Du behøver ikke tro på alle dine tanker

En tanke kan føles meget overbevisende.

"Det kommer til at gå galt."
"De synes sikkert, jeg er mærkelig."
"Jeg kan ikke klare det."

Når en tanke dukker op igen og igen, kan den efterhånden føles mere som et faktum end som en tanke. 

I Acceptance and Commitment Therapy arbejder man blandt andet med begrebet defusion. Det handler om at skabe lidt afstand til sine tanker, så man kan se dem som mentale begivenheder - noget, hjernen producerer - frem for instruktioner, man nødvendigvis skal følge. 

Det betyder ikke, at tankerne er forkerte. Nogle tanker fortæller os noget vigtigt. Pointen er, at vi ikke altid behøver at behandler dem som sandheder. 

Du kan prøve et lille sprogligt trick, hvis du har lyst.

Hvis du tænker: "Jeg kan ikke klare det." 
Så prøv at sige: "Jeg lægger mærke til, at jeg har tanken, at jeg ikke kan klare det."

Det er en meget lille ændring, men de kan skabe lidt luft mellem dig og tanken. 

Du kan også forestille dig tanken som noget, der passerer forbi. Måske som en sky på himlen, et blad på en å eller en reklamer på en skærm.

Du behøver ikke diskutere med den. Du behøver heller ikke få den til at forsvinde. Du kan bare registrere: "Nå. Der kom den tanke igen."

Og derefter spørge: "Hvad vil jeg gerne gøre lige nu?"

Det sidste spørgsmål er vigtigt. Formålet med defusion er nemlig ikke at få færre tanker. Det er at få mere frihed til at handle ud fra det, der betyder noget, selv når tankerne larmer. 

Hvis du fx tænker: "Jeg bliver sikkert afvist, hvis jeg siger det højt," kan du måske stadig vælge at sige det, fordi ærlighed eller nærhed er vigtigt for dig. 

Tanken må gerne være med. Den behøver bare ikke sidde ved rattet. 

Kilder: Harris, R. ACT – Teori og praksis – Acceptance and Commitment Therapy; Luoma, J. B., Hayes, S. C. & Walser, R. D. Learning ACT.