Netværksgruppe for pårørende
Har du lyst til at deltage i en netværksgruppe med andre pårørende? Så tilmeld dig her.
Der følger ofte nye livsvilkår og omstændigheder med rollen som pårørende. Derfor er det naturligt, at man som pårørende kan blive overvældet og savne støtte til både det praktiske og det følelsesmæssige.
Der kan opstå følelser som sorg, angst, vrede, meningsløshed og skam, som kan være svære at håndtere. Derfor kan det være en hjælp at få sat nogle ord på, hvad det er for nogle reaktioner, man kan opleve som pårørende.
Samtidig kan det være en hjælp at dele sine oplevelser med andre pårørende, som måske har oplevet noget lignende.
UlykkesPatientForeningen tilbyder netværksgrupper for pårørende, som faciliteres af psykologistuderende på kandidatuddannelsen. Grupperne mødes fire gange.
Hvert møde indledes med ca. 15 minutters oplæg om et tema, der relaterer sig til at være pårørende. efterfølgende er der åben dialog mellem deltagerne.
De fire temaer, der præsenteres, er
- Rollen som pårørende
- Almindelige reaktioner OBS – ændret for at kunne favne almindelige reaktioner i bredere forstand.
- Kommunikation
- Energiforvaltning
Facilitatoren superviseres af UlykkesPatientForeningens psykolog, der har mange års erfaring med at arbejde med pårørende.
Tid: Onsdage d. 12/11, 19/11, 26/11 samt 3/12 kl. 17-18.30
Sted: Marselisborgcenteret i Aarhus
Tilmeld dig netværksgruppen
Har du spørgsmål til netværksgrupperne for pårørende?
Kontakt projektleder Frida Emilie Helfer på mail: feh@ulykkespatient.dk.
Netværksgruppen er en del af projekt ETHAPE, der er finansieret af VELUX Fonden.
Pas på dig selv
For mange pårørende kan det være svært at finde en balance mellem på den en ...
Her kan du få støtte
Det er ikke kun den ulykkesramte, som kan opleve, at det er vanskeligt at f ...
Ofte stillede spørgsmål i rådgivningen
Få svar på nogle af de typiske spørgsmål fra pårørende i UlykkesPatientFore ...