Gå til hovedindhold

Pårørendemøde: Oplæg om usynlige skader

Torsdag, 13. juni 2024, kl. 17:00-18:30
Teams

Pårørendemøde: Oplæg om usynlige skader

 
Til dette pårørendemøde vil psykolog Mette Nyrup holde oplæg om det at være pårørende til en med usynlige skader. 
 
Usynlige skader kan fx være kroniske smerte, hjernerystelse, kognitive udfordringer eller fatique.
 
Livet med usynlige skader er ofte forbundet med en oplevelse af mistro og manglende forståelse fra omgivelserne. Disse oplevelser kan blive katalysator for stress og ensomhed – ikke kun hos den ulykkesramte men også hos dig som pårørende.
 
Vi ser nærmere på de mekanismer, som kan gøre det vanskeligt at leve med usynlige skader. Desuden får du en række råd til, hvordan du som pårørende kan hjælpe den ulykkesramte og samtidig passe på dig selv.
 
Om pårørendemøder
Til et pårørendemøde holder foreningens psykolog, Mette Nyrup, et oplæg på ca. 30-40 min. om et tema der fylder, når man er pårørende. Herefter er der mulighed for stille spørgsmål til oplægget og udveksle erfaringer med de andre pårørende, der deltager i mødet.

Et møde tager ca. 1,5 time, og der er plads til op til 10 pårørende.

Møderne foregår online i Teams, så du kan deltage uanset hvor i landet, du bor. Til møderne kan du, psykologen og de andre deltagere se og høre hinanden.

Pårørendemøderne bliver ikke optaget.

Tilmelding
For at deltage i mødet kræver det, at du tilmelder dig. Når du har tilmeldt dig, vil du modtage en bekræftelsesmail med et mødelink.

Vi afholder pårørendemøder ca. én gang om måneden. Det kræver ikke medlemskab af foreningen af deltage i et møde.

Læs mere om foreningens andre tilbud til pårørende her.