Gå til hovedindhold

Du har også lidt et tab

Det er hårdt at være pårørende til en ulykkesramt, og det er vigtigt, at du husker at passe på dig selv.

Tre kvinder sidder på en bænk og taler

Det er en væsentlig belastning at være pårørende til en ulykkesramt. Mens den ulykkesramte fokuserer al sin energi på at komme sig så vidt muligt og få skabt sig en ny hverdag, bliver du ofte den, der skal være en stærk følelsesmæssig og praktisk støtte for den ulykkesramte.

Når du skal have hverdagen til at hænge sammen, sørge for børn, indkøb osv. sker der ofte det, at dine egne reaktioner skubbes i baggrunden. Nogle gange bliver dette forstærket yderligere ved at venner, familie og kollegaer spørger til den ulykkesramtes situation og sjældent til dine behov.

Selv om der ofte er en mere eller mindre uudtalt forventning til nære pårørende om at være den stærke ressourceperson, er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kun er den ulykkesramte, der lider tab og kommer i krise som følge af ulykken. Det gælder i høj grad også for resten af familien – forældre, søskende, ægtefæller og børn.

Som pårørende er du i højere grad end den ulykkesramte udsat for symbolske tab. Det vil sige, at du jo ikke har mistet den ulykkesramte, hvilket selvfølgelig er en glæde. På den anden side er netop den ulykkesramtes fysiske tilstedeværelse en konstant erindring om det tab af håb, drømme og forventninger til fremtiden, du har haft, som du nu skal redefinere og genopbygge på nye forudsætninger. For at det kan lade sig gøre, er det nødvendigt, at du giver plads til sorgen over det, der ikke er mere.

Afklar forventninger

Det er hårdt at være i sorg, og det er vigtigt, at du som nær pårørende prioriterer at passe på dig selv. Eksempelvis skal du ikke bare overtage alle praktiske opgaver, blot fordi det er nemmest. Det øger risikoen for, at du som pårørende bliver overbelastet, og samtidig kan det reducere oplevelsen af selvstændighed hos den ulykkesramte. Snak derfor om, hvornår det er hensigtsmæssigt med en hjælpende hånd, og hvornår det ikke behøves.

Det kan tillige virke befriende at få afklaret i hvilket omfang, du skal tage del i kontakten til sundhedsvæsenet og sagsbehandlende instanser. Nogle pårørende oplever, at de får mere kontrol over situationen, når de selv deltager i diverse møder og får mulighed for at stille afklarende spørgsmål. Ligeledes sætter mange ulykkesramte pris på, at deres pårørende deltager, fordi to hjerner husker bedre end en, og fire ører hører bedre end to.