Gå til hovedindhold

Kroniske smerter

Tirsdag, 29. oktober 2024, kl. 15.30-17.30
Seniorhuset Odense

Kroniske smerter

Gå ikke glip af dette spændende arrangement
 
Vi har fået anæstesilæge Morten Rune Blichfeldt-Eckhardt, der bl.a. forsker i kroniske smerter, til at holde et oplæg omhandlende "kroniske smerter, mulige årsagsmekanismer og praktisk behandling."

Oplæg til foredraget:

Kroniske smerter rammer op til 20 % af befolkningen og er således en af de hyppigste årsager til sygdom i både Danmark og resten af verden. I en mindre gruppe, 3-6% af befolkningen, ledsages smerterne af betydelig funktionsnedsættelse og derved begrænset arbejdsevne og fritidsliv, udtalt træthed, påvirket hukommelse og koncentration, dårlig søvn. Dette kaldes komplekse kroniske smerter fordi årsagerne ofte er mere komplekse og simple behandlingsmuligheder er ofte mindre effektive.

Behandlingen består derfor oftest af en blanding af medicinsk behandling, behandling af ledsagesymptomer, livsstilsomlægninger samt reduktion af forskellige stressfaktorer som kan forværre smerterne.

I foredraget gennemgås forskellige årsager til og forklaring på kroniske smerter samt forskellige behandlingsmuligheder.