Live træning - torsdag
Træn med UlykkesPatientForeningen hjemme fra stuen live hver torsdag kl. 11.
Træningen er tilpasset, så flest muligt kan deltage, og øvelserne kan udføres både siddende og stående.
Vi tilbyder forskellige former for træning, som skifter løbende. Nedenfor kan du få et overblik over de træningsformer, du kan forvente.
Torsdage
Kl. 11.00-11.45
-
Torsdage i uge 2, 3, 4 og 5.
Cirkeltræning med Kristian, fysioterapeut i Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.
Cirkeltræning er en træningsform, hvor man udfører forskellige øvelser efter hinanden i en fast rækkefølge.
Træningen indeholder både styrke- og konditionsøvelser og giver en effektiv helkropstræning på kort tid.
Træningen involverer både liggende, siddende og stående øvelser.
-
Torsdage i uge 6, 8 og 9.
OBS: Ingen træning i uge 7.
Styrketræning med Jacob, fysioterapeut i Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.
Styrk dine muskler gennem øvelser med egen kropsvægt som både kan udføres stående eller siddende.
Der kan være behov for en stol med armlæn eller træningsmåtte/liggeunderlag ifm. træningen.
-
Torsdage i uge 10, 11, 12 og 13.
OBS: Ingen træning i uge 14.
Stående balance med Kristian, fysioterapeut i Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.
Balancetræning handler om at forbedre kroppens evne, til at holde stabilitet og kontrol under bevægelse og forbedre koordination og kropsbevidsthed.
Træningen udføres stående.
-
Torsdage i uge 15, 16, 17 og 18. (Der anvendes IKKE baggrundsmusik)
Siddende balance med Dorthea, fysioterapeut i Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.
Træning af din siddende balance, hvor der vil være fokus på at styrke din kernemuskulatur og forbedre din stabilitet med simple øvelser og lidt udstyr (som f.eks. en ærtepose eller en sammenrullet sok).
-
Torsdage i uge 19, 21, 22 og 23.
OBS: Ingen træning i uge 20 og 24. Siddende træning med Karin, fysioterapeut i Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter.
Vi bevæger kroppen igennem og træner muskler, led og bevægelighed, samt let kondition.
Alle kan være med, og hvis du ikke kan sidde ned, kan meget også laves stående.
PRAKTISK INFORMATION
Online træningen foregår på Zoom hver tirsdag og torsdag. Din tilmelding fortsætter automatisk, og du behøver ikke tilmelde dig mere end én gang. Træningen er støttet af TrygFonden og Offerfonden.
Tid: Kl. 11.00 - 11.45
Periode: Torsdage fra 8. januar - 4. juni
Sted: Zoom (online)
Pris: Gratis
Tilmeldingsfrist: Du kan løbende tilmelde dig