Gå til hovedindhold

Alternativ behandling: Vi skal ikke tage håb fra patienter

Peter Qvortrup Geisling ser det som noget meget menneskeligt at søge mod alternativ behandling, hvis man er udfordret helbredsmæssigt. Dog gælder det om at værge sig mod dårlige råd og være så godt forberedt som muligt, inden man går i gang.

Skrevet af
Martin Hungeberg Journalist
Publiceret 8. april 2022

Det kommer ikke bag på Peter Qvortrup Geisling, at over halvdelen af alle danskere og 67 procent af de adspurgte medlemmer i en undersøgelse foretaget af UlykkesPatientForeningen bruger eller har brugt alternativ behandling.

”Nej, på ingen måde. Faktisk har vi nogle tal fra kræftpatienter, som er de seneste jeg har set, og der ligger tallet på 80 pct., som bruger alternativ behandling i et eller andet omfang. Jeg tror, at det høje procenttal bunder i et par ting. Mange har allermest brug for håb, og man prøver sig derfor frem, når man står i en situation med et problem, der virkelig hæmmer ens livskvalitet. Det er helt menneskeligt. Kaster man sig ud i alternativ behandling, kan det samtidig give en følelse af, at så gør man noget i stedet for bare at lade stå til,” forklarer Peter Qvortrup Geisling, læge og sundhedsekspert på DR.

Et andet aspekt er den indflydelse, dine omgivelser kan have på dig.

”De fleste kender følelsen, at andre, det kan være venner eller familie, meget gerne vil komme med gode råd, som måske i virkeligheden slet ikke er så gode. De kan hurtigt blive meget løsningsorienterede, og det er ganske givet i bedste mening, når de vil hjælpe. Men det er vigtigt at sortere i, for du kan ikke styrte rundt fra den ene behandling til den anden, fordi en bekendt har googlet sig frem til et eller andet, der, undskyld sproget, er noget være skrammel,” siger Peter Qvortrup Geisling og fortsætter:

”En anden årsag til at søge alternativ behandling kan have noget med kommunikationen i sundhedsvæsnet at gøre. Hvis man eksempelvis oplever læger eller andre eksperter, der ikke er nysgerrige på, hvad der kan være af alternativer til den klassiske verden. Eller hvis man får at vide, at der slet ikke er mere hjælp at hente i sundhedsvæsnet. For hvad stiller man så op? Det kan være et stærkt incitament til selv at søge anden behandling.”

Læger skal give håb

Har man truffet valget og vil begynde på alternativ behandling, presser spørgsmålet sig givetvis på hos mange, hvordan man bør inddrage ens egen læge, hvis man overhovedet skal?

”I Danmark er der 3400 privatpraktiserende læger og en masse sygehuslæger oveni, så der er mange forskellige indgangsvinkler. Derfor er det svært at give et svar, der gælder for alle. Det kommer meget an på, hvordan dit forhold til din læge er. Har I et tillidsfuldt forhold, så mener jeg bestemt, at det er en god idé at fortælle, at du vil begynde med alternativ behandling eller allerede er i gang. Samtidig er det godt at være bevidst om, at det altså ikke er lægers opgave at tage håbet fra patienter. Omvendt skal læger selvfølgelig heller ikke holde patienter fast i et urealistisk håb om, at en alternativ behandling fører mirakler med sig,” lyder det fra Peter Qvortrup Geisling.

Sidder DR’s sundhedsekspert selv foran en patient, der deler tanker om alternativ behandling, vil han først og fremmest være nysgerrig.

”Det kunne være en patient i jeres medlemsgruppe, som meget gerne vil prøve en bestemt alternativ behandling. Jeg vil være nysgerrig på, hvad det er og spørge ind. Derefter vil jeg så tale ud fra den erfaring, jeg har som læge. Bivirkninger taler man eksempelvis ikke så ofte om, når det kommer til alternativ behandling, og det skal selvfølgelig tages alvorligt. En behandling må ikke være skadelig, og skal også kunne fungere sammen med eventuel anden behandling eller medicin, som patienten tager.”

Samtidig vil Peter Qvortrup Geisling sørge for, at man som patient er armeret med viden om netop den behandling, der sættes i gang. Det kan både være brugbare links til relevant information og artikler skrevet af eksperter.

”Gerne noget, der står i et sprog, som alle kan forstå, så man går i gang på et fuldstændig oplyst grundlag. Og så skal det heller ikke koster en masse for en patient, som læge er man jo patientens advokat, så det vil jeg også undersøge på forhånd. Når de her ting er opfyldt, vil jeg sige: Prøv det i tre måneder, og så kan vi evaluere derefter.”

Utroligt meget at gribe fat i

Én mulighed er at planlægge et forløb med alternativ behandling med din læge, ligesom du også kan række ud til andre eksperter og fagfolk.

”Det kunne være den patientforening, man hører til. Her kunne man spørge, om de enten selv eller nogle af de eksperter, de samarbejde med, har viden om, hvad der kunne være godt at gå i gang med. Jo bedre fagpersoner kender til netop din situation og de udfordringer, du kæmper med, jo større chance er der for, at du bliver sendt i den rigtige retning. Som privatpraktiserende læge skal man vide lidt om en masse, men der er et væld af sygdomme og diagnoser, som andre har væsentlig mere viden om,” forklarer Peter Qvortrup Geisling.

Overhovedet at kunne navigere på det store marked for alternativ behandling kan være en udfordring i sig selv. Her er det ikke kun typen af behandling, men også behandlere, der skal vælges imellem.

”Der er meget at tage stilling til, og det er nemt at fare vild. Derfor er grundig forberedelse og samtale med fagpersoner så vigtig. Samtidig forstår jeg også udmærket de læger, som knytter sig til store evidensbaserede undersøgelser med måske 20.000 patienter, som giver et klart billede af, hvad der virker. De vil være fuldstændig sikre på, hvad de råder deres patienter til. For en patient handler det ikke om statistik, men om enten eller: Virker det for mig, eller gør det ikke? Så man skal huske på, at udgangspunktet kan være meget forskelligt, men derfor kan en patient og en læge sagtens have en meningsfuld samtale om alternativ behandling, som munder ud i et godt forløb,” afslutter læge og sundhedsekspert Peter Qvortrup Geisling.

Spørgsmål fra medlemmerne

Læs hvad Peter Qvortrup Geisling svarer.

  • "Som udgangspunkt synes jeg, at man bør fortælle sin læge om det. Men det kommer også an på, hvordan man har det med sin læge. Nogle har det sådan, at det er ligesom at køre bilen til mekaniker, og andre har et meget mere personligt og tillidsfuldt forhold til lægen. Læger skal være taknemmelige, når en patient åbner op og fortæller. Derfor kan det godt være, at en læge ender med at sige, at en bestemt behandling er en skidt idé, men under alle omstændigheder kan man få en stille og rolig samtale om det."

  • "Det sker der sikkert ikke noget ved, men det er en god idé lige at vende det med sin praktiserende læge, næste gang man er der. Hvilke erfaringer og evidens findes der? Derefter kan man lave en aftale eller en plan med sin læge.

    Så kan man komme tilbage om nogle måneder og fortælle, hvordan det er gået. Får man det skidt undervejs, skal man stoppe igen. Men under alle omstændigheder skal man være varsom med at lade sig råde på de sociale medier. Der kan være en masse skjulte dagsordener med de her indlæg, og det kan være vanskeligt at gennemskue."

  • "Jeg vil starte med at være helt sikker på, at du har været forbi en smerteklinik. At behandle smerter er ganske svært, og det er et lægefagligt speciale, som jeg ikke behersker.

    På en smerteklinik kunne du vende problematikken med smertelæger og forhøre dig, om der kunne være alternativ behandling, du kunne supplere med."