Gå til hovedindhold

Webinar: Sundere, klogere og gladere i naturen

De fleste ved, at det er godt for vores sundhed og livskvalitet at komme ud i naturen. På dette webinar vil du blive præsenteret for de utallige fordele ved at tilbringe tid i naturen, og hvordan det kan berige dit liv både fysisk og mentalt.

Du bliver på webinaret introduceret til naturens positive indvirkning på menneskers sundhed og trivsel, præsenteres for forskning og teori på området og får gode råd til, hvordan du kan få naturoplevelser ind i både dit arbejds- og privatliv.

I en travl hverdag kan det være svært at finde tiden til at komme ud i naturen. Men der er mange gode grunde til at komme afsted, og du får mindst 7 gode grunde til at bevæge dig udendørs i hverdagen. Du får også eksempler på, hvordan du med små greb, kan få nye oplevelser i naturen.

Webinaret er for dig, som ønsker at udforske mulighederne for at naturen kan fylde og være en mere aktiv del af dit liv.

Om oplægsholder

Eva Skytte er specialkonsulent indenfor sundhed, læring og livskvalitet i naturen og indehaver af konsulentfirmaet Naturkonsulenterne. Hun har en bred viden om brug af natur til forskellige målgrupper - blandt andet fra sin tid som uddannelsesleder for Naturvejlederuddannelsen, projektleder i Red Barnet og naturvejleder og udviklingskonsulent i Dansk Skovforening.

Eva arbejder blandt andet med metodeudvikling, undervisning og rådgivning om natur og mennesker. Hun er uddannet miljøbiolog med bifag i kommunikation, naturvejleder, naturterapeut og eksamineret psykoterapeut og forfatter til bogen ”Ud i naturen – ind i fællesskabet” samt hæftet ”Sundhed og livskvalitet i naturen – et idekatalog”.

Praktisk information

Tilmeld dig webinaret

Dato: 9. juni

Tid: 15.30-17.00

Sted: Online (Zoom Webinar)

Tilbuddet er en del af projektet ETHAPE, som er støttet af VELUX Fonden.