Gå til hovedindhold

Selvomsorg i naturen for dig som pårørende - København

Pårørende inviteres til et inspirerende og nærværende guidet forløb i naturen.

Personer går tur i skoven

I forløbet arbejder vi sammen om at forstå, hvad der sker i krop og sind, når livet udfordrer. Du bliver introduceret til værktøjer og øvelser, der styrker din evne til at håndtere den nye livssituation som pårørende.

Øvelserne er både mentale og fysiske, og de overordnede temaer er:

  1. Stress, nervesystemet og fysisk aktivitet
  2. Værdier - hvad er betydningsfuldt for mig?
  3. Åndedræt og søvn
  4. Balance i den nye livssituation
  5. Hjernepauser og sanserne
  6. Handlestrategier og opsamling

Forløbet afholdes af fysioterapeuter fra Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter med videreuddannelse inden for mindfulness, søvn, åndedræt og meget andet.

Det er gratis at deltage og det kræver ikke medlemskab i foreningen.

Hvor og hvornår?

Vi mødes 6 gange i naturskønne omgivelser, i al slags vejr, af ca. 2 timers varighed. Vi bruger naturen og de positive effekter, den har på krop og sjæl. Derfor er der behov for, at du kan gå op til 2 km. 

Vi mødes hver gang i museumshaven ved Kroppedal Museum, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup. Herfra vil vi gå ud i den omkringliggende natur. Der er adgang til et toilet på museet frem til klokken 16.

Tid: kl. 15.30-17.30

Dato: Tirsdage den 25.8, 1.9, 8.9, 15.9, 22.9 og 29.9.

Sted: Museumshaven ved Kroppedal Museum, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup.

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder Frida Emilie Helfer på feh@ulykkespatient.dk

Tilbuddet henvender sig ikke til pårørende, hvis nære er ramt af fremskreden terminal sygdom. 

Tilmeld dig

Tilbuddet er en del af projektet ETHAPE, som er støttet af VELUX Fonden.