Vigtigt at have eget fundament på plads

Man siger, at alle kneb gælder i krig og kærlighed.
"For mig har det haft stor betydning, at jeg kunne bevæge mig ud i sociale sammenhænge og møde mennesker i et tempo og på en måde, hvor jeg hele tiden havde mig selv med. Jeg har samtidig haft brug for at skærme mig selv lidt. Jeg har nogle ar i ansigtet, som jeg har været ked af, og dem gjorde jeg meget ud af at dække med makeup og med et tørklæde. Det var nogle af de små kneb, som jeg brugte i begyndelsen for at føle mig mere tryg," begynder 31-årige Ann Hougaard, der blev påkørt på cykel for seks år siden og derefter gennemgik et drænede forløb med nye ulykker og massive følgevirkninger.

Dengang havde hun derfor ingen overskud til at overveje at date eller at finde kærligheden.
"Nej, for det handlede simpelthen om at overleve. Over de seneste to-tre år, hvor jeg har fået det klart bedre, er jeg kommet ind i en ny fase, hvor mit eget fundament er på plads, og det har gjort mig klar til at springe ud i at date. Udseendemæssigt fylder mine ar og min krops skavanker ikke så meget for mig længere, når jeg skal møde en ny. Men selvfølgelig har jeg som ulykkesskadet et forandret liv, og det adskiller sig fra mange andres, det kan jeg ikke lave om på," siger Ann.

Selvom hun er kommet godt videre efter sin ulykke, så kan hun sagtens være spændt på, hvordan andre reagerer, når hun fortæller om sit liv.
"Det er ikke hver gang, jeg er blevet mødt, som jeg kunne ønske mig. Men i de tilfælde gælder det om at se det som en sejr, at man overhovedet er kommet dertil, hvor man sætter sig selv på spil på datingmarkedet. I dag ser jeg mit datingliv som en rigtig god proces og en naturlig del af min tilværelse, og det giver mig bestemt positive oplevelser," forklarer Ann.

Pas på ressourcerne

Det har i høj grad været apps, som Ann har gjort brug af, når det kommer til kontakt med det modsatte køn og dating.
"Generelt har datingapps været gode for mig. I stedet for at gå rundt og lede i mængden på for eksempel Grøn Koncert, så kan jeg sidde hjemme og stille og roligt skrive med andre. Det siger sig selv, at det er en fordel, hvis man har en form for funktionsnedsættelse. Her under corona kan man sagtens aftale at ses over facetime eller Skype, for det fungerer også fint som rammerne om en date. Jeg kan jo stadig tage en pæn bluse på og stille noget hygge frem, så mulighederne er der fortsat," siger Ann.

Hun er samtidig meget opmærksom på, at dating ikke tærer på hendes ofte sparsomme ressourcer:
"Hvis jeg mødes på café med én, når der ikke lige er corona, så er det måske bare lige en time. Så det handler om at skabe rammer, som passer til din situation, og endnu vigtigere: At du ikke anstrenger dig for at vise noget, du ikke er. Ellers spilder man begges tid."

Anns hverdag er i høj grad bygget op af elementer som træning, gåture, hendes fleksjob og indlagte pauser, hvor hun kan hvile.
"Jeg har før taget på weekendtur med en fyr efter et par dates. For når man er mere intenst sammen, så kan man bedre forestille sig, hvordan et forhold ville fungere. Jeg har brug for mine fysiske aktiviteter, men også at hvile mig indimellem for at samle kræfter. Det er jeg nødt til for at holde min krop i gang og for, at jeg ikke får alt for mange smerter. På en weekendtur kan en potentiel partner se den virkelighed, man er i."

Det handler om tillid

Det springende punkt kan for mange ulykkesskadede være, hvornår i datingprocessen, man skal fortælle om ulykker, skader og følgevirkninger. Der har Ann valgt en strategi, som fungerer for hende:
"Fordi jeg er så meget mere end mine skader og ikke vil defineres af dem, er det aldrig det allerførste, som jeg fortæller. Hverken i en profiltekst, i beskeder eller på første date. Jeg er et privat menneske, så det handler også om tillid, og den skal man gøre sig fortjent til. Fuldstændig raske mennesker skriver jo heller ikke hele deres livshistorie på facebook eller fortæller alt ved første møde med en fremmed, så hvorfor skal jeg?" spørger Ann og supplerer:

"Det betyder ikke, at jeg går og gemmer mine skader og det liv, jeg lever. Men det kan være, at jeg først rigtigt fortæller om det på anden date. Eller hvis jeg bliver spurgt, hvorfor jeg er i fleksjob. Det synes jeg er passende."

Ikke længere så tabubelagt

I løbet af de seneste par år har Ann haft både et enkelt længere samt nogle kortere forhold.
"Undervejs bliver der sorteret nogle fra, og det er ikke en dårlig ting. Hvis man for eksempel ikke kan forlige sig med den hverdag, jeg har. Jeg har også prøvet, at en fyr mente, at mine værdier ikke var bløde nok, fordi jeg har været så meget igennem med ulykker og opslidende sygdomsforløb. Men så er den relation jo bare ikke meant to be, og det skal man ikke blive ked af det over, for så opstår der bare andre muligheder."

Ann er begejstret for den udvikling, der har været i samfundets syn på mennesker, som skiller sig ud.

"Jamen, det betyder en masse, at det ikke længere er så meget et tabu at have en skade eller se anderledes ud. Alle kan ikke være ens. På de sociale medier er der i dag mange mennesker, som står frem med deres historier, som andre med en funktionsnedsættelse så kan spejle sig i. Det kunne jeg godt have brugt, da jeg kom til skade," siger Ann Hougaard og runder af:

"Prøver man at finde kærligheden, kræver det, at man stoler på sig selv og har sit grundfundament på plads. For mig var det vigtigt, at jeg endelig var kommet til et sted, hvor jeg var stabil, stolede på, at jeg var god nok, og hvor jeg var klar over, hvad jeg kunne og ikke kunne. At hverdagen og rutinerne fungerede, før jeg rigtigt kunne åbne op for andre mennesker igen."