Medlemsundersøgelse: Pårørende er en vigtig livline

Pårørende er ikke “bare lidt ekstra støtte” – for mange mennesker med handicap efter en ulykke eller alvorlig sygdom – er de er en fast del af hverdagen.

Det viser en ny medlemsundersøgelse fra UlykkesPatientForeningen, gennemført i marts 2026.

1.217 medlemmer deltog i spørgeskemaundersøgelsen, der blandt andet satte fokus på forholdet til pårørende, netværk og relationer.

Undersøgelsen blev lavet i en periode op til folketingsvalget, hvor sundheds- og ældrereformer – og forventninger til pårørendes rolle – fyldte meget i debatten.

Mange får hjælp – og ofte meget ofte

Ifølge svarene fra undersøgelsen har 35 % brug for hjælp fra pårørende i det daglige. 10 % får hjælp fra både pårørende og kommunen, og 2,2 % får hjælp fra pårørende, kommunen og en BPA.

Samtidig svarer 37,7 %, at de kan klare sig uden hjælp fra familie eller venner.

Og for en stor del er hjælpen ikke noget, der kun er nødvendigt en gang imellem: 31 % får hjælp dagligt, 17 % flere gange om ugen, og 8,4 % cirka en gang om ugen.

Det er bekymrende

Undersøgelsen peger også på et dilemma: Hjælpen er vigtig – men den kan være svær at bede om.

58,5 % oplever i større eller mindre grad, at det er svært at bede deres pårørende om hjælp af frygt for at være en belastning.

Det er netop her, formand for UlykkesPatientForeningen, Janus Tarp, bliver bekymret – fordi udviklingen i sundhedsvæsnet samtidig går i retning af, at pårørende skal løfte mere:

- Pårørende er en helt central støtte i hverdagen for mange mennesker med handicap, men undersøgelsen viser desværre også, at mange kan have følelsen af at være til besvær, når de beder om hjælp. Det er bekymrende, idet sundheds- og ældrereformerne lægger op til, at pårørende i fremtiden skal spille en større rolle, for det kan være en ekstra belastning, hvis du allerede er ramt af sygdom eller et handicap, at bede pårørende om hjælp. Vi ved allerede, at pårørende er en kæmpe hjælp, hvilket undersøgelsen også viser, men det er vigtigt at sikre, at det ikke bliver en ekstra byrde for hverken den ramte eller de pårørende, siger han.

Hjælpen er ofte praktisk – men også følelsesmæssig

Når pårørende hjælper, handler det især om helt konkrete opgaver i hjemmet: 54 % får hjælp til praktiske gøremål som indkøb, madlavning, rengøring eller tøjvask.

Men mange får også støtte, der ikke kan måles i indkøbsposer: 44 % får følelsesmæssig støtte og omsorg.

Derudover får 30 % hjælp til transport, 21 % hjælp til at opretholde social kontakt, og 15 % hjælp til koordinering og kontakt til kommune og myndigheder.

Når hjælp påvirker relationen

I undersøgelsen svarer 6,5 %, at de får hjælp til personlig pleje fra pårørende. Her har psykolog og rådgiver på UlykkesLinjen, Mette Nyrup, et klart råd: Som udgangspunkt bør den nærmeste pårørende ikke stå for personlig pleje.

- Jeg taler med mange både pårørende og ulykkes- eller sygdomsramte på UlykkesLinjen om, hvor stor indvirkning det at yde hjælp og modtage hjælp, har på relationen. Generelt plejer jeg at fraråde nærmeste pårørende at stå for personlig pleje. Dels fordi der er et sikkerhedsspørgsmål i det, dels fordi det kan skabe en uhensigtsmæssig magtfordeling, som sat på spidsen kan betyde, at: ‘hvis du taler sådan til mig, så kommer du ikke på toilettet’, siger hun.

Samtidig understreger hun, at pårørende er en vigtig ressource, når det gælder andre praktiske opgaver og følelsesmæssig støtte og omsorg.

Partner og børn hjælper mest – men ikke alle har nogen tæt på

Når medlemmerne svarer på, hvem der hjælper dem mest i hverdagen, peger de især på de allernærmeste: 56 % får mest hjælp fra en ægtefælle eller partner, og 35 % fra deres børn. Men 9 % svarer også, at de ikke har pårørende tæt på.