Lægefagligt selskab om ny smerteforståelse: Det er én af mange modeller

Ifølge en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen (2020) har 1,3 mio. danskere kroniske smerter, og det er derfor en problemstilling som blandt andre praktiserende læger ofte præsenteres for i deres arbejde. Niels Saxtrup, praktiserende læge og næstformand i DSAM, kommenterer:

”Tallet fortæller åbenlyst, at mange mennesker har smerter. Smerter er en måde at udtrykke, at man ikke har det godt. Forestillingen om smerter har ændret sig gennem tiden og er i høj grad individuelt og kulturelt betinget. Nogen har en form for smerter, der er acceptable, andre har ikke. I denne diskussion, må man spørge: Hvad er smerter for dig? Hvilken betydning har de?”

Ofte ikke én løsning

Uanset hvor meget eller lidt de kroniske smerter påvirker den enkeltes hverdag, så står praktiserende læger af og til i en situation, hvor de ikke kan udpege årsagen til tilstanden hos en patient.

”Det kan være sig smerter, men det kan også være anden form for lidelse. Det kan være mentalt: For eksempel ked-af-det-hed, angst. Eller fysisk: For eksempel fordøjelsesproblemer, træthed, vejrtrækningsproblemer, hudproblemer osv.,” lyder det fra Niels Saxtrup, som fortsætter:

”Vi må altid forsøge at håndtere det problem, den enkelte kommer til os med, på bedst mulig vis. Ikke alt her i verden kan eller skal fixes. Men vi kan tage det ind, forholde os til det, og sammen med patienten finde frem til en mulig løsning til den situation, patienten står i. Der er ofte ikke én løsning, man altid kan pege på eller én måde at forholde sig på. Det vil afhænge af situationen og patienten – og lægen.”

Én af mange måder at anskue smerter på

Niels Saxtrup har læst UlykkesPatientForeningens artikel, hvori smerteforsker Morten Høgh og behandler Simon Kirkegaard beskriver en forståelse af smerter, som de betragter som et paradigmeskifte, der er i gang. Artiklen kan læses her.

I artiklen argumenterer Høgh og Kirkegaard blandt andet for, at man i sundhedssystemet i langt højere grad skal begynde at se patienten som ekspert og lytte mere til patienten i en form for helhedstankegang, når det kommer til smerteproblematikker. Det mener næstformand i DSAM Niels Saxtrup, at man i vid udstrækning allerede gør:

”Der bliver i artiklen fremlagt et syn på smerter, som vi genkender fra Den Personcentrerede Medicin. Her er det de udfordringer eller symptomer, som et menneske henvender sig med, der er i centrum for mødet med lægen. Det subjektive eller det oplevede er altså centralt i patientens fortælling og er derfor også afgørende for at finde en løsning. Smerter kan ligesom mange andre tilstande og lidelser betragtes på flere måder, og det kan håndteringen således også. Der er ikke én forklaring og løsning på komplekse billeder, og det er der heller ikke, når der handler om smerter. Den fremlagte model er altså en af mange måder at anskue smerter.”

Niels Saxtrup afslutter og understreger sin pointe med et tilbageblik i medicinhistorien:

”Hippokrates, der betragtes som grundlægger af den vestlige medicin for 2500 år siden, påpegede det samme. Der er som sådan ikke noget nyt under solen: Selvfølgelig skal man altid have patientens betragtning med i løsningen,” afrunder næstformanden for DSAM.