Mentalt fokus har rustet Inger

For Inger Roesen var det hårdt mentalt, da hendes liv ændredes markant fra den ene dag til den anden. Udover kampen for at komme til at gå igen med sin protese, krævede det også en indsats at komme oven på mentalt. I den proces har Inger haft gavn af forskellige visuelle redskaber.
Det har hjulpet Inger markant at blive præsenteret for visuelle redskaber til at håndtere den vanskelige tid efter hendes benamputation.

Det var udelukkende med tanke på fysisk genoptræning, at Inger Roesen Madsen ansøgte om at komme i behandling på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter. Siden sin benamputation i januar 2019, hvor hun på uforklarlig vis blev angrebet af en aggressiv bakterie, havde hendes indre kompasnål været indstillet mod hendes krop. På at komme til at gå med en protese og efterfølgende på at træne den resterende del af kroppen op.

- Jeg er tæt på 70 år, og det er helt afgørende for mig, at min krop kan kompensere. For hvor længe kan jeg blive ved med at hoppe på ét ben? Det var min indgangsvinkel. At forløbet på specialhospitalet har givet mig så meget mentalt også, det er jeg både overrasket over og taknemmelig for, lyder det fra Inger Roesen Madsen, som har fået sit ben amputeret så langt oppe, at hun kun kan få en protese på, hvis den fæstnes over maven.

- Jeg sidder i kørestol eller går med to krykker det meste af tiden. Hvis jeg eksempelvis laver mad, kan jeg i korte perioder stå på mit ene ben i køkkenet. Men mit liv er helt og aldeles anderledes, det er der ingen tvivl om. Bakterieangrebet og amputation skete fra den ene dag til den anden, og det har været helt afgørende for mig at arbejde med det mentale og at vænne mig til og finde ro i min nye situation. Livet som benamputeret er heldigvis ikke så ringe endda, har jeg efterhånden fundet ud af, fortæller Inger Roesen Madsen.

Svært at acceptere ikke at kunne hjælpe

Idet Inger Roesen Madsen blev klar over, at specialhospitalet havde mere end fysisk genoptræning at byde på, besluttede hun sig for, at hun ville tage imod så meget behandling som mulig.

Mentalt var det selvfølgelig hårdt for mig, at livet skulle ændres så pludseligt.

- Jeg kunne hurtigt se, at jeg havde rigtig stor gavn af at tale med både en ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver og få hjælp fra HandicapBilistCentret. Det var en hel pakke, og det har uden tvivl spillet en stor rolle for, hvor jeg er i dag, siger hun og supplerer:

- Mentalt var det selvfølgelig hårdt for mig, at livet skulle ændres så pludseligt. Jeg er pensionist, og jeg holdt af at gøre praktiske ting for mine to børn og deres familier. Det kunne være, at jeg tog fra Aarhus til København et par dage og hjalp min datter, svigersøn og børnebørn. Måske med at nå i bund med vasketøjet, lave mad eller andre praktiske gøremål. Jeg holdt af at kunne bidrage og hjælpe dem, så hverdagen blev lidt nemmere i deres travle liv. Men det forsvandt med amputationen, og det var noget, der betød meget for mig. 

Tabet af rollen som familiens forlængede praktiske arm var noget af det, som var sværest at acceptere.

- Jeg har talt enormt meget med en ergoterapeut fra specialhospitalet om rollerne før og efter. I mit forløb var det især svært, da jeg trappede ud af morfinen og andre smertestillende. Det havde simpelthen lagt låg på nogle af alle mine følelser, fortæller aarhusianeren.

Nødvendigt med nye vaner

Da Inger Roesen Madsen var helt ude af medicinen, ramte en ny virkelighed:

- I den første tid var det som om, livet og dagene blev meningsløse. Jeg var ikke mit gamle jeg og kunne ikke de samme ting. Mine børn og veninder må have tænkt, at det var ved at ramle helt, for jeg kunne kun tale om sygdom og mig selv.

Ved hjælp af familie, netværk, fagpersoner og egen vilje er hun kommet godt videre. På specialhospitalet kom hun i tre måneder fast én gang om ugen til behandling af en ergoterapeut og en fysioterapeut, ligesom hun blandt andet har gjort brug af en socialrådgiver til at ansøge om hjælpemidler. Hun blev også præsenteret for visuelle redskaber, som har haft stor betydning. Et af de redskaber, Inger har arbejdet med er APO-modellen (Aktivitet, Person, Omgivelser, red.).

I den første tid var det som om, livet og dagene blev meningsløse. Jeg var ikke mit gamle jeg og kunne ikke de samme ting.

- Ingers liv tog en markant drejning, da hun blev syg. Aktivitetsudførelsen og valget af aktiviteter blev udfordret, og det var nødvendigt med nye vaner og rutiner. Inger er en ressource- og viljestærk person, og ved at bruge APO-modellen, har vi kunne belyse, at der er forskellige parametre, der kan justeres på for at finde en god løsning. Inger laver for eksempel alt sin mad selv (aktivitet). Hun finder stor glæde ved det og har altid gjort det (person). Hun flyttede efter amputationen i en anden bolig, da hun ikke kunne forcere trapper. Køkkenet er ikke indrettet til en kørestol, og Inger ønsker heller ikke, at hendes hjem skal ligne en hjælpemiddelcentral (omgivelser),” forklarer Stine Langballe, som er ergoterapeut på specialhospitalet. Hun fortsætter:

- Den løsning, vi sammen fandt frem til, var at få en arbejdsstol, der passede til de nye behov. Arbejdsstolen gør det muligt for Inger at transportere varer rundt i køkkenet samt at indtage en ståstøtte-stilling, der giver en bedre arbejdsstilling i madlavningen. Det er væsentligt for at undgå nedslidning og giver hende samtidig mulighed for forsat at leve et aktivt og selvstændigt liv, som er et af hendes væsentligste mål.

Visuelle redskaber åbner mennesker op

Den omtalte APO-model er én af de mange visuelle redskaber, som fagpersonalet bruger i behandlingerne på specialhospitalet.

- De fleste mennesker har god effekt af at få sat billeder eller metaforer på abstrakte ting som energi, overskud og smerter, forklarer ergoterapeut Stine Langballe.

- Jeg har oplevet, at der går ting op for mig, når man bruger de visuelle redskaber. Det er i virkeligheden noget, som alle mennesker ville have godt af, siger Inger Roesen Madsen.

Hun har sammen med Stine Langballe også brugt det visuelle værktøj ’styrkebilleder’ fra et udviklingsspil, der hedder ’Styrkehistorier’ (udarbejdet af Gnist og Klodshans, 2013, red.).

Jeg har oplevet, at der går ting op for mig, når man bruger de visuelle redskaber. Det er i virkeligheden noget, som alle mennesker ville have godt af.

- Styrkehistorierne hjalp både Inger og mig som terapeut til at få øje på de ord, handlinger og temaer, som hun er optaget af og motiveres af. Det bliver tydeligere for begge parter, hvor Ingers styrker er, og  styrkerne inddrages i det videre samarbejde med det formål at give hende mere tro på sig selv, mere mod på fremtiden og energi til at nå sine mål. Styrkehistorierne bringer positive minder frem om relationer, handlemønstre, aktiviteter med mere, som man måske havde glemt, man satte pris på, forklarer ergoterapeut, Stine Langballe.

- Det kunne jeg overføre til, at det måske slet ikke er så vigtigt, at jeg udfører praktiske opgaver for min familie, men mere, at jeg bare er til stede. For det er i virkeligheden det, både jeg selv og min familie sætter mest pris på, siger Inger Roesen Madsen.

Behandlingsforløbet med Inger Roesen Madsen har bekræftet ergoterapeut Stine Langballe i, at patienters evne til at reflektere er afgørende for en vellykket rehabilitering.

- Når vi benytter visuelle værktøjer, hjælper det os som terapeuter til at åbne op for det menneske, vi sidder overfor. Vi ønsker at skabe en tillidsfuld relation og afdække, hvad der er væsentligt for den enkelte. Når vi finder ud af det, kan vi langt bedre lave vores analyser og så nogle frø i forhold til anbefalinger og vejledninger. Det er herfra op til patienten at reflektere over, hvilke frø de vil give gødning. En væsentlig del af vores behandling er ligeledes at klæde patienten på i forhold til de udfordringer, der måtte komme i fremtiden, siger Stine Langballe.

- Jeg ville naturligvis gerne have mit gamle liv tilbage, men jeg har ikke længere den samme bekymring om fremtiden. Det har behandlingen på specialhospitalet og især arbejdet med redskaberne og den mentale del været altafgørende for, fastslår Inger Roesen Madsen. 

Ergoterapeut Stine Langballe har skiftet job efter artiklen er skrevet, og hun arbejder derfor ikke længere på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.

Vil du have mere inspiration? 

Der findes et væld af visuelle og illustrative redskaber, som blandt andet bruges i behandling af patienter med smerter eller kognitive udfordringer. På vores hjemmeside kan du læse mere om ovenstående og nogle andre redskaber, som måske kan hjælpe dig i hverdagen. 

Læs mere på ulykkespatient.dk/vaerktøjskassen 

Vidste du...

... at UlykkesPatientForeningen driver et specialhospital, der har en afdeling i Aarhus og København?

Hospitalet er specialiseret inden for træning og rehabilitering af ulykkespatienter. På hospitalet arbejder en bred vifte af specialiserede fagpersoner, som indgår i den tværfaglige rehabilitering, der altid sammensættes med udgangspunkt i den enkelte patient.

Specialhospitalet råder blandt andet over et varmtvandsbassin og et motionscenter med træningsudstyr, der er særlig målrettet mennesker med funktionsnedsættelser. Specialhospitalet indgår i det offentlige sundhedsvæsen, og du skal henvises til det af egen læge eller hospital. Nogle bliver også henvist fra kommune eller forsikringsselskab.

Vil du vide mere om specialhospitalet og muligheden for at blive henvist til det, så se nærmere på specialhospitalet.dk