.

Deltagerne blev også spurgt, om de havde oplevet en følelse af socialitet og fællesskab i livesessionerne. Overordnet set så det ud til, at livesessionerne skabte socialitet og fællesskab for de personer, som gerne ville have noget socialt ud af det, mens der var en stor gruppe, som ikke vurderede det til at være socialt, fordi det ikke var det, der var vigtigt for dem, når de skulle træne. Det, der primært gjorde træningen social for nogle, var, at man vidste, at man samledes sammen med andre på et bestemt tidspunkt. På den måde følte man sig som en del af et fællesskab, og det blev af en deltager beskrevet som ”at være fælles samtidig”. For omkring hver fjerde deltager afhjalp træningen desuden følelser af isolation og ensomhed. Træningen fungerede derfor hos nogle som en modvægt til den ensomhed, som ellers kunne have indtruffet som en del af nedlukningen af samfundet.

Overordnet set var det vores erfaring, at teletræningen fungerede som et vigtigt bidrag til at sikre kontinuerlig træning i hverdagen under nedlukningen, og det kan være et værktøj til at opnå lighed i sundhed på tværs af geografi, økonomi, overskud og meget mere. Deltagerne var desuden meget tilfredse med forløbet, og hele 83 % af de, som besvarede det sidste spørgeskema, sagde, at de godt kunne forestille sig, at et sådan tilbud kunne indgå som en del af deres træning i fremtiden.

Vi mener ikke, at de to måder at levere træning på bør ses som modsætninger, men snarere som forskellige modeller med hver deres fordele og ulemper, som oplagt kan kombineres og supplere hinanden. Vi er af disse årsager også gået videre med at arbejde med teletræning i forskellige udgaver.

Afsluttende kommentar

Vi vil gerne takke TrygFonden for deres støtte, alle, som deltog i træningen og i evalueringsarbejdet samt alle de ansatte, som realiserede tilbuddet. Den fulde rapport kan findes på vores hjemmesider. 

Skrevet af Anders Aaby, psykolog på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter og Sophie Lykkegaard Ravn, psykolog på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter