Gå til hovedindhold

Træning og smerter

Forskning har vist, at fysisk aktivitet kan have en smertelindrende effekt. Nogle mennesker med kroniske smerter har god effekt af at være fysisk aktive, mens andre har mindre effekt.

En kvinde udfører nakkeøvelser siddende.

Derfor kan motion lindre smerte

Det er svært at sige med sikkerhed, hvorfor træning har en smertelindrende effekt. Nogle af de faktorer, forskningen lige nu har opmærksomhed på, er dels, at når vi træner, sker der nogle ændringer i vores immunsystem, og i måden vi opfatter vores smerter. Når du begynder at bruge din krop aktivt, selv om du har smerter, og du derved erfarer, at det ikke er farligt at bevæge sig, og du samtidig får en større tiltro til, at du kan håndtere dine smerter, så er formodningen, at det har en smertelindrende effekt.

En anden faktor, der også formodes at have betydning for, hvordan du reagerer på fysisk aktivitet, er de forandringer, der sker i centralnervesystemet, når du har kroniske smerter. I forbindelse med motion påvirkes centre i hjernen, som styrer vores oplevelse af smerter. Det formodes, at kroppens såkaldte smertereguleringssystem bedres, når du er fysisk aktiv.
En lille gruppe personer med kroniske smerter har dog så store forandringer i deres centralnervesystem, fordi deres smertesystem er blevet overfølsomt, at deres smerter bliver forværret af at dyrke motion.

Det at blive stærkere og mere udholdende er godt af flere sundhedsmæssige grunde, ligesom øget styrke giver mere energi til at klare hverdagen, men der ser ikke ud til at være en sammenhæng mellem øget styrke, udholdenhed eller bevægelighed og færre smerter.

Hvilken træning er bedst?

Fysisk aktivitet styrker immunsystemet, og der bliver frigivet nogle stoffer, som kan interagere med smertesystemet. Når du træner, bliver knoglerne styrket, muskler og ledbånd bliver stærkere og kredsløbet bedre, alt afhængig af hvilken form for træning, du laver. Der bliver udløst nogle stoffer i kroppen, der gør, at du ’glemmer’ smerterne. Det er blandt andet stoffet dopamin, som udløser følelsen af velvære.

Man kan ikke entydigt sige hvilken træningsform eller aktivitet, der er den bedste, når du har kroniske smerter. Der er ikke evidens for, at en bestemt træningsform virker bedre på smerter end en anden træningsform. Træning som styrker dine muskler og bedrer dit kredsløb er naturligvis altid godt for din generelle sundhed og giver energi til at klare hverdagen bedre. I forhold til dine smerter er det vigtigste, at du vælger den aktivitet eller træningsform, du har mest lyst til fremfor at vælge en specifik træningsform med et bestemt træningssigte.

Byg træningen langsomt op

Et godt råd er at starte på et ikke for højt niveau og så langsomt bygge træningen op, så kroppen tilpasser sig belastningen. Lav få aktiviteter ad gangen.

For nogle kan en start være mindre daglige gåture og/eller hjemmeøvelser. Når du er klar til det, kan du udvide træningen til at flere øvelser/længere gåtur og sidenhen mere specifik træning, fx kredsløbstræning, hvor du får pulsen op og styrketræning, som træner musklerne. Sørg for at have fokus på mængden af aktiviteterne, så det er inden for det, du kan klare. Hvis aktiviteten ikke kan laves, så overvej, om den kan laves på en anden måde, så du på den måde udvider dine muligheder for at være aktiv.

Hvis du er usikker på, hvordan du bygger dine aktiviteter og træning op, kan du konsultere en fysioterapeut for råd og vejledning.

Se UlykkesPatientForeningens lokale træningstilbud

Gode råd til din træning

  • Start langsomt ud med f.eks. gåture, så du undgår overbelastning
  • Udbyg langsomt træningen med kredsløbs- og styrketræning
  • Det er naturligt at opleve øgede smerter i forbindelse med og efter træning. På lang sigt må træningen dog ikke forværre dine kroniske smerter – i så fald skal du finde en anden måde at træne på eller en anden aktivitet
  • Tag en fysioterapeut med på råd