Ny forskning i piskesmæld

Piskesmæld findes i flere forskellige grader. En tidlig vurdering af den enkelte patient gør det muligt at vurdere, hvem der er i størst risiko for langvarige mén. Det viser en doktorafhandling, som overlæge på Neurologi ved Regionshospitalet Viborg, Helge Kasch, står bag.

Piskesmæld rammer hvert år 5.000-6.000 danskere. En smertefuld tilstand, som de fleste heldigvis kommer over i løbet af få måneder.

Men en mindre andel af de piskesmældsramte står tilbage med langvarige smerter, der både er dyrt for den enkelte patient og for samfundet.

Derfor er det afgørende hurtigst muligt at kunne vurdere, hvor alvorlig situationen er, og her kan den nye doktorafhandling få afgørende betydning.

Helge Kasch har nemlig opdaget, at man ved at måle på graden af hovedpine, nakkesmerte-intensitet, antal ikke-smertefulde symptomer og nakkebevægelighed kan forudsige hvilke patienter med piskesmældssmerter, der er i høj risiko for at få en varig arbejdsfunktionsnedsættelse eller et varigt handicap efter ulykken.

Tidlig indsats

Cirka 9 ud af 10 patienter med piskesmæld bliver smertefrie inden for tre måneder.

Men de resterende 8-12 procent vil ud over en langvarig arbejdsfunktionsnedsættelse opleve en forværring af smerterne i tiden efter ulykken med en øget smertefølsomhed.

Gennem to delstudier opdagede Helge Kasch, at testen for nakkebevægelighed var en vigtig faktor i udredningen af patienterne, når han skulle give en prognose for patientens fremtidsudsigter og førlighed. Ved at udføre testen inden for en uge efter ulykken, kunne han nu forudsige den arbejdsrelaterede påvirkning 1 år efter piskesmældet.

Læs mere om afhandlingen