Gå til hovedindhold

Hvilken rolle påtager du dig?

Tal fra UlykkesPatientForeningen viser, at 65 % af dem, der står en ulykkesramt nær, føler sig deprimerede, mens op imod 80 % føler, at de tilsidesætter egne behov.

To personer står og nyder vandet sammen

Tal som disse antyder, at rollen som pårørende kan være vanskelig at navigere i. Det er der mange forskellige årsager til, men én af de vigtigste er, at du ofte indtager mange forskellige roller, når du er tæt på en der har været ude for en ulykke. Det kan give anledning til stress, hvis du ikke er opmærksom på at få foretaget en fornuftig afgrænsning.

Lad os tage et kig på de roller, du som nærtstående til en ulykkesramt typisk varetager og de potentielle udfordringer, som knytter sig hertil:

Støtteperson for den ulykkesramte

Som nærtstående er du ofte den, som støtter og hjælper den ulykkesramte i alt fra den psykologiske opmuntring til den praktiske støtte i hverdagen. Foruden måske at skulle bistå den ulykkesramte med påklædning og personlig pleje, er det også ofte den nærmeste, som agerer tovholder i forhold til ulykkesrelaterede områder som behandling og kontakt til forsikring. Derudover er det også ofte den nærmeste, som står alene med at varetage mange af hverdagens praktiske opgaver, som tøjvask, rengøring, indkøb og madlavning.

Familiær rolle

Mange nære pårørende har en familiær relation til den ulykkesramte: forældre, søskende, ægtefælle eller barn. Ulykken vil ofte have stor betydning, fordi de hidtidige måder ’at være sammen på’ bliver udfordret, når smerter eller tilgængeligheds udfordringer bliver en del af relationen. Endvidere kan der opstå en ’skævvridning’ af rollerne, enten på grund af en skæv ansvarsfordeling og/eller øget behov for hjælp.

Arbejdstager

Endelig har mange nære pårørende også en rolle som arbejdstager eller studerende. Selv om det ofte er muligt at blive sygemeldt umiddelbart efter ulykken, vil mange pårørende før eller siden opleve, at deres fagprofessionelle identitet skal indpasses i tilværelsen som pårørende til en ulykkesramt.


Det forhold, at disse roller ofte skal håndteres samtidig, kan over tid give anledning til stress. Stress opstår, når de oplevede krav overstiger de tilgængelige ressourcer.

I denne sammenhæng refererer krav til både den pårørendes forventninger til sig selv såvel som omgivelsernes forventninger til den pårørende. Ligeledes refererer ressourcer til den pårørendes indre ressourcer, eksempelvis en positiv tilgang til livet såvel som ydre ressourcer, der eksempelvis kan være forskellige former for udefrakommende hjælp og aflastning.

Problemet med stress i forhold til pårørenderollen er, at den stigende mængde krav ofte står på i lang tid eller måske endda bliver varig, uden at der nødvendigvis bliver tilført flere ressourcer. Det betyder, at der over tid vil ske en ressourcemæssig udmarvning hos den pårørende, som kan resultere i et kronisk forhøjet stressniveau med øget risiko for sygdomme som angst, depression og hjertekar sygdomme til følge.

Derfor er det ekstremt vigtigt, at du som pårørende er opmærksom på at passe på dig selv. Nedenfor får du et par gode råd, der kan medvirke til at mindske stress over din rolle som pårørende.

Gode råd til dig, der varetager forskellige roller som pårørende

  • Vær opmærksom på forandringer i dit fysiske og psykiske velvære. Hvis disse forandringer varer ved i mere end 14 dage, bør du søge hjælp hos din læge.
  • Tal med din ulykkesramte løbende, så I får lavet en forventningsafstemning til, hvorledes I hver især varetager de forskellige roller.
  • Gør dig klart hvilke roller, som er mest energikrævende for netop dig og undersøg, om du kan ændre på situationen ved at inddrage ydre ressourcer til at aflaste dig. Her gælder alt fra robotstøvsuger og indkøbsordninger til at trække på andre pårørende eller bekendte til fx at få hentet børnene i skole.
  • Husk, at alternative løsninger ofte skal afprøves i praksis, før det kan vurderes, om de virker.