SØVN
Søvn spiller en væsentlig rolle i både vores fysiske og mentale helbred.
I forløb SØVN har vi særligt fokus på søvnens betydning for trivsel og evnen til at håndtere hverdagens udfordringer. Når søvnen forbedres, kan det styrke vores overskud, robusthed og livskvalitet.
I dette forløb vejledes du i, hvordan du kan optimere kvaliteten af din søvn. Dette gøres blandt andet gennem arbejde med:
- Søvndagbog
- Døgnrytme
- Søvnhygiejne
- Erfaringer
- Forandringsprocesser og nye vaner
Forløbet strækker dig over 4 uger, hvor du modtager individuel undervisning én gang om ugen. Der er fokus på konkrete redskaber og personlig tilpasning, så du får de bedste forudsætninger for at skabe varige forbedringer for og i din søvn.
Ved både opstart og afslutning af forløbet udarbejdes en måling af din søvnkvalitet ved hjælp af Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI), hvilket kan give dig en bedre indsigt i kvaliteten af din søvn såvel som eventuelle forbedringer gennem forløbet.
Under første samtale med terapeuten bruges din PSQI-score til at vurdere dit behov for søvnvejledning.
Tilmeld dig her
Tilbuddet er en del af projektet ETHAPE, som er støttet af VELUX Fonden.