Gå til hovedindhold

Online (morgen)netværksgruppe for pårørende

Torsdag, 2. maj - torsdag, 13. juni 2024, kl. 08:30-10:00
Teams

Online (morgen)netværksgruppe for pårørende

 
Kom og drik din morgenkaffe med os - foran din computer.

I UlykkesPatientForeningen ved vi, at det kan være hårdt at være pårørende, når hverdagen forandrer sig efter en ulykke. Det kan både være praktik, nye opgaver eller ændrede fremtidsdrømme der fylder men også følelser som sorg, vrede og magtesløshed.

Formålet med grupperne er at give dig som pårørende et rum, hvor du kan møde andre i samme livssituation og dele erfaringer. Grupperne er både for dig der er ny pårørende, og dig der har været pårørende i mange år.

Grupperne faciliteres af en psykolog fra UlykkesPatientForeningen. Til hvert gruppemøde holder psykologen et oplæg om fx følelsesmæssige reaktioner, kommunikation eller trivsel. Oplægget danner ramme for den efterfølgende snak og erfaringsudveksling.

Mødegange
Torsdage kl. 8.30-10.00 på følgende datoer:
2. maj
16. maj
30. maj 
13. juni 

Godt at vide
  • Grupperne er for dig, der er tæt på en ulykkesramt, eller en der lever med følgevirkninger efter en skade. For os er det ikke relevant, om du er ven eller familiemedlem. Det vigtige er, at I har en gensidig relation.
  • Du kan deltage uanset hvor i landet, du bor.
  • Det kræver ingen forberedelse at deltage i en netværksgruppe.
  • Deltagelse kræver ikke medlemskab af UlykkesPatientForeningen.
Rammer for netværksgrupperne
Netværksgruppen foregår online, hvor både du, psykologen og de andre deltagere kan se og høre hinanden.

Hver gruppe mødes fire gange. Gruppen mødes online på Microsoft Teams ca. én gang pr. måned. Hvert møde varer ca. 1,5 timer.

Vi opfordrer til, at du deltager i alle din gruppens møder for at få så meget ud af gruppen som muligt. Vi har dog fuld forståelse for, at du kan have behov for at melde fra grundet manglende overskud eller andre forpligtelser.

Grupperne bygger på engagement, tillid og respekt, og deltagere har tavshedspligt overfor tredjepart.

Få mere information om netværksgrupperne
Du skal være velkommen til at kontakte koordinator Camilla Nikolajsen på cni@ulykkespatient.dk eller ringe på 36 73 20 43, hvis du har spørgsmål eller ønsker at vide, om en netværksgruppe er noget for dig.

Læs mere om netværksgrupperne her.