Familietur til Givskud Zoo
Lørdag, 21. september 2024, kl. 13:00-17:00
Givskud Zoo/dyrepark
Lørdag d. 21. september 2024 tager vi på tre vilde oplevelser, når turen byder på fantastisk safari, den klassiske zoo-oplevelse og en tur tilbage i tiden med 50 dinosaurer.
Vi mødes ved området P3, hvor vi starter med lidt mad og drikke i fællesskab. Her har vi sørget for en sandwich og en læskende drik. Derefter vil der være mulighed for at tage rundt i parken på egen hånd eller i fællesskab med andre fra gruppen.
Efter et par timer i den flotte park, vil vi igen samles og nyde en is, inden afslutningen på en god dag. Hvis I har lyst til at blive i parken længere, er I velkommen til det.
Prisen inkluderer indgang, mad og drikke.
Ledsagere kan komme med uden betaling ved at vise et ledsagerkort. Tilmelding er dog nødvendig.
Program:
13:00: Ankomst ved Givskud Zoo, område P3.
13:30: Velkomst og fællesspisning
14:30: Tur rundt i parken
16:30: Mulighed for en fælles is
17:00: Tak for i dag.
Givskud Zoo har fået tildelt alle mærkerne i tilgængelighedsordning. GIVSKUD ZOO - ZOOTOPIA — God adgang, hvor du kan finde oversigten over handicapvenlige toiletter, gangstier og legepladser.
I kan blive guidet på jeres tur ved at hente Givskuds guide-app, hvor I kan høre om de dyr, som står lige foran jer. Her kan I høre om de 200 pingviner, mens I står i Europas største pingvinanlæg, eller få mere viden om løverne på turen gennem løveparken.
Læs mere om Givskud Zoo
Lignende arrangementer
Kursus: LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende
Online (morgen)netværksgruppe for pårørende
Pårørendemøde: Oplæg om almindelige reaktioner hos pårørende