Gå til hovedindhold

Hvordan passer jeg på mig selv?

For mange pårørende kan det være svært at finde en balance mellem på den ene side at passe på sig selv og på den anden side støtte og hjælpe den ulykkesramte. Hør Torbens historie og pårørendevejlederens gode råd til dig i videoen.

Vi har samlet en række råd, der forhåbentlig kan hjælpe dig, så du kan være en god støtte og samtidig passe på dig selv.

1. Lyt til din krops signaler

Vær opmærksom på symptomer på mistrivsel og søg læge, hvis du oplever dem. Almindelige symptomer på stress og mistrivsel omfatter blandt andet: tristhed, nedtrykthed, glædesløshed, mangel på energi, søvnforstyrrelser samt hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Læs også: Hvad gør man, når hverdagen give en hjertebanken?

2. Prioriter dig selv

For at være en ressource som pårørende, er det nødvendigt først at anbringe iltmasken på dig selv. Mange pårørende oplever, at de får overskud og ny energi ved at prioritere aktiviteter og interesser, som skaber glæde for dem.

3. Hold fast i det gode

Som pårørende kan man ofte opleve dårlig samvittighed ved at deltage i aktiviteter, som den ulykkesramte ikke kan være med til, særligt hvis vedkommende tidligere har været en del af disse.

Ligeledes kan det være vanskeligt at tillade sig selv glædesfyldte aktiviteter, når man ved, at den ulykkesramte kæmper med begrænsede udfoldelsesmuligheder. Ikke desto mindre er det netop i svære tider, at det er vigtigt at holde fast i det gode – det er det, som giver livsglæde og mod til at fortsætte, når det ser sortest ud.

Husk også på, at det er hårdt for den ulykkesramte at leve med de gener, som ulykken giver. Derfor kan det være rart, at der kommer en naturlig pause, som rummer mulighed for igen at lade op til socialt samvær med de nære.

4. Tal sammen

Situationen efter ulykken er ny og ukendt for både dig og den ulykkesramte. Sorg og krisereaktioner er individuelle, og det er derfor nødvendigt, at I har en løbende dialog og forventningsafstemning for at undgå, at usagte forventninger ikke bliver indfriet. Tal så åbent som muligt om jeres behov, og hvordan I bedst muligt finder jer til rette med den nye hverdag – både når det gælder de praktiske opgaver og den ændrede relation imellem jer.

Læs også: Det er vigtigt at kunne tale om de svære ting

5. Overtag ikke alle opgaver

Det er vigtigt, at du som pårørende ikke automatisk overtager alle praktiske opgaver, blot fordi det er nemmest og tidsbesparende. Det øger risikoen for, at du bliver overbelastet, og samtidig kan det reducere oplevelsen af selvstændighed hos den ulykkesramte. Snak derfor om, hvad den ulykkesramte selv kan, og hvornår det er hensigtsmæssigt med en hjælpende hånd.

Læs også: Hvilken rolle påtager du dig?

6. Bevar balancen i jeres forhold

Hvis du er partner eller ægtefælle til den ulykkesramte, er det særligt vigtigt at få snakket om, hvordan ulykkens følger påvirker jeres relation. For nogle par kan det være grænseoverskridende at skulle hjælpe og modtage hjælp fra sin partner til personlig hygiejne og påklædning, mens andre finder det mere intimiderende, at personer udefra skal hjælpe med dette. Ingen løsning er mere rigtig end en anden, det vigtigste er at bevare balancen i forholdet.

7. Få afklaring på din rolle

Det kan tillige virke befriende at få afklaret i hvilket omfang, du skal tage del i kontakten til sundhedsvæsenet og sagsbehandlende instanser. Nogle pårørende kan opleve, at de får mere kontrol over situationen, når de selv deltager i diverse møder og får mulighed for at stille afklarende spørgsmål. Ligeledes sætter mange ulykkesramte pris på, at deres pårørende deltager i møder, fordi to hjerner husker bedre end en, og fire ører hører bedre end to.

Læs også: Din rolle i behandlingsforløbet

8. Tal med andre

Selv om det er vigtigt, at I taler med hinanden, er det også vigtigt, at du som pårørende har mulighed for at læsse dine tanker, følelser, og bekymringer af hos en person, som er villig til at lytte uden nødvendigvis at komme med praktiske løsningsforslag. Nogle pårørende finder den gode støtte i en nær ven/veninde eller et familiemedlem, mens andre foretrækker en udefrakommende, neutral person som eksempelvis en sygeplejerske, læge eller psykolog.

Hovedsagen er, at det er en person, du som pårørende føler dig tryg ved.
En anden mulighed er at indgå i netværksgrupper med andre pårørende, der i kraft af deres rolle som netop pårørende har en særlig forudsætning for at forstå din situation.

Mød andre pårørende, når foreningen holder pårørendemøder eller kontakt en pårørende

9. Søg viden om ulykkesskader

Det er lettere at overskue din families situation, hvis du er velinformeret. For nogle er det at skaffe sig grundlæggende viden om ulykkesmekanismer, symptomer og forskellige behandlingsmuligheder en kærkommen konkret opgave i en ellers kaotisk situation. Jo mere du ved om din pårørendes ulykkesskade, desto bedre kan du også forstå og støtte ham/hende.

Facebookgruppe for pårørende

Del viden, erfaringer og søg råd om livet som pårørende.