Gå til hovedindhold

Bedre hjælp på vej til piskesmældsramte?

I foråret 2023 kom der nye anbefalinger til, hvilke undersøgelser du som piskesmældsramt skal igennem, når du henvender dig til din læge efter ulykken. Anbefalingerne skal sikre at dem, der har størst risiko for at få langvarige følger, får den rette behandling fra start.

Skrevet af
Maria Christensen Projektleder
Publiceret 6. september 2023

For mange mennesker er et piskesmæld en ubehagelig oplevelse, som gør, at de må tage den med ro i et stykke tid. Herefter kan de fleste gradvist vende tilbage til hverdagen og genoptage deres liv nogenlunde som de plejer.

Men for nogle mennesker får piskesmældet desværre mere langvarige konsekvenser, og det forandrer deres hverdag og måske også deres livskvalitet markant.

Det er denne sidste gruppe af piskesmældsramte, som en forskergruppe nu forsøger at hjælpe yderligere.

Nye anbefalinger til lægens undersøgelser

Helge Kasch, der er overlæge, ph.d. og speciallæge i neurologi, har forsket i piskesmæld siden 1996. Sammen med to andre forskere har han for nyligt udgivet en artikel i Ugeskrift for Læger, hvor de fremlægger en række anbefalinger til, hvordan mennesker, der netop har fået piskesmæld, skal mødes, når de henvender sig i sundhedssystemet.

- Vi ønsker en mere systematisk tilgang fra start. Der skal laves en bedre dokumentation helt fra start, så man er velundersøgt som patient, og så vi kan sætte ind overfor dem, der er i en højrisikogruppe, opfordrer Helge Kasch.

Anbefalingerne opstiller en række undersøgelser, som lægen bør foretage, så der laves mere og bedre dokumentation over den enkelte piskesmældsramtes forløb.

Det kan være en måde, hvorpå vi ret tidligt i forløbet – allerede inden for en uge – kan sige noget om, hvem der har stor risiko for at udvikle kronisk whiplash og altså få langvarige følgevirkninger.

Helge Kasch, overlæge, dr.med. PhD.

Bedre dokumentation kan udpege højrisikopatienter

Grunden til, at forskerne anbefaler den mere systematiske tilgang er, at man faktisk ret tidligt i forløbet er i stand til at forudse, hvem der har størst risiko for at få langtidsfølger:

- Vi har sammen med flere forskere rundt om i verden, vurderet patienter helt op til 12-14 år efter selve ulykken. I den forbindelse udviklede vi en metode til at kigge på risikostrater (inddeling i forskellige kategorier af risiko, red.). Vi kiggede på risikofaktorer som nakkebevægeligheden, smerteintensiteten og antallet af ikke-smertefulde symptomer, og ud fra det, kunne vi inddele patienterne i syv risikostrater, forklarer Helge Kasch.

De syv inddelinger fra lav til høj risiko for langvarige følger viste sig at holde stik efter 12-14 år. På den måde kan risikostraterne være med til hurtigt at identificere, hvem der har brug for en ekstra indsats. Helge Kasch forklarer:

- Det kan være en måde, hvorpå vi ret tidligt i forløbet – allerede inden for en uge – kan sige noget om, hvem der har stor risiko for at udvikle kronisk whiplash og altså få langvarige følgevirkninger. Og det giver jo muligheden for, at vi kan sætte hurtigere ind med behandling, fx fysioterapi eller et smerteprogram. Vi skal i højere grad være opmærksom på, at der er en sårbarhed her.

Mere forskning på vej

Der er mere forskning på vej på piskesmælds-området. Her kigger forskerne bl.a. mere ind i, hvordan tidligere sårbarhed spiller ind på risikostraterne for at udvikle langvarige følger efter piskesmæld.

- Alt i alt kan det her være med til at sætte fokus på den højrisikogruppe, der er, og hjælpe os til at sætte bedre ind der. Vi vil bedre kunne hjælpe patienterne i højrisikogruppen, og dem skal vi gøre mere ved, fastslår Helge Kasch.

Anbefalinger: Det bør lægen gøre

1. Beskrive selve traumemekanismen
Hvordan foregik ulykken? Hvis trafikulykke: Hvor sad du i bilen? Hvad var kollisionsretningen? Hvad var hastigheden?

2. Beskrive din sygehistorie
Hvornår begyndte dine smerter? Hvilken type smerte oplever du? Hvor er smerterne placeret? Har du andre ikke-smertefulde symptomer? Smerternes intensitet skal noteres af lægen. Lægen bør også notere, om du har haft anden sygdom eller andre skader tidligere.

3. Undersøge din nakke, dine arme og bevægeligheden i din halshvirvelsøjle
Lægen skal registrere det hele i din journal.

4. Lave billeddokumentation
Hvis du fx har mærker efter en bilsele, hudafskrabninger eller andet, bør der tages billeder af det til senere brug.

5. Bede dig udfylde et spørgeskema omkring nakkesmerter og deres indvirken på din hverdag
Du skal udfylde et detaljeret spørgeskema med spørgsmål om din hverdag efter ulykken. Kan du sove? Kan du koncentrere dig? Kan du deltage i fritidsaktiviteter mv.?

6. Overveje om du skal scannes, hvis der er mistanke om brud på halshvirvelsøjlen 
Det er dog ikke alle tilfælde, hvor det giver mening med en scanning.

7. Undersøge dig inden for de første 72 timer efter ulykken
Af hensyn til en mulig efterfølgende forsikringssag bør undersøgelserne foretages inden for de første tre døgn efter piskesmældet.

Anbefalingerne er lavet af Helge Kasch, Lars Uhrenholdt og Ole Brink. Det er anbefalinger og ikke tvungne retningslinjer. Hvis din læge ikke selv foretager undersøgelserne, kan du spørge ind til, om du kan få dem lavet.

Kilde: Ugeskrift for Læger. ”Systematisk diagnostik og dokumentation ved whiplash”

Blå bog

Helge Kasch er overlæge, dr.med. PhD. Ansat Neurologi, Aarhus Universitetshospital, lektor i Neurologi ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Lars Uhrenholt er kiropraktor og lektor. Arbejder på Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet, og i Nortvig & Uhrenholt Kiropraktisk Klinik, Aarhus.

Ole Brink er klinisk lektor. Arbejder på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Helge Kasch og Lars Uhrenholt sidder begge med i Forskningsrådet på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter

Hjælp os med at blive bedre
















Dette materiale er støttet økonomisk af Offerfonden.