Hvordan er magtforholdet mellem patient og læge?

Måske har du aldrig skænket det en tanke, at der skulle være en form for magtdiskurs i relationen, når du sidder foran din læge. Med magtdiskurs menes en påvirkning mellem individer, hvor den ene, den sundhedsfaglige, har en form for magt over den anden, patienten. Linda Lykke, filosof og ramt af en blodprop i 2020, har skrevet speciale om nogle af de mekanismer, der gør sig gældende i netop den relation, og hvordan det levner plads til det enkelte individ.

”I mit speciale har jeg blandt andet koncentreret mig om, hvordan den her magtdiskurs udspiller sig. Selve dialogen mellem den sundhedsfaglige og patienten, mener jeg, kan blive bedre. Men det er en balancegang, for læger er som individer lige så forskellige, som patienterne er. Det gør det komplekst. Du kan jo have en behandler, som meget gerne vil snakke, og som giver dig en forestilling af, at han eller hun har oceaner af tid, men du kan også blive mødt af meget fortravlede behandlere, som udstråler det helt modsatte, hvor det tydeligt bliver forventet, at du gør, som de vil,” forklarer filosof Linda Lykke.

Som du kan læse om på de foregående sider, har Linda Lykke ikke bare skrevet et speciale om emnet, hun har også selv været patient efter en blodprop i hjernen. Det har drevet hende til at gå dybere ned i de oplevelser, hun har haft i sundhedssystemet.

”Det er ikke nemt at være patient i en sårbar situation, hvor man bliver mødt af de her magtdiskurser, forventninger og måske endda fordomme. Jeg så i mit eget forløb i alt tre læger og to ergoterapeuter, og i dem oplevede jeg yderlighederne. Patienter opsøger jo udelukkende sundhedssystemet, når de har et behov, og det er med til at skabe en magtposition for de sundhedsfaglige. Så allerede helt fra begyndelsen vil det være et ulige forhold,” lyder det fra Linda Lykke.

Mette Nyrup, der er psykolog i UlykkesPatientForeningen, er enig. Hun forklarer:

”Man træder ind i en relation, hvor man som patient på et eller andet niveau forventer, at den sundhedsfaglige har en løsning på det, man kommer med. Det vil sige, at ens fremtidige sundhedsstatus er afhængig af, hvordan man kommer ud af det med den her person, som man sidder overfor. Meget handler derfor om, hvorvidt man kan få etableret en fælles forståelse af, hvad det er, man snakker om og arbejder frem imod.”

Sundhedsfaglige har mindre autoritet i dag

De sundhedsfagliges tilgang og arbejdsvilkår har ændret sig markant de seneste årtier, blandt andet i retning af meget mere patientcentrering, og det har påvirket relationen til patienterne, forklarer psykolog Mette Nyrup:

”Før i tiden havde man et meget mere autoritært perspektiv på sundhedsfagligt personale. De fremlagde en diagnosticering og dernæst en behandlingsmetode, og så var den ikke længere. Det accepterede patienterne, det var præmissen. Som udgangspunkt forholder det sig i dag sådan, at tingene er meget mere til forhandling: Diagnoser er noget, man mange steder taler åbent om, fordi vi alle kan forberede os inden en samtale eller konsultation, for eksempel ved at google, og så kan vi give et bud på, hvad vi fejler, eller hvilken behandling vi bør have. Og vi har også en hel anden og nemmere adgang til vores egne journaler i dag end for 30 år siden.”

Derfor har den nye tilgang rokket ved den autoritet, som der engang automatisk klæbede sig til de kittelklædte professioner.

”Men jeg synes sagtens, man kan mærke, at de nogle steder sidder fast i den gamle tankegang. Travlhed spiller selvfølgelig en rolle her, fordi det kan være vanskeligt at tænke det enkelte individ og være nærværende, hvis du ikke har tid eller ressourcer,” siger Linda Lykke og supplerer:

”I specialet undersøgte vi også respekten for den hvide kittel. Der kan man dele befolkningen op i to grupper: Nogle tillægger det ikke en stor betydning, mens andre ser det som et symbol og noget meget autoritært og nærmest helt overvældende. I forhold til f.eks. lægernes syn på sig selv, så findes der stadig nogle, der, når de først får kitlen på, ser sig selv som alfaderlige figurer, man skal rette sig efter, mens andre agerer helt anderledes.”

Balance mellem autoritær og forhandlende

Skal psykolog Mette Nyrup fra UlykkesPatientForeningen give et bud på en optimal balance for at skabe en god dialog mellem en sundhedsfaglig og en patient, så handler det om at lande et sted mellem det autoritære og det forhandlende.

”I nogle tilfælde kan det måske endda opfattes useriøst, hvis man som sundhedsfaglig er alt for forhandlende og afventer, at en patient skal fortælle, hvad for en behandling, de gerne vil have. Jeg er af den overbevisning, at når folk opsøger en fagprofessionel, så er det fordi, de har brug for faglig viden og vurderinger. Det gør jo den her magtdiskurs til noget dobbeltsidet, fordi det i mange tilfælde ikke er en dårlig ting, at den er der. Så længe det ikke overdrives eller tynger processen, for det er selvfølgelig helt forkert, hvis man som patient ikke føler sig hørt.”

I sit eget forløb følte filosof Linda Lykke sig ikke altid hørt. Alligevel forstår hun til dels de sundhedsfaglige, som varetog hendes udredning og behandling.

”Hvis de har for travlt eller ikke har overskud til at have fokus på det enkelte individ, eller hvis de bare ikke har noget relevant at tilbyde en patient, så er det svært for dem at gøre så meget andet. Men for en patient har det stor betydning, hvis man bliver overladt til sig selv og føler, at man er til besvær, fordi man ikke lige passer ind. Den magtposition, som de sundhedsfaglige naturligt har, kan I mange tilfælde forvaltes bedre.”