Gå til hovedindhold

Sommertur til Helsingør

Lørdag, 1. juni 2024, kl. 10:00-17:00
Roskilde Rådhus

Sommertur til Helsingør

Tag med på bustur til dejlige Helsingør, hvor vi besøger M/S Museet for Søfart. Her starter vi med at spise frokost i M/S Café; hvorefter vi oplever en guidet rundvisning på M/S Museet for Søfart.

Der serveres to stk. smørrebrød. Drikkevarer er for egen regning.

Museet er placeret i Helsingør Havn omkring en gammel tørdok fra 1955.

Det tog 5 år at omdanne det gamle værftbyggeri til en spændende ny bygning, delvist under jorden. Selvom man har bygget nedad, har man formået at skabe lys og åbne miljøer i museet.

M/S Museet for Søfart rummer spændende og flotte udstillinger om vores søfarts historie op gennem tiden. Helt bestemt et besøg værd.

Vi slutter besøget af med kaffe og kage i museets café, inden bussen kører os retur til Roskilde.