Gå til hovedindhold

Videoforløb om pårørendes udfordringer

Tilmeld dig et spændende videoforløb med fokus på, hvordan en ulykke rammer de mennesker, der står den skadelidte nær.

Det er ikke kun den person, der kommer ud for en ulykke, der kan være ramt af de konsekvenser, den medfører. Mange pårørende får krisereaktioner. Samtidig kan hverdagen se meget anderledes ud, hvis en nærtstående pludselig ikke kan det, de tidligere kunne. 

Det sætter vi spot på i to videoer, som er relevante for pårørende, men i høj grad også for den person, der blev skadet i en ulykke. 

Første video handler om typiske reaktioner hos pårørende. Her præsenteres værktøjer og metoder til at håndtere forskellige reaktioner og til at finde mere overskud i hverdagen. 

Anden video fokuserer på, hvordan relationen mellem personer, der har følger efter en ulykke, og deres pårørende kan være påvirket efter ulykken. Her præsenteres metoder til at få en god kommunikation og sikre, at relationen får de bedste betingelser under nogle nye omstændigheder. 

Indholdet er udviklet og formidlet af Berit Mus Christensen, som er psykolog i Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter. Du vil få mulighed for at stille spørgsmål til Berit i en live Q&A efter forløbet. 

Tilmeld dig

Videoerne er udviklet som en del af projekt ETHAPE, som er støttet af VELUX Fonden.