Gå til hovedindhold

Samtaletilbud til pårørende

UlykkesPatientForeningen lancerer gruppeforløbet BackUP, der er målrettet pårørende, i samarbejde med Aalborg Universitet og Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienters forskningsenhed.

Kvinder sidder i sofa med en computer

Baggrunden er, at en ulykke ikke kun rammer den tilskadekomne, men i høj grad også de pårørende.

Det kan være svært at finde plads til at varetage sine egne reaktioner og behov som pårørende – men ikke desto mindre er det vigtigt. Dét stiller BackUp skarpt på.

BackUp er et evidensbaseret, psykologfagligt gruppetilbud, som bygger på kognitiv adfærdsterapi. Fokus er på at tale om de udfordringer og følelser, man kan opleve som pårørende. 

Deltagerne får konkrete redskaber til at håndtere disse, ligesom man får mulighed for at udveksle erfaringer med andre i en lignende situation.

Hver session har et tema, som der fokuseres på. Det kunne for eksempel være omsorg for sig selv og relationelle forandringer.

De to facilitatorer er kommende psykologer på deres kandidatuddannelse. De vil modtage supervision af Chalotte Glintborg, der er ph.d. og forsker, og som har udviklet BackUp.

Samtaletilbuddet foregår som online gruppesamtaler.

Har du lyst til at høre mere og muligvis deltage?

Så send en mail til Trine på: tsem@specialhospitalet.dk

Hvis du er interesseret, men ikke kan de pågældende datoer, så skriv endelig til os alligevel. Vi opretter flere hold løbende, herunder muligvis også aftenhold, hvis der er nok interesserede.

Vi håber meget på at høre fra dig.

Tilbuddet er en del af projektet ETHAPE, som er støttet af VELUX Fonden.