Gå til hovedindhold
En person sidder med en kop kaffe og tænker, mens hun kigger ud af vinduet.

Sådan drager du omsorg for dig selv

Mange mennesker med smerter får at vide, at de skal drage omsorg for sig selv, men hvad vil det egentlig sige? Ifølge ekspert i kroniske smerter og mindfulness skal der ofte et radikalt skifte til på både det indre og det ydre plan. Her får du indblik i, hvad ægte selvomsorg går ud på.

Skrevet af
Annette Aggerbeck Journalist
Publiceret 20. maj 2022

”Jeg får ofte at vide, at jeg skal tage mig af mig selv, og det synes jeg også, jeg gør, men alligevel sker der ikke noget.”

Den sætning har Eve Bengta Lorenzen hørt mange med kroniske smerter sige. Eve Bengta Lorenzen er blandt pionererne inden for mindfulness i Danmark og har bidraget til forskning og udvikling af området i samarbejde med Rigshospitalets Smerteklinik, Kræftens Bekæmpelse og Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Hun har lang erfaring i at arbejde med mennesker med stress, depression, angst og andre store udfordringer – og ikke mindst med hvordan man kan få et godt liv med kroniske smerter ved at tage sig af sig selv. Hun har skrevet bogen ”Selvomsorg – Genvej til godhed”, som netop handler om, hvordan vi kan blive bedre til at tage os af os selv. Vi tror, vi gør det, men alligevel får vi det ikke bedre.

Ifølge Eve Bengta Lorenzen er forklaringen, at vi ikke ved nok om selvomsorg.

Vi vil væk fra smerterne

De fleste af os er klar over, at vi får det godt af at tage os af os selv. Men tit tager vi os ikke tid til det, måske fordi vi mere eller mindre bevidst er bange for, at hvis vi først mærker vores krop, mærker vi også for alvor, hvor slemt det står til. Vi får desuden ofte at vide, at vi skal distrahere os fra vores smerter. Vi skal fokusere på noget andet som at se tv eller være sammen med andre.

”Problemet med den tilgang til smerter er, at vi samtidig fjerner os fra vores krop, så vi ikke mærker, hvad den faktisk har brug for. Vi bryder os naturligt nok ikke om at have smerter, så vi vil næsten gøre hvad som helst for at undgå at mærke dem,” siger Eve Bengta Lorenzen.

Når vi har ondt, kommer vi let til at føle os ensomme med vores smerter, og derfra er der ikke langt til at blive selvmedlidende. Hvis man er selvmedlidende, føler man typisk, at nogen burde tage sig af en, fordi det er uretfærdigt, at man har det så dårligt. Man prøver måske at få det bedre ved at drikke mere rødvin eller ringe til en veninde og beklage sig. Man opdager ikke selv, at man kommer ind i en offerrolle, hvor man føler sig alene og tænker, at andre er ligeglade med en.

”Du forsøger måske at få nogen til at være der for dig uden at sige det direkte, ofte fordi du skammer dig over at have det sådan. Oplevelsen af uretfærdighed kan gøre det vanskeligt at tage ansvar for dig selv. Du forsøger således ubevidst at yde dig selv omsorg fra en offerposition, hvor du dømmer både dig selv og andre. Men denne dømmen skaber kropslige spændinger, som forværrer smerter og udtrætning,” siger Eve Bengta Lorenzen.

Fra selvmedlidenhed til selvmedfølelse

Det er vigtigt at blive gode venner med sig selv og tage sig selv i hånden. Det er ikke nemt, når man har kroniske smerter, for når man kommer nærmere på sig selv, bliver smerter og ubehag også tydeligere. Det kræver derfor medfølelse, tålmodighed og nysgerrighed at blive gode venner med sig selv.

”Det handler om at opøve en kærlig evne til at se, at der ikke kun er smerter, men at der også er ressourcer. Gennem små meditative øvelser er det muligt at få kontakt med sine ressourcer og få et indre fodfæste,” siger Eve Bengta Lorenzen.

Hvis vi forsøger at møde den vanskelige tilstand uden at dømme hverken os selv eller andre og bliver medfølende over for os selv, kan vi lettere anerkende, at vi har det rigtig skidt, at vi er kede af det, og har brug for at nogen holder os i hånden. Ved at erkende, at det er sådan, det forholder sig, har vi ændret vores tilgang til os selv, fordi vi nu tillader os at have det, som vi har det og dermed tager ansvar for os selv.

Så kan vi bedre overveje, hvordan vi kan tage os af os selv og de følelser eller smerter, der lige nu er så svære. Hvis vi her vælger at drikke et glas rødvin eller bede om selskab, gør vi det fra et andet ståsted, hvor vi ser på os selv med kærlige øjne og respekt. Det betyder ikke, at der ikke også kan være følelser af uretfærdighed, men ved at have medfølelse med os selv kan vi også anerkende denne følelse og møde den på lige fod med følelser af tristhed, frygt eller vrede.

”Vi kan ofte ikke ændre på vores livssituation, men hvis vi opdager, at vi kan vælge, hvordan vi responderer på situationen, sætter vi os fri af dens greb om os,” siger Eve Bengta Lorenzen.

Respekter kroppens behov

Når vi ikke er i kontakt med vores krop og dens behov, kommer andres behov let til at virke vigtigere end vores egne. Det kan være vanskeligt at mærke sine grænser, som derfor let bliver enten rigide eller overskredet. Det kan være svært at sige nej, fordi vi tit oplever, at andre ikke viser forståelse for vores beslutning.

”Det kan være hårdt ikke at føle sig forstået, samtidig med at man har smerter. Når man har det dårligt, har man ekstra brug for, at nogen holder af en, og derfor kommer man let til at slå knuder på sig selv for at imødegå andres ønsker. Men det er mekanismer, der trækker en væk fra selvomsorg,” siger Eve Bengta Lorenzen og peger på, at man vil opdage, at der også er glæde, når man lærer at lytte til sin krop og respektere dens behov.

Man kommer ind i en god cirkel, hvor man holder op med at sætte sig selv i anden række og siger nej, når det er det, kroppen kalder på.

Vis dig selv medfølelse

Det er Eve Bengta Lorenzens erfaring fra sine kurser i selvomsorg, at mange mennesker sammenligner sig med andre og måler egen livsværdi i forhold til, hvad andre kan, og hvad de selv kunne for eksempel før en ulykke, i stedet for at måle livsværdi i forhold til sig selv og den aktuelle situation. Måske prøver man at ignorere smerterne og forsøger at klare det samme som før.

”Når du anerkender sin situation og holder op med at bide tænderne sammen, kan du slappe mere af. Det er også meget rarere for familien, at køkkenet flyder, og mor har det godt, end at der er lavet mad, og mor er forpint. Børn bliver utrygge af, at du lader som om, du kan klare mere, end du kan, for at dække over, at du har det dårligt. At vise os selv medfølelse i stedet for at dømme os selv er et radikalt skift, som også indebærer positive ændringer i vores relationer,” siger Eve Bengta Lorenzen.

Lyt indad

Når man har smerter, ved man måske, at det kan være godt at ligge ned. Samtidig kan der være noget i en, der kalder på at komme ud i den friske luft. Måske vælger man at komme ud i stedet for at få en lur, selvom det er mere anstrengende. Gør man det, fordi man har lyttet lidt dybere til sig selv, kan det være velgørende. Omvendt kan man have en idé om, at det er godt at komme ud, men når man lytter lidt mere til sig selv, mærker man måske, at det faktisk er en lur, der er brug for.

Når vi skal tage os af os selv, handler det ikke så meget om, hvad vi gør, men om måden vi er med os selv på, mens vi gør det. Man kan for eksempel vælge at gå en lille tur og undervejs ærgre sig over, at man har ondt og ikke kan gå en længere tur, eller man kan vælge at gå en lille tur og glæde sig over naturen, fuglene og de skridt, man er i stand til at tage.

”Gennem selvomsorg bliver du i stand til at prioritere kærlighed til dig selv og din krop. Du opdager, at du har et værd, uanset hvordan det står til. Omsorgen får kroppen til at bløde op, så smerter mindskes eller bliver lettere at håndtere. Kroppen tager imod egen kærlighed på samme måde, som hvis det var kærlighed fra et andet menneske,” siger Eve Bengta Lorenzen.

Gode råd

  • Skriv det ned, så du på dårlige dage kan minde dig selv om, hvordan du kan støtte dig selv. Fra kontakten med kroppen vil du erfare, hvad der er det rigtige for dig. Måske er det at spise en kage, tage et bad, se en serie, tale med en god ven, meditere, tage en lur eller læse en god bog.

  • Hvis du er glad for at læse, kan du have flere bøger parat, som du gerne vil læse. Det kan også være godt at have en aftale med en ven, om at du kan ringe, når du har brug for at tale med nogen.

    Du kan aftale hvornår på dagen, det er passende for din ven, at du ringer.

  • Skriv om, hvordan du har det, og hvad du har gjort af gode ting for dig selv. Hvis du er meget alene eller har brug for at tale om, hvordan du har det og ikke har nogen i nærheden til at lytte, kan dagbogen være en god støtte.

    Der findes bøger, du kan anskaffe dig, som guider dig i skriveøvelser, der hjælper dig med at finde mere overskud og glæde.

  • Her kan vi hente energi og næring til både kropssanser og øget livsglæde. Forsøg at arrangere tidspunkter og eventuelt hjælp til at du kan komme ud i naturen.

  • Vi behøver blot at lægge mærke til noget, der vækker et lille behag. Det er ofte ting, som er blevet en vane, og som vi derfor overser og er holdt op med at værdsætte – som for eksempel en god seng, en lille fugl eller en god kop kaffe.

  • Kroppen er langsom og har brug for tid til at integrere og respondere. Tid og tålmodighed er derfor en del af at yde sig selv ægte omsorg.

Eve Bengta Lorenzen er blandt pionererne inden for mindfulness og selvomsorg i Danmark. Hun har bidraget til forskning og udvikling af området i samarbejde med bl.a. Rigshospitalets Smerteklinik, Kræftens Bekæmpelse. Eve er stifter af Mindfullife og Foreningen for Mindfulness Baseret Rehabilitering.