
Karina Adsbøl (DF) har bedt socialminister Astrid Krag (S) regne på, hvad det vil koste at lave om på reglerne, så man som folkepensionist kan bevare sin kompensation - det vil koste 75 mio. kr. fuldt indfaset, viser beregningerne, der udkom kort før jul.
Janus Tarp, formand for PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen siger i en kommentar:
- Social- og Indenrigsministeren har endnu engang bekræftet, at prisen for at holde hånden under en anstændig tilværelse for mennesker med handicap i folkepensionsalderen er ganske beskeden. 75 mio. kr. ekstra årligt koster det at ophæve aldersgrænsen for modtagelse af merudgiftsydelsen. En kompensation, der sikrer, at også ældre med handicap kan bevare en handicapbil, få skiftet pære eller bevare livsvigtig medicin. Det er vel rimeligt nok, så se at få ophævet den aldersgrænse.
Læs Karinas Adsbøl spørgsmål på Folketingets hjemmeside (pdf)