Artikel: Nyeste viden om smerter

I artiklen, som danner baggrund for første modul, belyser vi nogle af de vigtigste tematikker indenfor nyeste viden om Smertevidenskab.

Når smerter ikke kun sidder i kroppen - ny viden ændrer vores forståelse

I mange år har smerte været betragtet som kroppens alarmsystem: Et klart signal om, at noget er galt. En skade giver smerte og når skaden heler, forsvinder smerten igen. Helt så enkelt er det dog ikke længere.

Nyeste forskning i smerter tegner et langt mere nuanceret billede, hvor både krop, hjerne og livssituation spiller afgørende roller for hvordan smerter opleves.

Lise Jarnbye, fysioterapeut ved Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter fortæller: "I dag ved vi, at smerte ikke er én ting. Den kan have forskellige karakterer, som for eksempel nervesmerter eller muskelsmerter, og den opleves vidt forskelligt fra menneske til menneske. Det skyldes blandt andet, at smerte ikke kun handler om det der sker i kroppen, men også om, hvordan hjernen fortolker det."

Et konkret samspil mellem krop og hjerne

En central erkendelse i moderne smerteforskning er, at nervesystemet spiller en langt større rolle, end tidligere antaget. Nervesystemet er nemlig ikke blot en passiv leder af signaler fra kroppen til hjernen, det er derimod aktivt med til at regulere, hvor ondt vi oplever, at noget gør.

"I gamle dage antog man, at jo større skade på strukturen (red: kroppen), jo større smerte, men sådan ser man ikke på det længere" fortæller Lise Jarnbye og fortsætter:

"Der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem skade og smerte. Man kan have stærke smerter uden tydelig fysisk skade. Omvendt kan man have en skade uden at opleve nævneværdig smerte. Nervesystemet tilpasser sig nemlig konstant, afhængigt af forskellige faktorer der spiller ind, som fx situationen, hvor smerterne opleves og vores tidligere erfaringer."

Hjernen som fortolker og forudsigelsesmaskine

Hjernen spiller en afgørende rolle i denne proces. Den fungerer nemlig som en aktiv fortolker, der hele tiden forsøger at forudsige, hvad der sker i kroppen og omgivelserne.

Når hjernen modtager sanseindtryk, sammenholder den dem med tidligere erfaringer og forventninger. Hvis den "forventer", at noget vil gøre ondt, kan det i sig selv være med til at forstærke smerteoplevelsen. Smerte er derfor ikke kun et resultat af det, der sker i kroppen, men også af det, hjernen tror, der sker.

Når hjernen husker smerte

Et af de mest interessante og måske også mest udfordrende fund er, at hjernen kan udvikle en form for smertehukommelse. Den lærer at forbinde bestemte signaler eller situationer med smerte.

Det betyder, at selv neutrale bevægelser eller påvirkninger kan begynde at gøre ondt, hvis hjernen tidligere har koblet dem med noget smertefuldt. Hjernen er nemlig optaget af at beskytte os og reagerer på det, den opfatter som en trussel.

Lise Jarnbye forklarer: "Ved længerevarende smerter kan dette trusselsystem blive overaktivt. Den kan føre til, at helt almindelige aktiviteter, som fx at bøje sig, løfte noget eller være i bestemte situationer opleves som farlige og derfor udløser smerte, selvom situationerne i sig selv ikke er skadelige."

Smerte kan påvirke hele livet

Smerte er heller ikke kun en fysisk oplevelse. At leve med smerter indebærer ofte en række følgevirkninger, som kan påvirke hverdagen markant. Træthed, koncentrationsbesvær og nedsat overskud er almindelige konsekvenser.

Samtidig spiller psykiske og sociale faktorer en vigtig rolle. Fx stress, bekymringer og belastninger kan forstærke smerteoplevelsen, mens positive oplevelser og meningsfulde aktiviteter kan have den modsatte effekt.

Det peger på, at behandling og håndtering af smerter ikke kun bør fokusere på kroppen, men også på hele menneskets livssituation.

Et system, der kan påvirkes

Selvom det kan lyde som en fastlåst situation, er der også gode nyheder. Smertesystemet er nemlig ikke statisk - det kan påvirkes og reguleres.

Forskning viser, at faktorer som god søvn, effektiv stresshåndtering og positive oplevelser kan være med til at dæmpe smerteoplevelsen. Det handler i høj grad om at "omprogrammere" hjernens måde at fortolke signaler på.

"Ved gradvist at skabe nye, positive erfaringer - for eksempel med bevægelse eller aktiviteter, man tidligere har undgået - kan man lære hjernen, at ikke alle signaler er farlige. På den måde kan man mindske den overfølsomhed, der ofte følger med længerevarende smerter." forklarer Lise Jarnbye.

Fra symptom til forståelse

Den nye viden om smerter ændrer ikke kun vores forståelse - den ændrer også vores tilgang. Smerte er ikke længere blot et symptom, der skal fjernes, men en kompleks oplevelse, der skal forstås i sin helhed.

Det betyder, at vejen til mindre smerte ofte ikke kun går gennem behandling af kroppen, men også gennem arbejdet med tanker, følelser, vaner og det liv, man lever. At finde frem til det, der giver mening og glæde, bliver dermed ikke bare en livsfilosofi - men en vigtig del af at håndtere smerte.

Smerte er med andre ord ikke kun noget, vi har. Det er noget, vi oplever - og i nogen grad kan lære at påvirke.