Gå til hovedindhold

Pårørendemøde: Oplæg om almindelige reaktioner hos pårørende

Onsdag, 8. maj 2024, kl. 17:00-18:30
Teams

Pårørendemøde: Oplæg om almindelige reaktioner hos pårørende

 
Til dette pårørendemøde vil psykolog Mette Nyrup fortælle om nogle af de mest almindelige reaktioner hos ramte og pårørende, og kommer med råd til, hvordan man som pårørende kan passe på sig selv.
 
Det er helt normalt, at der kan opstå en række forskellige reaktioner efter en ulykke eller anden skade/sygdom. Det gælder både for den ramte, men også for dig som pårørende.
 
Reaktionerne efter fx en ulykke er meget individuelle. Nogle oplever næsten ingen reaktioner, mens andre oplever meget voldsomme reaktioner. Når du kender til nogle af de reaktioner, der kan opstå, kan det være lettere at forstå og acceptere dem som en naturlig forlængelse af din og jeres situation.
 
Om pårørendemøder
Til et pårørendemøde holder foreningens psykolog, Mette Nyrup, et oplæg på ca. 30-40 min. om et tema der fylder, når man er pårørende. Herefter er der mulighed for stille spørgsmål til oplægget og udveksle erfaringer med de andre pårørende, der deltager i mødet.

Et møde tager ca. 1,5 time, og der er plads til op til 10 pårørende.

Møderne foregår online i Teams, så du kan deltage uanset hvor i landet, du bor. Til møderne kan du, psykologen og de andre deltagere se og høre hinanden.

Pårørendemøderne bliver ikke optaget.

Tilmelding
For at deltage i mødet kræver det, at du tilmelder dig. Når du har tilmeldt dig, vil du modtage en bekræftelsesmail med et mødelink.

Vi afholder pårørendemøder ca. én gang om måneden. Det kræver ikke medlemskab af foreningen af deltage i et møde.

Læs mere om foreningens andre tilbud til pårørende her.