Pårørende under pres

Ofte står du som pårørende i et tomrum og midt i et virvar af følelser og ikke mindst praktiske opgaver, du skal forholde dig til. Du er ofte den primære ’informationskilde’ og kontaktperson for den ramte ift. kommune og sundhedspersoner, og derudover skal du også opretholde den ’normale hverdag’ – med arbejde, familieliv mm.

Mange pårørende er så belastede, at de selv ender som patienter. Tendensen ser ud til at blive forstærket i fremtiden, fordi den offentlige sektor er under pres. Flere nyere undersøgelser dokumenterer, at pårørende er så fysisk eller psykisk belastede, at de går ned med flaget og må sygemelde sig. 

Vi har spurgt formanden for Folketingets Socialudvalg, Troels Ravn og formanden for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, om vi gør det godt nok. Her kan du se, hvad de har svaret.

Spørgsmål

Gør vi det som samfund godt nok ift. de pårørende, eller skal vi blive bedre til at yde støtte til de pårørende, så de ikke bliver syge? Det kan fx være i form af praktisk hjælp i hjemme, aflastning eller afløsning eller andet? Hvordan kan vi i givet fald hjælpe de pårørende?

Vi skal have mere tid til de pårørende

Det kan vende op og ned på tilværelsen, når sygdom eller en alvorlig ulykke rammer. Og ikke kun for ham eller hende, som bliver ramt. Det er også en stor omvæltning for de pårørende, som skal indstille sig på en helt ny dagligdag.

Som UlykkesPatientForeningen har dokumenteret i en undersøgelse, så oplever mange pårørende stress og træthed. Mange siger også, at det går ud over deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er vigtige vidnesbyrd, for det fortæller mig noget om, at vi i dag ikke gør det godt nok, når det kommer til at hjælpe de pårørende.

Jeg tror desværre, at de pårørende er en gruppe, som ofte bliver glemt. Jeg mener ikke, at det handler om ond vilje. Jeg tror, det handler om, at vi mange steder i vores sundhedsvæsen og ude i kommunerne er rigtig pressede. Vores sygeplejersker løber rigtig stærkt for at følge med. Det betyder, at der ikke altid er tid til at tage en snak med de pårørende.

Og ude i kommunerne er man mange steder pressede på økonomien. Blandt andet fordi der kommer flere plejekrævende ældre. Det betyder, at man mange steder har skåret dybt på hjemmehjælp. Alene de sidste 12 år er der forsvundet over seks millioner hjemmehjælpstimer. Så bliver vi nødt til at prioritere det, der er mest presserende lige her og nu. Og her tror jeg, at hjælpen til de pårørende ofte er noget af det, der havner langt nede på listen.

Det er derfor, Socialdemokratiet har fremlagt et sundhedsudspil, der fokuserer på netop mere tid. Blandt andet mere personale, så der bliver bedre tid til også at tale med de pårørende. Og det er derfor, vi har sagt, at pengene de kommende år skal bruges på at sikre, at vi kan følge med, når der bliver flere børn og ældre.

Men flere ressourcer gør det ikke alene. Vi må også se på, om vi kan indrette vores systemer bedre. Jeg tror ikke, at vi altid er gode nok til at tænke i sammenhænge. Jeg har desværre hørt fra rigtig mange pårørende, at de farer vild i det offentlige system eller er kommet i klemme, fordi forskellige myndigheder ikke er gode nok til at tale sammen.

Hvor man bliver tabt mellem to stole, og hvor man nogle gange sidder tilbage med en følelse af, at myndighederne nærmest er mere interesserede i at skubbe problemet videre til nogle andre, end i at løse dem. Det er ikke noget, vi løser med en snuptag. Det kræver, at vi bliver bedre til at tænke på tværs af søjlerne og inddrage både stat, kommuner og regioner.

Mit budskab er derfor, at vi både kan og skal gøre det bedre fremover. Vi har ikke alle løsningerne, men jeg kan love, at vi vil lytte til alle gode forslag. Hvis der er en politisk vilje til at investere i vores velfærd, så tror jeg på, at vi sammen kan komme rigtigt lang langt.

Derfor er det også vigtigt, at UlykkesPatientForeningen fortsætter sit gode arbejde med både at oplyse om problemerne og komme med indspark til den politiske debat.

Af Troels Ravn, formand for Social-, Indenrigs- og Børneudvalget i Folketinget

Er du pårørende til en ulykkesramt? UlykkesLinjen tilbyder gratis og uvildig vejledning på telefon - læse mere her.

Kommunale tilbud til pårørende gør en forskel

Det kan være meget belastende at være nær pårørende til et menneske, som er alvorligt syg. Og jeg kan sagtens forstå, at de pårørende kan føle sig alene. Derfor arbejder alle kommuner også i dag med at støtte de pårørende – og derfor stilles der også krav om, at alle kommuner skal udarbejde en pårørendepolitik.

Hovedparten af kommunerne har specifikke tilbud målrettet de pårørende. Formålet er blandt andet at styrke den fysiske, psykiske og sociale trivsel for den pårørende, så der bliver mere overskud i hverdagen og de ikke også ender som patienter. Vi ved, det gør en forskel.

Det er meget vigtigt, at pårørende finder sammen med andre pårørende i fællesskaber og mange af de kommunale tilbud sker i samarbejde med frivillige organisationer.

Vi er samtidig også nødt til at se i øjnene, at antallet af borgere, der har særlige behov, stiger i disse år. Det er en udvikling, som stiller meget store krav til prioriteringen af den kommunale indsats.

Men selvom den udfordring ikke bliver mindre i de kommende år, så er det vigtigt at holde sig for øje, at alle borgeres situationer er forskellige. Det betyder, at den hjælp, der gives både borgere og de pårørende, må og skal være forskellig.

Af Jette Skive, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg

Artiklen stammer fra Livtag nr. 2, 2019

Læs også: Pårørende - hvilke rettigheder og muligheder har du?