Det ved vi om kroniske smerter i dag

For mange mennesker, der lever med kroniske smerter, kan det være svært at forstå, hvorfor smerterne fortsætter, når en skade for længst burde være helet.

Måske har undersøgelser vist, at der ikke længere er noget alvorligt galt i kroppen. Måske har man prøvet behandlinger, øvelser, eller medicin uden at få den lindring, som man håbede på.

Det kan skabe en oplevelse af, at kroppen ikke længere reagerer som tidligere: Hvis noget gør ondt, må der være noget galt. Og hvis der ikke længere er en synlig skade, burde smerten være forsvundet.

Men sådan er virkeligheden ikke altid.

Når smerte ikke kun sidder i kroppen, ny viden ændrer vores forståelse

Nyeste forskning i smerter viser, at smerte er langt mere komplekst end tidligere antaget. Smerte handler ikke kun om vævsskader i kroppen, men om et komplekst samspil mellem vores krop, hjerne, nervesystem og det liv, vi lever.

Det betyder ikke, at smerterne ikke er virkelige. Tværtimod. Men det betyder, at vi i dag forstår smerter på en anden måde, og at der findes mange forskellige faktorer, der påvirker, hvordan smerter opleves og håndteres.

Lise Jarnbye, der er fysioterapeut på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, fortæller: 

- I dag ved vi, at smerte ikke er én ting. Den kan have forskellige karakterer, som at smerterne kan mærkes i musklerne eller i nerverne i kroppen, og den opleves vidt forskelligt fra menneske til menneske. Det skyldes blandt andet, at smerte ikke kun handler om det der sker i kroppen, men også om, hvordan hjernen fortolker det.

Et komplekst samspil mellem krop og hjerne

En central erkendelse i moderne smerteforskning er, at nervesystemet spiller en langt større rolle end tidligere antaget. Vi ved i dag, at nervesystemet ikke er en passiv leder af signaler fra kroppen til hjernen. Det er derimod aktivt med til at regulere, hvor ondt vi oplever, at noget gør.  

- I gamle dage antog man, at jo større skade på strukturen (red: kroppen), jo større smerte, men sådan ser man ikke på det længere, fortæller Lise Jarnbye og fortsætter:

- Der er ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem skade og smerte. Man kan have stærke smerter uden tydelig fysisk skade. Omvendt kan man have en skade uden at opleve nævneværdig smerte. Nervesystemet tilpasser sig nemlig konstant afhængigt af forskellige faktorer, der spiller ind, som for eksempel situationen, hvor smerterne opleves og vores tidligere erfaringer.

Hjernen som fortolker og forudsigelsesmaskine

Hjernen spiller en afgørende rolle i denne proces. Den fungerer nemlig som en aktiv fortolker, der hele tiden forsøger at forudsige, hvad der sker i kroppen og omgivelserne.

Når hjernen modtager sanseindtryk, sammenholder den dem med tidligere erfaringer og forventninger.

Hvis hjernen “forventer”, at noget vil gøre ondt, kan det i sig selv være med til at forstærke smerteoplevelsen.

Smerte er derfor ikke kun et resultat af det, der sker i kroppen, men også af det som hjernen tror, der sker.

Når hjernen husker smerte

En af de mest interessante og måske også mest udfordrende opdagelser, man har gjort, er, at hjernen kan udvikle en form for smertehukommelse. Den lærer at forbinde bestemte signaler eller situationer med smerte.

Det betyder, at selv neutrale bevægelser eller påvirkninger kan begynde at gøre ondt, hvis hjernen tidligere har koblet dem med noget smertefuldt.

Hjernen er nemlig optaget af at beskytte os og reagerer på det, den opfatter som en trussel.

Lise Jarnbye forklarer:

- Ved længerevarende smerter kan dette trusselsystem blive overaktivt. Det kan føre til, at helt almindelige aktiviteter, som eksempelvis at bøje sig, løfte noget, eller være i bestemte situationer, opleves som farlige, og derfor udløser smerte, selvom situationerne i sig selv ikke er skadelige.

Smerte kan påvirke hele livet

Smerte er heller ikke kun en fysisk oplevelse. At leve med smerter indebærer ofte en række følgevirkninger, som påvirker hverdagen markant. Træthed, koncentrationsbesvær og nedsat overskud er almindelige konsekvenser.

Samtidig spiller psykiske og sociale faktorer en vigtig rolle. For eksempel kan stress, bekymringer og belastninger være med til at forstærke smerteoplevelsen, mens positive oplevelser og meningsfulde aktiviteter kan dæmpe den.

Det peger på, at behandling og håndtering af smerter ikke kun bør fokusere på den enkelte skade, men hele kroppen samt det enkelte menneskets livssituation.

Et system, der kan påvirkes

Selvom det kan lyde som en fastlåst situation, er der også godt nyt. Smertesystemet er nemlig ikke statisk, det kan både påvirkes og reguleres.

Forskning viser, at faktorer som for eksempel god søvn, effektiv stresshåndtering og meningsfulde aktiviteter kan være med til at dæmpe smerteoplevelsen. Det handler i høj grad om, at “omprogrammere” hjernens måde at fortolke signaler på.

- Ved gradvist at skabe nye, positive erfaringer, for eksempel med bevægelse eller aktiviteter, man tidligere har undgået, kan man lære hjernen, at ikke alle signaler er farlige. På den måde kan man mindske den overfølsomhed, der ofte følger med længerevarende smerter. forklarer Lise Jarnbye

Denne læring er også noget, som samtlige af de medvirkende i Smerteklogs læringsforløb kan skrive under på. De fortæller alle om, hvordan de ved at fokusere på positive aktiviteter og oplevelser, der skaber værdi for dem, kan aflede opmærksomheden og dermed mindske smerteoplevelsen for en stund.

Mette Zohore, der medvirker i Smerteklog podcast, fortæller for eksempel, at hun i dag har genoptaget aktiviteter, som hun tidligere i sit smerteforløb afholdt sig fra:

- Det kan være at gå ud og spise, gå på café, gå i biografen, tage på ferie, tage til fester. Det er nogle af de ting, jeg har ændret på. Jeg vil så også sige, at jeg bliver træt på en anden måde, som også er helt normalt. Det har jeg i hvert fald gjort, at jeg har fået en god livskvalitet.

Fra symptom til forståelse

Den nye viden om smerter ændrer ikke kun vores forståelse men også vores tilgang. Smerte er ikke længere blot et symptom, der skal fjernes, men en kompleks oplevelse, der skal forstås i sin helhed.

Det betyder, at vejen til at lindre smerte ikke kun går gennem behandling af kroppen, men også gennem arbejdet med tanker, følelser, vaner og det liv, man lever.

At finde frem til det, der giver mening og glæde, bliver dermed ikke bare en livsfilosofi, men en vigtig del af at håndtere smerte.

Smerte er med andre ord ikke kun noget, vi har. Det er noget, vi oplever. og i nogen grad kan lære at påvirke.

Artiklen er en del af læringsforløbet Smerteklog, som er økonomisk støttet af Offerfonden, Helsefonden og Jascha Fonden.