Gå til hovedindhold

Jeg arrangerer en familieaktivitet

I perioden 1. marts 2022 – 31. oktober 2024 har I mulighed for at få tilskud til lokale familieaktiviteter.

Aktiviteter med fokus på nærvær, hygge og nye relationer

Formålet med aktiviteterne er, at ramte sammen med deres pårørende kan lave aktiviteter som familie og samtidig møde andre i en lignende situation. Igennem fx en tur i skoven med bålmad, en tur i Zoologisk have, madlavning i et skolekøkken eller noget helt fjerde får man som familie mulighed for at skabe relationer til andre, der også har haft en ulykke eller sygdom tæt inde på livet.

Aktiviteterne kan favne bredt, og I beslutter hvad I vil lave, så længe fokus er på, at de ramte kan deltage sammen med deres pårørende. Det kan både være ægtefæller, mindreårige børn eller børnebørn, andre familiemedlemmer og/eller venner. Man behøver ikke være medlem for at deltage i aktiviteterne. Hvis der er deltagerbetaling anbefales det derudover, at prisen er den samme for deltagerne uanset tilknytning til foreningen.

Der ydes tilskud til blandt andet entré, forplejning, lokaleleje, udstyr, guides, transport eller en underviser.

Eksempler på tidligere familieaktiviteter

  • Tur til Moesgaard Museum med rundvisning
  • Fællesspisning ved Vesterhavet
  • Bustur til oplevelsesparken Universe
  • Fisketur

Vil I gerne arrangere en familieaktivitet?

Så er I meget velkommen til at ringe eller skrive til projektleder Camilla Weihe.

Camilla Weihe

  • Projektleder

Praktisk information

Find al information I har brug for før, under og efter familieaktiviteten her.

    • Find ud af hvilken aktivitet I vil lave, som passer ind i rammerne for familieaktiviteter
    • Ring eller skriv til projektleder Camilla Weihe, så kan vi tage en snak om jeres idéer og hvad I har brug for hjælp til, samt hvad I får brug for af midler.
    • Vi planlægger detaljerne, I opretter aktiviteten i NemTilmeld og markedsfører aktiviteten
    • I afholder en hyggelig aktivitet
    • I sender udgiftsbilag og afrapporterer til projektleder Camilla Weihe
    • I får udbetalt tilskud for aktiviteten
    • Sparring omkring aktiviteter, lokalitet m.m.
    • At finde, ansætte og betalte for professionelle vejledere til aktiviteterne
    • At betale for fx entré til aktiviteten
    • At betale for udstyr til aktiviteten
    • At betale for forplejning til deltagerne
    • At markedsføre aktiviteten
    • Understøtte den NemTilmeld-ansvarlige ift. oprettelse af aktiviteten, styre tilmelding m.m.
  • Der ydes et tilskud på op til 5.000 kr. pr. aktivitet. Tilskuddet aftales nærmere med projektleder Camilla Weihe.

    • Finde ud af hvad I vil lave
    • Koordinere det praktiske ift. sted, tid osv.
    • Finde lokale steder, som passer til aktiviteten og deltagernes interesser og kapacitet
    • Oprette familieaktiviteten i Nemtilmeld og holde styr på tilmeldinger
    • Hjælpe med at markedsføre aktiviteten
    • Indkøbe/bestille og medbringe evt. forplejning
    • Koordinere transport af evt. udstyr til aktiviteten
    • Sende udgiftsbilag til sekretariatet
    • Afholde aktiviteten på dagen
    • Afrapportere hvor mange deltagere, der deltog i aktiviteten
  • Udgiftsbilag og kvitteringer for aktiviteten sendes til Projektleder Camilla Weihe (cwe@ulykkespatient.dk)

  • Når aktiviteten er veloverstået skal I afrapportere til projektleder Camilla Weihe.

    • Antal tilmeldte
    • Antal deltagere på dagen
    • Antal børn der deltog i aktiviteten

Vil du arrangere en familieaktivitet, men er ikke frivillig i forvejen?

Du kan sagtens arrangere en familieaktivitet selvom du ikke i forvejen er frivillig i foreningen. Ring eller skriv til Projektleder Camilla Weihe, så hjælper hun dig i gang med dine idéer og sætter dig i forbindelse med foreningens lokale frivillige.